Politik fra rødderne
Nanna Hansen

Specialkonsulent, KLK, KLs Konsulentvirksomhed
Claus Herbert

Chefkonsulent, KLK, KLs Konsulentvirksomhed
I samarbejde med syv kommuner har KLs Konsulentvirksomhed undersøgt takster i specialinstitutioner og -skoler.
Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix (arkiv)

Stor forskel på kommuners udgifter til specialtilbud og –skoler

Takstforskelle imellem sammenlignelige kommunale specialtilbud og -skoler er værd at kigge nærmere på, viser undersøgelse fra KLs Konsulentvirksomhed.

   Det ser med andre ord ud som om, taksterne i mange kommuner beror på historik og kultur fremfor et bevidst valg i forhold til kvalitet. 

Der er ikke tradition for at sammenligne økonomi indenfor specialtilbudsområdet på tværs af kommuner. Og det er vanskeligt at finde data på tværs af kommunegrænser i forhold til, hvad et tilbud til børn med samme type af behov egentligt koster. 

Derfor har KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) sammen med syv kommuner undersøgt taksterne for deres specialtilbud og -skoler. Det er blandt andet sket ved at udvikle en metode, der sikrer, at sammenligningsgrundlaget er ens på trods af forskellige forudsætninger i de enkelte kommuner. 

Hvis to kommuner med samme type af tilbud eksempelvis har 20 børn visiteret, og den ene kommune har et udgiftsniveauet for et barn med ADHD på 152.000 kroner pr. år, mens det i den anden kommune er 321.000 kroner pr. år. pr. barn, vil udgiftsniveauet for alle 20 børn spænde mellem 3,04 millioner kroner og 6,42 millioner kroner årligt de to kommunerne imellem. Den ene kommune bruger altså mere end tre millioner kroner mere end den anden kommune på den samme type af tilbud. 

Tilbud og takster har udviklet sig forskelligt
Det ser med andre ord ud som om, taksterne i mange kommuner beror på historik og kultur fremfor et bevidst valg i forhold til kvalitet. 

Thisted Kommune er en af de kommuner, hvor KLK har undersøgt udgiftsniveauet for de enkelte tilbud sammenlignet med andre kommuner samt lavet en skærpelse af målgruppebeskrivelserne – og dermed af visitationerne - for at kunne revurdere tildelingernes indbyrdes sammenhæng.

Det har ifølge undervisningschef Hanne Toft Andersen blandt andet øget opmærksomheden på et behov for tydeligere procedurer for visitationer, opfølgning og nye muligheder for at kvalificere visitationen. 

Benchmark kan ikke stå alene
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt med benchmark, hvor vi sammenligner kommuner og takster. Tallene skal også bruges til at fokusere på kvalitet og udvikling for den enkelte kommune – altså benchlearning. 

Sagt med andre ord er det er ikke nok med en analyse af taksterne. Vi skal også interessere os for, hvilket indhold der er i de enkelte tilbud, og hvilken positiv effekt det har for barnet at blive segregeret til specialskoler og -tilbud. 

Specialtilbuddene- og skolerne bør nemlig være mere tydelige i forhold til, hvad de leverer af kvalitet og hvilke faglige og sociale handlinger, der ligger bag de enkelte børns udvikling. For det vil give bedre mulighed for at vurdere, om der er progression hos det enkelte barn. 

KLK ser følgende tendenser i analysen:


* Der er store forskelle i takster til specialtilbud og –skoler af samme type kommunerne imellem. Flere steder bunder taksterne mere i historik og kultur end i et bevidst valg af serviceniveau.

* Hvis man tydeliggør ansvar for- og opfølgning på kvaliteten, sker der en forbedring af fagligheden hos udfører (special –tilbuddet/skolen), og bestiller (forvaltning/distriktsskole) får bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis.

* Ved at se på de økonomiske strukturer og styringsmodeller på skoleområdet herunder specialtilbud kan der sikres en bedre styring af udgifterne.

* Visitationspraksis og revisitationspraksis kan skærpes for at sikre et fokus på såvel progression som kvalitet.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57