Maria Larsen

Journalist og rådgiver, Mellem Linjerne
Anne-Marie Dahl

Fremtidsforsker, Futuria
Fremtidens forvaltning fremkalder følelser. Og kronikørerne forudser, at den tendens holder længe: Kommunale slogans, der fremkalder tillid og smil, får troløse borgere til at blive.
Fremtidens forvaltning fremkalder følelser. Og kronikørerne forudser, at den tendens holder længe: Kommunale slogans, der fremkalder tillid og smil, får troløse borgere til at blive.
Foto: Thomas Rousing, Ritzau Scanpix

Kommuner skal fortælle til følelserne

Konkrete fortællinger, som borgerne forstår og husker, bliver endnu vigtigere i fremtidens individuelle følelses-samfund, hvor livet skal føles godt for MIG, og beslutninger træffes på baggrund af mavefornemmelser.

'Børnenes hovedstad' i Billund Kommune, 'Glæd dig' i Viborg, 'Mærk Næstved', 'Følelsen af Faxe' og 'Det er da ret ok' i Odder Kommune. Enhver kommune med respekt for sig selv har i de senere år været optaget af finde den unikke historie, der skal trække borgere og virksomheder til og skabe en fælles identitet for borgerne. Oplevelsessamfundet har sat sit aftryk på den offentlige sektor helt på linje med den private sektor, hvor kyllingen nu hedder Holger, den økologisk and er håndfodret af Mogens eller Palle, vand kan sælges som glutenfri og den amerikanske skuespiller Gwyneth Paltrow tager 75 dollars svarende til cirka 500 danske kroner for et stearinlys, der efter sigende skulle dufte af hendes mere intime dele. 

Fortællinger har altid været vigtige og bliver endnu vigtigere i fremtidens individuelle følelses-samfund, hvor beslutninger træffes på baggrund af MINE mavefornemmelser.

  I de seneste 10-20 år er oplevelsesøkonomien blæst ind i alle brancher og måske med lidt forsinket kraft også ind i den offentlige sektor. 

Superlim til hjernen
I børnenes hovedstad kan børn og voksne lege sammen i Lego House på byens torv. Et stenkast herfra holder det statslige Børneråd til. Rådet undersøger livet i børnehøjde med egne forskere og taler om børnenes rettigheder. 'Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden', er en af konklusionerne i den seneste undersøgelse fra rådet, der formidler rapporten med både tal og tabeller og små fortællinger om Noa og Adams dag på gul stue. 

Lego House og Børnerådet er et par af de konkrete eksempler på, hvordan Billund er børnenes hovedstad. Er de overbevisende? Troværdige? Uanset, hvad vi synes, så er det eksemplerne, vi vurderer det ud fra. Det er dem, der afgør, hvad vi tænker om Billund. Uden dem ville sloganet være varm luft. Hvorfor skulle vi tro på det? 

Vi bruger eksempler og fortællinger til at forstå alt fra kommuners slogans til it-systemer, lægevidenskab og Sokrates’ filosofi, fordi de gør det abstrakte konkret og det komplekse enkelt.  

Evnen til at fortælle er ligeså vigtig for os som at trække vejret. Det er hovedpointen i den amerikanske sprogforsker Mark Turners bog om tankens og sprogets oprindelse: 'Den litterære bevidsthed'. 

Fortællinger skaber virkeligheden
Fortællingerne forbinder vores viden, sanser og følelser, og er en slags superlim for hjernen, der gør, at vi forstår og husker det, vi læser eller hører. Det er derfor, det virker så stærkt at fortælle historier. Og derfor, det altid er historierne, vi husker, når vi har glemt alt det andet, vi hørte. 

Vi er mest bevidste om det, når vi læser romaner eller ser film; og den litterære fremstilling af verden er ikke en særlig finkulturel opfindelse for de sofistikerede. Det er den måde, vi erkender verden på hver eneste dag. Og som i en roman, hvor en fortæller lægger en verden frem og fortolker den fra en bestemt synsvinkel, gør vi alle det samme med vores eget liv og vores egen identitet fra morgen til aften.

Vi fortæller os selv, forfra om og om igen, og derved bliver vi virkelige, ikke kun for andre, men også for os selv. Sådan er det også for organisationer og virksomheder.

Bro til borgerne
Efter studier af vores hverdagssprog, vores litteratur og vores hjerner konkluderer Mark Turner, at hovedparten af vores oplevelser, viden og tænkning er organiseret som historier. Vi udtrykker komplekse eller abstrakte sammenhænge ved at lave dem om til små fortællinger med handlingsforløb. Eller sammenligninger.

I en historie er der altid nogen eller noget, der gør noget. Det kan være et menneske, en virksomhed eller et dyr. Men det kan også være en ide eller en undersøgelse, der viser noget. Når vi siger, at tiden går, eller huspriserne stiger, så er det vores måde at sætte begreber ind i en fortællende struktur, så det er muligt at tale om dem på en forståelig måde, forklarer sprogforskeren.

  Evnen til at fortælle er ligeså vigtig for os som at trække vejret. Det er hovedpointen i den amerikanske sprogforsker Mark Turners bog om tankens og sprogets oprindelse: 'Den litterære bevidsthed'. 

Vi er ikke så bevidste om vores sammenligninger og historier, påpeger Turner. Det er noget, vi bare kan og altid har gjort. Derfor synes vi ikke, at den evne er så interessant, mener han. Og måske er det derfor, alt for mange dygtige embedsmænd og fagfolk forkaster historierne, når de skal være faglige og vise, at de er dygtige. Det er for 'almindeligt', for 'simpelt', det er ikke (ud)dannet nok. Den slags kan kommunikationsafdelingen eller journalisterne tage sig af.

Verdens navle
Engang kunne man købe et æg uden store overvejelser. I dag kan man bruge en rum tid på at mærke efter, om det skal være skrabeæg, æg fra lykkelige høns opvokset i økologiske frugtplantager, æg med ekstra vitaminer takket være hønsenes foder eller billige bur-æg. 

I de seneste 10-20 år er oplevelsesøkonomien blæst ind i alle brancher og måske med lidt forsinket kraft også ind i den offentlige sektor. 

Det er ikke mange år siden, man i kommuneplaner kunne spore en opfattelse af, at kommunen lå i midten, uanset om det var Køge, Viborg eller Skive. Måske i erkendelse af den skærpede konkurrence om borgere og virksomheder og den tiltagende mobilitet fulgte en del år med friske kommune-slogans:  'Alle spor fører til Langå', 'Hvidovre – en forstand med fordele', 'Holstebro – de drager vest på'. Nu skal der så fortælles historier, der sættes visions- og værdiprocesser i gang helt ud på institutionsniveau, hvor profil-skoler, -plejehjem og ordet branding har sneget sig ind i kommunal sammenhæng.

Livsstils-nomader
Oplevelsesøkonomien udspringer blandt andet af, at vi er blevet rigere og mærker mere efter fremfor at træffe det vi kalder rationelle beslutninger i form af en afvejning af pris og kvalitet. Samtidig er individualisering en meget stærk megatrend, der handler om at være unik og skille sig ud. Der er ikke længere normer eller sund fornuft, der begrænser os i forhold til valg af arbejde, uddannelse, bolig, nye partnere igen og igen, børn, plastikkirurgisk udseende eller livsstil. Man kan snildt lægge fra kaj med et parcelhus og kernefamilie i Hammel, splitte op og nyde et par hippe singleforældre-år på Nørrebro for at flytte ind i et øko-fællesskab på Stevns. 

I fremtiden vil digitaliseringen betyde, at endnu flere arbejdsopgaver kan løses på distancen med fysisk fremmøde blot engang imellem og så vil man for alvor kunne vælge at bosætte sig, hvor det føles godt for MIG lige nu. Med den udsigt er det helt naturligt, at man som kommune ruster sig med de gode historier for at tiltrække nye borgere og skabe en fed identitet, der skal få folk til at blive. 

Krav om autenticitet
Værdier, vision og branding er meget godt, men der skal mere til. De abstrakte begreber skal gøres autentiske med ærlige og konkrete fortællinger, ellers forsvinder folk igen. 

For nogle år siden blev der fundet hestekød i lasagne, det var ikke en god historie for FINDUS, som var synderen, men folk glemmer jo heldigvis ofte, hvem, skurken er. Et par spøgefugle delte dog et billede af hest i vildt løb med teksten ”keep on running or they will FINDUS” – en fortælling, der ikke lige går i glemmebogen. Hvor man tidligere kunne nøjes med at lave lækker reklame bliver man i dag udfordret især af de sociale medier. Man kan være så heldig, at ens kampagne virkelig får digital luft under vingerne, men man kan også blive udsat for en shitstorm, hvis man er lidt for kæk eller værre; hvis det afsløres, at de svulstige historier ikke passer med virkeligheden.

  Med den udsigt er det helt naturligt, at man som kommune ruster sig med de gode historier for at tiltrække nye borgere og skabe en fed identitet, der skal få folk til at blive. 

Kameraer backstage
Ifølge Sociologen Goffman har vi alle en frontstage og en backstage ligesom på et teater. Frontstage er der, hvor vi viser den bedste version af os selv, mens backstage er der, hvor vi slapper af og er knap så sunde, lækre og politiske korrekte. Det har man kunnet slippe afsted med, men i dag har alle et kamera med overalt og man kan let blive afsløret. 

Det sker oftere og oftere, at butikker, arbejdspladser og ja måske kommuner bliver hængt ud, fordi de ikke var så  ældrevenlige den tirsdag hos fru Jensen, så grøn i parkforvaltningen eller 'ok', som påstået. Hvad der tidligere kun kunne rygtes eller eventuelt blive taget op af en journalist i det lokale dagblad, kan nu blive blæst for fuld turboskrue rundt på de sociale medier og ødelægge enhver nok så dyr branding-kampagne. Man kan ikke konstruere eller finde på fortællinger om kommunen, skolen, lokalcentret eller kulturhuset. Fortællingerne skal holde i det virkelig liv, de skal være autentiske.  

Eksempler skaber troværdighed
En autentisk fortælling er først og fremmest konkret, og så er der altid nogen, der gør noget i en god fortælling. Som Palle, der håndfodrer sine økologiske ænder. Eller Billund, der både sørger for rettigheder og leg til børnene.

Man kan få folk til at forstå de mest komplicerede ting, når man giver dem konkrete eksempler. Altså de rigtige eksempler og det er ikke altid så nemt, som det lyder. For kun de nøje udvalgte og præcise eksempler fænger og overbeviser.

Hvad er det, vi skal mærke i Næstved? Eller føle i Faxe? Og hvad der det, der er ret ok i odder? Hvis en kommune udråber sig selv om børnenes hovedstad, forventer man at finde mange daginstitutioner og skoler, legepladser og sikre stisystemer. Eller noget andet, der viser, at kommunen har fokus på børnenes liv.
Vælger en kommune, at være den mest bærdygtige i Danmark skal der tænkes grønt både i forhold til kloakker, mad på lokalcentret, og ikke bydes på vand på engangsflasker til møderne.
Der skal være en mening og en rød tråd fra motto til fortællingerne fra det konkret liv, ellers bliver selv de bedste intentioner spild af penge. For eksempel er Vejle Kommune blevet kritiseret for at bruge en halv million kroner på sutter, bycykler og klude med budskabet 'I (hjerte) Vejle' for at lokke flere borgere til. Er det pengene værd og hænger det sammen med mottoet 'Vejle med Vilje'?

Forståeligt med dybde
Også i medierne kalder tiden på ærlige og dybe fortællinger, som vi kan spejle os i. De hurtige korte nyheder dominerer, men det seneste årti har fortællinger, der bruger litteraturens virkemidler med scener og karakterer, fået endnu bedre fat i læsere og lyttere verden over. Det viser data fra medier over hele jordkloden, kan man blandt andet læse i Information-journalisten Line Vaabens nye bog 'Fortællingernes tid'.

  Det bedste bud fra krystalkuglen er dog, at fremtidens mennesker er drevet af følelser og bliver det, nogle psykologer kalder situider – situationsbestemte følelses-mennesker, der fanges af følelsessignaler her og nu - eller af de gode fortællinger. Det er derfor vi taler om fortællingernes tid – også i fremtidens kommune.

'Der ligger noget i tiden, en søgen efter eksistentielle fortællinger. En længsel efter at finde ud af, hvem vi er. Noget, vi kan spejle os i. Nogle bander, vi kan støde os selv op imod. Fortællinger tilbyder os netop det', lyder en af forfatterens pointer. 

Hvorfor? Fordi fortællingerne parrer viden med oplevelser. De taler til både sanser, følelser og intellekt. De tilbyder os forståelse og fordybelse i en stadig mere kompleks og fragmenteret verden.

Fortællingernes stigende betydning er i tråd med den nye forskning om, hvordan vi træffer beslutninger. Faktisk ved vi meget mindre om os selv, end vi tror. 

Vores følelser logrer med os
Ifølge gængse økonomiske teorier antager man, at mennesket træffer rationelle beslutninger i forhold til egeninteresse, men i virkelighed træffer vi meget oftere automatiske beslutninger på baggrund af forhold, som vi er helt ubeviste om. Det er essensen i professor i psykologi Daniel Kahnemans forskning, som han fik nobelprisen i økonomi for i 2002 og i hans bog 'At tænke – hurtigt og langsomt'.

Ifølge Kahneman består vores bevidsthed af to systemer, som spiller sammen. System 1 er automatisk, hurtigt, følelsesdrevet og betyder, at vi heldigvis ikke behøver tænke over alle de små handlinger i vores hverdag. System 2 er rationelt, logisk og træffer bevidste valg, men kræver koncentration. Batterierne bliver hurtigt brugt op, ogsystem 2 er desuden ret dovent. Derfor overlader vi ofte scenen til system 1, som reagerer på baggrund af ubevidste signaler. Vi er altså styret meget mere af følelser end rationalitet og følger ikke gængs økonomisk teori. Eller som Kahneman udtrykker det; den emotionelle hale logrer med den rationelle hund. 

Med afsæt i Kahnemans pointer kan man måske sige, at fortællingerne er med til at formidle svært tilgængelige viden fra system 2 til system 1. Fortællingerne glider ned som olie, fordi de forbinder vores viden, sanser og følelser, og gør det komplekse enkelt.

Modtendens: Par-logaritme
Som fremtidsforsker opererer man altid med, at enhver stærk megatrend har en modtendens og man kan spørge; forsætter følelsessamfund eller kommer der en rationel modtendens?

På Grenå Gymnasium blev en gruppe elever bedt om at forestille sig en individualistisk fremtid men uden hang til følelser og oplevelser. En fremtid hvor rationalitet og sund fornuft styrer. De kom tilbage med en opgraderet version af Tinder nemlig Lovecoach App´en, hvor man via en logaritme finder det sikre fornuftige valg eller en midlertidig partner med en sms-reminder om at slå op, når der ikke er mere at komme efter i forholdet i forhold til udvikling og interesser. Faktisk rigtig smart i forhold til ikke at blive forledt af sine flyvske følelser.

Følelser har føringen
Historikeren Yoval Noah Harari forudser i en af sine spændende bøger Homo Deus, at BIG data styrer i fremtiden og meget bedre kan vejlede os i vores liv. Især unge kan mistrives med alt for mange muligheder og svære valg. Hvis de ikke kan mærke, hvad de 'brænder for', kan big data vejlede meget bedre og fjerne tvivlens opslidende stemme. Faktisk mener Harari, at data-logaritmer og Big data vil være meget bedre til at regne ud, hvad både den enkelte og samfundet har brug for. I så fald vil fortællingernes kraft måske blive undermineret af rå data, så mennesket (igen) bliver drevet af facts, videnskab og rationalitet.

Det bedste bud fra krystalkuglen er dog, at fremtidens mennesker er drevet af følelser og bliver det, nogle psykologer kalder situider – situationsbestemte følelses-mennesker, der fanges af følelsessignaler her og nu - eller af de gode fortællinger. Det er derfor vi taler om fortællingernes tid – også i fremtidens kommune.

Om forfatterne

Maria Larsen er journalist og kommunikationsrådgiver i egen virksomhed Mellem Linjerne, og forfatter til håndbogen 'Skriv lettere end du tror'.  Hun rådgiver virksomheder, organisationer og kommuner i at formidle og skrive, så det forstås. Blandt hendes kunder er Folketinget, Dansk Industri, Vejle Jobcenter og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og forfatter i egen virksomhed Futuria. I snart 20 år har hun holdt oplæg og workshops i et utal af virksomheder, kommuner og organisationer og deltaget i utallige dialoger om fremtiden. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat på Instituttet for Fremtidsforskning, hos Niras, på Christiansborg og i en landboforening. 

 

Kommunikation

Land & by

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57