Politik fra rødderne

Af Redaktionen
 | 

Grønnere byer og boliger

Vi skal have gjort op
med den silotænkning, der præger dansk forvaltningskultur.

i har et klart mål i regeringen: Danmark skal være en grønnere nation. Det skal vi, fordi der er eksportkroner og arbejdspladser i de nye energibesparende teknologier og byggerier, som mange danske virksomheder har stor ekspertise i. Det skal vi, fordi vi af sikkerhedspolitiske årsager skal gøre os mindre afhængige af de ustabile olieproducerende lande. Og det skal vi, fordi det giver mening for både den enkelte og for klimaet at spare på energien.

Tingene sker ikke af sig selv. Det så vi under VK-regeringen, hvor godt og vel 10 års passivitet satte Danmark voldsomt tilbage i den globale konkurrence på vedvarende energi. Danmark lider stadig under det tabte VK-årti, og vi skal op på hesten igen, hvis vi skal fastholde vores (spinkle) position som et af de lande i verden, der trods alt stadig har en førerposition indenfor visse vedvarende energiløsninger. Det er vi i regeringen fuldt bevidste om, og vi har derfor fra dag 1 arbejdet på at indgå politiske aftaler, der kan sætte skub i udviklingen af energirigtige løsninger.

I maj 2012 indgik regeringen en vidtrækkende aftale på energiområdet. Energiaftalen, som min kollega, klimaminister Martin Lidegaard, var hovedforhandler på, sætter markante mål for dansk klima- og energipolitik og rummer samtidig op imod 40.000 arbejdspladser frem mod 2020. Men skal det indfries, kræver det, at vi udmønter potentialerne gennem målrettede tiltag.

Som et led i denne udmøntning indgik jeg for ganske nylig en aftale med Venstre, Konservative, DF og Enhedslisten om en Energisparepakke. Energisparepakkens absolutte hovedformål er at fremme etableringen af energirigtige løsninger i de private lejeboliger. Og da op imod 80 procent af disse lejeligheder er bygget, før der for alvor blev stillet krav til energistandarden, er der et udtalt behov for konkrete politiske tiltag, der kan sætte gang i energiforbedringer som for eksempel udskiftning af vinduer, hulmursisolering, tagisolering og etablering af solceller og mere energieffektive varmeanlæg. Energiforbedringerne vil ikke kun sænke forbruget, de vil også øge komforten i boligerne, hvor lejerne og ejerne i de renoverede lejligheder kan se frem til bedre indeklima og lavere varmeudgifter.

Med Energisparepakken tager vi livtag med det alt for lave investeringsniveau, der har været i den private udlejningssektor, og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes os at få en aftale, der både giver udlejerne et incitament til at energirenovere deres ejendomme og boliger og som gør det under hensyn til lejernes huslejeudgifter.

Regeringen sætter ikke kun ind med energiforbedring i den private lejesektor. I efteråret 2011 og i foråret 2012 indgik jeg to meget ambitiøse boligforlig, som tilsammen fremrykker renoveringsopgaver for næsten 10 milliarder kroner i den almene boligsektor. De ekstra 10 milliarder kroner betyder, at vi frem mod 2016 investerer samlet set cirka 25 milliarder kroner i renovering af vores almene lejeboliger. Det skaber mindst 10.000 arbejdspladser på det kriseramte bygningsområde, og mere end 50.000 almene lejligheder får en tiltrængt omgang. En god bid af renoveringen vil føre til en kraftig reduktion i energiforbruget i den almene sektor, og eftersom cirka 20 procent af danskerne bor i en almen bolig, vil forbedringerne kunne mærkes på vores fælles CO2-regnskab.

Den almene boligsektor får ikke altid den anerkendelse, som den fortjener, og for mange danskere er sektoren desværre synonym med de tryghedsproblemer, som vi ser i nogle udsatte boligområder. Men den almene boligsektor er meget mere end det. Den er én af grundpillerne i vores velfærdssamfund, og den har igennem mere end 100 år sikret ordentlige boliger til danskere med selv meget lave indtægter. Jeg er stolt af, at vi sammen med boligselskaberne i den almene boligsektor kan sætte skub i energirigtige og spændende planlægningsløsninger til gavn for både beboere og de virksomheder, der skal udføre opgaverne.

Udover de forbedringer, vi skal gennemføre i ejer- og lejerboliger, skal vi også i vores byplanlægning være langt mere ambitiøse, end vi har været hidtil. I november 2012 var jeg i Århus, hvor jeg blandt andet på Alexandre-instituttet blev præsenteret for ’smart-city konceptet’. Smart-city går i al sin enkelhed ud på, at man via avancerede teknologiske løsninger kan indrette byerne på en smartere måde. Smartere i forhold til borgerne, smartere i forhold til miljøet, økonomi, effektivitet, erhvervsudvikling, innovation, kultur og så videre. Jeg er overbevist om, at 'smart-city' konceptet vil være en vigtig faktor i de kommende årtiers byudvikling.

Den tankegang var også i høj grad indholdet i Transformkonferencen, som jeg var åbningstaler på den 22. november 2012. Hovedbudskabet på den glimrende anlagte konference var, at hvis vi skal løse miljø- og klimaproblemerne, skal vi tænke i nye løsninger, der udvikles på tværs af sektorer. Vi skal have gjort op med den silotænkning, der præger dansk forvaltningskultur, for miljø- og klimaproblemerne lader sig ikke dele op i statslige løsninger, kommunale løsninger, miljøløsninger, afvandingsløsninger, kloakløsninger og så videre. Tingene skal sammentænkes, og initiativerne skal vokse ud af frugtbare partnerskaber på tværs af offentlige myndigheder og i tæt samarbejde med private virksomheder.

Det er en hovedudfordring, som vi i fællesskab skal have løst.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57