Politik fra rødderne
Af Karen Lumholt
 | 
Journalist, forfatter og foredragsholder, Lumholt & Stahlschmidt
Paul Natorp fra Sager der Samler er en af de ildsjæle, som ifølge kronikeren kan løse fremtidens udfordringer, hvis han får den rigtige opbakning.
Foto: Signe Næssing

Kig på jeres frivillige – de er måske samfundsentreprenører

Frivillige skaber nye former for sammenhængskraft på tværs af klasser, sektorer og lag. Anerkend dem for det, opfordrer Karen Lumholt.

Vi har brug for at udvikle nye begreber om de frivillige.

De er mere end bare frivillige. De er sociale entreprenører. De er opfindere af fremtidens velfærd – vores samfundsinstitutioners modige frontløbere. Vi kalder dem fejlagtigt 'ildsjæle'. Men de er dem, der mere end nogen andre skaber samfundsinnovation: Starter institutioner, virksomheder og bevægelser, som forsøger at løse nogle af vores velfærds største problemer.

Frivillige problemknusere
Vores offentlige velfærd og sammenhængskraften i vore lokalsamfund er mange steder i krise. Udenforskab, psykisk mistrivsel, ensomhed og isolation vokser i mange grupper. Andre grupper præges af meningsløshed, stress, isolation, segmentering og en ikke-bæredygtig livsstil. Nogle af vores mest fremsynede og engagerede frivillige er i færd med at løse disse problemer. Men det sker 'under radaren'. Politikere, embedsmænd og medier ser det ikke.

Ved festlige lejligheder bliver de frivillige hyldet. De modtager priser og kommer i lokalavisen. Men vi ser ikke, at de er ved at genopfinde flere hjørnesten i vores samfund: De genopfinder også vores demokrati. De skaber nye former for deltagelse. De etablerer nye former for sammenhængskraft på tværs af klasser, sektorer og lag. 

De kommende år står vi over for gigantiske samfundsmæssige udfordringer, også i forhold til bæredygtighed og grøn omstilling. Vi skal igennem gennemgribende forandringer i vores måde at leve på, nærsamfund, infrastruktur, demokrati og virksomheder. Hvem skal drive denne udvikling?


Det nye sker i mellemrummene
Af demografiske årsager, og fordi de professionelle og institutionelle systemer har sine begrænsninger, vil flere og flere samfundsopgaver de kommende år blive varetaget ikke af kommunen, men af aktive borgere i civilsamfundet. De starter initiativer i mellemrummene mellem offentligt, privat og civilsamfund - fra reparationscafeer, byttecentraler, skraldecafeer og nærbutikker til byfornyelsesselskaber, fribørnehaver og fødevareproduktion på folkeaktier samt alle de krydsninger, vi ikke har set endnu.

De frivillige frontløbere har ideerne, den lokale forankring og den viden, der skal til for at definere et problem, se et behov og udvirke en løsning. Desuden tænker de fra starten miljømæssig og social bæredygtighed ind på alle planer. Borgerdrevne initiativer og hjælp 'peer to peer' viser sig på mange parametre at være mere effektive end den institutionelle og professionaliserede hjælp. Også når det gælder de mest socialt udsatte, som viser sig at have mange ressourcer, når de efterspørges. Alle vokser ved at få lov at bidrage.


Brug for støtte
Frontløberne tager over dér, hvor det offentlige tidligere har løst opgaver, men nu har trukket den nærlokale service tilbage. Det kan for eksempel dreje sig om skoler, fribørnehaver og friplejehjem. Men også dér, hvor det offentlige endnu ikke har set behovet eller tænker for traditionelt og sektoropdelt.

Lige nu er det de frivillige velfærds-entreprenører, der er ved at opfinde de nye velfærdsinitiativer, som kan løse velfærdssamfundets største udfordringer i fremtiden. De bliver bare ikke anerkendt for det. Derfor kører mange af dem trætte og enorme ressourcer går til spilde.


I Danmark har vi en rig tradition for frivilligt arbejde. I kommunerne er man uhyre optaget af, hvordan denne rige arv forvaltes – og hvordan de frivillige kan bidrage til fremtidens velfærd, nu hvor kommunernes økonomi er truet af demografien.

Der holdes konferencer til fejring af de frivillige med store ord og begreber om samskabelse. De bliver set som en ressource, som kan inddrages for at nå kommunale mål om relationel velfærd. Men sådan fungerer samfundsentreprenørerne ikke. Det er ikke kommunale møder, konferencer og planer, de har brug for. Det er opbakning og støtte til at gøre det, de allerede gør – og som de er allerbedst til. 
De kan udvikle sig til socialøkonomiske virksomheder – mens andre fortsætter som frivilligprojekter, typisk indtil skaberne og driverne brænder ud. 


Gode eksempler
Sager der Samler er et hus for hverdagsaktivister i Aarhus, og fungerer som forsamlingshus og arbejdsfællesskab, hvor borgere bakker hinanden op i at løse de problemer, de møder i deres hverdag. Ud af dette er bandt andet opstået Vaskeriet, hvor udviklingshæmmede er med til at drive et vaskeri, som også er et mødested, og Skraldecaféen, der forhindrer at mad går til spilde og skaber fællesskaber, hvor mennesker med psykisk mistrivsel løfter hinanden. Sager der Samler ledes af Paul Natorp (næsten) uden støtte.

Lolland-Falster Lovestorm er en gruppe, der på kort tid har rebrandet Lolland-Falster på en måde, som normalt ville tage generationer. De har gjort det uden løn, uden sponsorater og uden kommunal støtte. Gruppen og foreningen af samme navn ledes af Kirsten Sydendal, som har modtaget flere priser for sit arbejde. Hun lægger mange timers arbejde hver dag, frivilligt.

INSP i Roskilde er startet som frivilligprojekt af jurist Anni Ehlers. Det er et bud på et medborgerhus i det 21. århundrede, som på engang er mødested, uddannelsesplatform, café, spisested, socialt tilbud, iværksættermiljø, kultur- og eventhus. INSP har opnået kommunal støtte.

Venligboerne, Næstehjælperne og Stop Spild af Mad Lokalt er landsdækkende netværk drevet af frivillige, der lige nu løser store samfundsopgaver mod ensomhed og for bæredygtighed på flere planer.
Frivilligprojekter som disse skaber ikke bare velfærd, trivsel og bæredygtighed. De skaber også velstand i form af BNP - omkring 180 milliarder kr. årligt ifølge Thomas P. Boje, RUC.

Nye begreber
Vi har brug for at udvikle nogle nye begreber om disse nyskabere og samfundsentreprenører.

Vi anerkender iværksætterne, som starter egen virksomhed, og intraprenørerne, som er innovative medarbejdere, der findes internt i virksomhederne, og som er med til at nytænke organisationen og dens produkter. Men samfundets frivillige 'ildsjæle' er en ikke-anerkendt kilde til innovation af vores velfærd og samfundets institutioner. 

Jeg foreslår derfor et forsknings- og udviklingsprojekt, gerne i samarbejde med et par kommuner og forskningsinstitutioner med det formål at beskrive de frivillige samfundsentreprenørers arbejde og betydning. Målet må være at anerkende og synliggøre de frivilliges betydning og fremme deres muligheder for fortsat at udvikle vores fremtidige velfærd i en tid, hvor det er mere nødvendigt med nytænkning end længe set.

Kroniken er skrevet med afsæt i antologierne Fremtidens Fællesskaber (1) og (2),  en serie såkaldte futuribler, der udgives af Selskabet for Fremtidsforskning, og som kronikkens forfatter er redaktør på.

Demokrati

Integration

Kultur

Netværk

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57