Af Naveed Baig
 | 
Imam, Dansk Islamisk Center
Imam, Dansk Islamisk Center, næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter og hospitals-imam på Rigshospitalet.
POLFOTO_46242090|Naweed Baig er imam i Vridsl¯selille StatsfÊngsel<br />Foto: Polfoto|<br />
POLFOTO_46242090|Naweed Baig er imam i Vridsl¯selille StatsfÊngsel
Foto: Polfoto|

Foto: |Den unge mand s vred ud, som han sad dÈr p briksen i den smalle fÊngselscelle. Foruroligende vred, tÊnkte Naveed Baig, da han trÂdte ind i cellen. Det var f¯rste gang, at den unge mand med muslimsk baggrund havde bedt om at tale med fÊngslets imam. - Han siger ikke noget til mig, ser ikke engang op. Han havde anmodet om at se mig, men jeg vidste faktisk ikke rigtig, hvad jeg skulle g¯re. S jeg gÂr hen til ham, tager ham op og bare holder om ham i 20-30 sekunder. Da kunne jeg f¯le al den ensomhed, der gjorde, at han havde sendt bud efter mig. Han vidste ikke selv, hvad han egentlig skulle med mig, men mens jeg holder om ham, kommer f¯lelserne ud. Han begynder at grÊde og siger, at det er f¯rste gang, at han har mÊrket kÊrlighed. Det fortÊller 30-Ârige Naveed Baig ( billedet ) , der har vÊret knyttet til StatsfÊngslet i Vridsl¯selille som imam siden sommeren 2004. Han deler stillingen med en anden imam. Islam er i dag den nÊstst¯rste religion i Danmark, og Kriminalforsorgen har derfor tilskyndet, at fÊngslerne ansÊtter imamer til at betjene muslimske indsatte, ligesom der er ansat prÊster til at betjene indsatte med kristen baggrund. Fem ud af landets seks lukkede fÊngsler har i dag imamer tilknyttet. Fra efterÂret 2006 vil det gÊlde for alle de lukkede fÊngsler.

Ingen religion er som udgangspunkt ekstrem.

Hvad kan samfund og kommuner gøre for at forebygge religiøs radikalisering?

I den verden, jeg kommer fra, nemlig hospitalssektoren, har man et uskrevet motto om, at vi møder den anden (læs: patient og pårørende) dér, hvor den anden er. For at behandle alle lige må man behandle alle forskelligt, fordi mennesker er forskellige. Hvis man tager udgangspunkt i, hvad der er ’helligt’ for den anden og prøver at bevæge sig til den andens livsverden, så er man på opdagelse i et ukendt territorium, som man har mulighed for at blive fortrolig med. Hvor meget rum kræver denne form for rummelighed?

I DDKM (Den danske kvalitetsmodel) for hospitalers standard 2.1.4 står der, at institutionen skal identificere og understøtte patienters kulturelle og religiøse behov. Den eksistentielle og religiøse del kan ikke udelukkes fra mennesket, fordi den netop har med menneskets essens at gøre. De fysiske, psykiske, sociale og religiøse dimensioner i mennesket kan ikke adskilles uden konsekvenser.

Når snakken falder på radikalisering, så er der mange aspekter at tage højde for: Er det den rigtige terminologi at bruge? Hvordan definerer vi radikalisering/ekstremisme? Hvordan udfordrer man radikalisering, hvis det er det, der skal til?

I 2014 udgav SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) en rapport med titlen ’Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark’. Den gør rede for tre forskellige antidemokratiske og ekstremistiske miljøer: venstreradikale, højreradikale og islamistiske. De beskrives som dem, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund og kan bære præg af:

  • Afvisning og modarbejdelse af det eksisterende demokrati, der ønskes erstattet af en anden samfundsorden og styreform.
  • Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
  • Intolerance og manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
  • Legitimering eller udøvelse af for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med.

Radikalisering kan ikke blot reduceres til problemer på individplan, men skal også ses i relation til og som reaktion på konflikter på nationalt og internationalt plan. Konteksten har stor indflydelse på stigningen. Situationer, hvor forebyggelsespolitikken bekræfter ekstremismens fjendebilleder og bidrager til en ekstra eskalering, bør derfor undgås; eksempelvis den måde, vi bruger ord som islamisme, jihadisme og salafisme på, kan opfattes som stødende, da det er centrale islamiske principper, der giver en negativ konnotation.

Bud på en generel radikaliseringsdefinition kan være en kontekstafhængig eskalation, der leder til en stigende anvendelse af politisk vold – ofte i direkte konfrontation med en voldelig eller repressiv modpart. (DIIS, 2014)

Når man endvidere snakker om religiøs ekstremisme ligesom andre former for ekstremisme, så vil der altid være en årsag. Første skridt for at løse udfordringen er at identificere, hvad årsagerne er. Så skal man også huske på, at der altid har været ekstreme grupperinger både i det politiske og religiøse landskab i Danmark. Det vil der altid være.

De fleste unge muslimer vil gerne have  viden om islam, og en del af dem vil gerne basere deres liv på islamiske værdier og moral. Bolig, sociale relationer og aktiviteter, studium og job er allesammen vigtige, men det er livsmål, værdier og tro også. For mange hænger alle disse faktorer sammen, fordi islam er en helhedsorienteret livsforståelse, der inkorporerer alle aspekter af livet.

Ingen religion er som udgangspunkt ekstrem. I islam har man et indbygget teologisk felt, der kaldes wasattiyah, som betyder balance og moderation. Dette defineres som en moralsk dyd, der ikke alene er relevant for den personlige livsførelse, men også i forhold til muslimernes selvforståelse af ummah- (fællesskabs)tankegangen. Moderation skaber social harmoni, lethed og ligeværdighed i menneskelige relationer. Det er et negligeret område ikke alene i den personlige tilbedelse, men også hvad angår sociale relationer, religiøse handlinger og internationale begivenheder.

Andre synonymer for wasattiyah er tawasut, i’tidaal, tawazun og iqtisaad. De varierer i betydning, men kan oversættes til blandt andet balance, retfærdighed, lighed, mellem to ekstremer og så videre.

Koranen indikerer: Således gjorde Vi jer til et balanceret fællesskab, for at I kan være vidner overfor menneskene, og for at Udsendingen kan være vidne overfor jer…’ (2:143)

Profeten Muhammad sagde, at de bedste handlinger er dem, som er afbalanceret (khayr al-umūri awsaṭuhā), og Han advarede også ved at sige: ”Vær opmærksom på ekstremisme i religionen, for den ødelagde dem før jer”.

Koranen snakker om moderation i alle aspekter af livet: ”som hverken er ødsle, når de giver bort, eller nærige; en mellemting er det rette”. (25:67)

Nietzsche erklærede Gud for død for over 100 år siden.  Siden oplysningstiden havde man allerede været i fuld gang med at trække Gud ud af det offentlige rum, og forvisningen af Gud til privatlivet betød, at kirke og religiøsitet mere og mere blev ’glade historier’ fra fortiden, der blev mytologiseret og fortrængt. Men sekulariseringsprocessen medførte ikke religionernes forsvinden. Religiøsitetens enorme livskraft og dynamik gjorde, at religion og tro blomstrede op igen i 80’erne og 90’erne, og man må konstatere, at religionen fylder meget i det offentlige rum i dag og har antaget nye udtryksformer og funktioner. I den mere kedelige ende har man den til tider enorme mediedækning af islam og muslimer – i særdeleshed islam – og den politiske diskurs om emnet er tit under bæltestedet.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Fordi religion er en del af den offentlige og private sfære, skal den forstås og understøttes med sunde og samfundsopbyggende tiltag. Det vil blive sværere og sværere at blive ved med at holde religion ude, når den i stigende grad optager rigtig mange mennesker på forskellige planer.

Der er brug for radikale tiltag til at udfordre radikalisering. De radikale miljøer tilbyder et socialt fælleskab og en vision om en bedre verden. Et moralsk kodeks og en ideologi, der tilstræber retfærdighed i deres øjne. Hvilke alternativer er der så?

  1. Social aktivisme med værdier, der bygger på det fælles Vi.
  2. Forbind tro med samfund.
  3. Giv alle en indsigt i, hvad religion og tro er.
  4. Værktøjer til at koble troen med det omkringliggende samfund.
  5. Social spiritualitet. Det spørgsmål, som mange unge stiller, er: Hvordan forbliver jeg tro mod min egen religion samtidig med, at jeg er et aktiv for samfundet?

Hvad kan kommunerne gøre?

  1. Opsøg kulturelle og religiøse foreninger og aktører, der allerede arbejder for sameksistens, interkulturel og interreligiøs dialog/inklusion i lokalområdet.
  2. Arranger netværksmøder og afsøge  samarbejdsmuligheder med diverse foreninger.
  3. Opbyg og støt foreninger med strategisk planlægning, handle- og fundraising-planer, monitorerings- og evalueringsredskaber med mere, som tilsammen danner grundlag for en bæredygtig udvikling for minoritetsforeninger.
  4. Medtænk eventuelt religion, tro og værdier i planerne. Oplær medarbejdere og gør dem fortrolige med religion. Giv dem basal viden om de største religioner i Danmark.
  5. Drag nytte af, hvad andre lande, som vi sammenligner os med, gør.

Hvis vi ikke giver den sunde religiøse oplevelse udfoldelsesplads – eller ligefrem undertrykker den – antager den andre former og slår stærkere igennem. Religion må heller ikke dæmoniseres eller underprioriteres. I sidste uge valgte  borgmesteren i New York at inkludere de to muslimske helligdage i skolekalenderen i lighed med de allerede eksisterende jødiske og kristne helligdage. I Gøteborg har man et interreligiøst råd støttet af regeringen, hvor repræsentanter for forskellige trosretninger drøfter emner, der er af fælles interesse for samfundet. I mange af de lokale councils i England har man et tværfagligt samarbejde mellem politikere, religiøse ledere, meningsdannere og kulturinstitutioner.

Hvis man skal bryde med årtiers dystre og destruktive debat om religion og i særdeleshed muslimer, skal man finde nye åbninger og sætte en ny dagsorden. Vi har været vidner til en heftig religionskritik af islam igennem flere årtier – på godt og ondt. Det er ikke, fordi tingene er svære, at vi ikke tør – det er, fordi vi ikke tør, at tingene er svære, som filosoffen Seneca sagde engang. Lad os turde mere!

Integration

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57