Politik fra rødderne

Af Nanna Margrethe Krusaa
 | 
Leder for etnicitetsteamet, Institut for Menneskerettigheder
Med de rigtige medlemmer og god opbakning fra det kommunale system kan integrationsrådene blive værdifulde medspillere i integrationsindsatsen, skriver Nanna Margrethe Krusaa. Billedet stammer fra Lyngby, hvor Lundtofte Boldklub sidste år oprettede et fodboldhold for syriske flygtninge.
Med de rigtige medlemmer og god opbakning fra det kommunale system kan integrationsrådene blive værdifulde medspillere i integrationsindsatsen, skriver Nanna Margrethe Krusaa. Billedet stammer fra Lyngby, hvor Lundtofte Boldklub sidste år oprettede et fodboldhold for syriske flygtninge.
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Foto

Integrationsråd virker - brug dem

Integrationsråd, der både har kendskab til den politiske proces og en god kontakt til det etniske bagland, politikere og embedsværket, er bedst stillet til at omsætte medlemmernes viden og ideer til praksis, skriver kronikøren.

Integration af flygtninge og indvandrere opleves som en stor udfordring i mange kommuner. Alligevel er det under halvdelen af landets kommuner, der har nedsat et integrationsråd og dermed skabt et formelt samarbejde med de borgere, det handler om.

Integrationsrådene består af repræsentanter fra kommunens etniske minoriteter og er især relevant for kommuner med større etniske minoritetsgrupper eller udfordringer med integration. Men noget tyder på, at kun et fåtal af kommunerne har taget aktivt stilling til, om de vil have et integrationsråd. Inden kommunalvalget havde 44 ud af 98 kommuner nedsat et integrationsråd.

Jeg vil opfordre alle nyvalgte kommunalbestyrelser til at diskutere behovet i deres kommune og overveje, om et integrationsråd kunne styrke integrationsindsatsen i kommunen.

Vi har for nylig spurgt medlemmer af de nuværende integrationsråd om deres oplevelser og set nærmere på integrationsrådenes gennemslagskraft i kommunerne. Flertallet af rådene oplever, at de bliver hørt om kommunale initiativer, som har betydning for flygtninge og indvandrere. De giver dog samtidig udtryk for, at de gerne vil med langt tidligere i processen, mens initiativerne stadig udarbejdes. Det ville betyde, at de i højere grad kunne rådgive kommunen, så integrationsindsatserne i højere grad ville kunne få den forventede effekt.

Mangfoldige råd fungerer bedst

Med de rigtige medlemmer og god opbakning fra det kommunale system kan integrationsrådene fungere som vigtige brobyggere mellem kommunalbestyrelsen og de etniske minoriteter. Det kender kommunerne allerede fra de obligatoriske handicapråd.

De kommuner, der vælger at nedsætte et integrationsråd, skal dog være opmærksomme på især to aspekter, der kan styrke samarbejdet med rådets medlemmer.

For det første viser vores undersøgelse, at de råd, der både har kendskab til den politiske proces og en god kontakt til det etniske bagland, politikere og embedsværket, er bedst stillet til at omsætte medlemmernes viden og ideer til praksis. Mangfoldigheden sikrer, at rådet har den nødvendige viden om de lokale integrationsproblematikker. Derfor anbefaler vi fra Institut for Menneskerettigheder, at de kommuner, der vælger at nedsætte et integrationsråd, sørger for, at mange forskellige etniske grupper er repræsenteret, samtidig med at rådets medlemmer er en blanding af for eksempel foreningsfolk, politikere og embedsfolk.

For det andet kræver det, at kommunen deltager aktivt i rådets arbejde, hvis integrationsrådenes frivillige kræfter for alvor skal gøre en forskel. Vi opfordrer derfor de kommuner, der nedsætter et integrationsråd, til at ligestille rådet med sammenlignelige råd som handicapråd og ældreråd. Det kan for eksempel betyde, at rådet får et selvstændigt budget, flere ressourcer og kommunal støtte.

Integration

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57