Politik fra rødderne

Af Sarah Richardt Schoop
 | 
Seniorkonsulent, Danmars Evalueringsinstitut, EVA
15 gymnasier har eksperimenteret med karakterfri 1. g. Det har været godt for elevernes trivsel, sammenhold og gåpåmod, men fornyelse af læringskulturen kræver, at der sættes meget bredere ind overfor både lærere og folkeskoler, konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i ny rapport.
15 gymnasier har eksperimenteret med karakterfri 1. g. Det har været godt for elevernes trivsel, sammenhold og gåpåmod, men fornyelse af læringskulturen kræver, at der sættes meget bredere ind overfor både lærere og folkeskoler, konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i ny rapport.
Foto: Asger Ladefoged, Ritzau Scanpix

Fejltolerance og feedback skal masseres ind

Nedtoning af karakterer kan give elever både fagligt og socialt udbytte, viser forsøg. Men kulturændringen bør begynde allerede i grundskolen, skriver forsker.

Lærere og ledere på mange gymnasier oplever, at en del elever har et uhensigtsmæssigt ensidigt fokus på karakterer og præstation. Derfor har 15 gymnasier i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 været med i et forsøg med karakterfrihed i 1.g.

Skolerne fortæller, at det ensidige præstationsfokus skaber behov for at arbejde med elevernes motivation og tilgang til undervisning, men også med deres relationer til lærere og klassekammerater – både af hensyn til elevernes faglige udvikling og til deres trivsel og fællesskab med klassekammerater.

Skolerne har særligt haft fokus på at arbejde med feedback, idet de betragter udviklingen af en feedbackkultur som en central del af arbejdet med at skabe en bedre læringskultur. Børne- og Undervisningsministeriet har bedt EVA samle op på erfaringerne med forsøget og slutrapporten er netop blevet offentliggjort.

Gode erfaringer og udfordringer
To ud af tre elever har været tilfredse med at være med i forsøget. Lærere og elevers erfaringer er, at det på nogle områder kan gøre en positiv forskel for eleverne både fagligt og socialt at fjerne karakterne i 1.g. Karakterfriheden kan gøre en positiv forskel for elevernes trivsel.

To ud af tre elever føler sig mindre pressede af at gå i skole, når de ikke får karakterer. Derudover er det også læreres og elevers erfaring, at karakterfriheden kan styrke relationerne til klassekammerater ved at mindske sammenligning og konkurrence eleverne imellem og styrke fællesskabet og samarbejdet i klassen. Desuden oplever lærere og elever, at karakterfriheden og arbejdet med feedback kan styrke lærer-elev-relationen, da eleverne i mindre grad ser læreren som en bedømmer og i højere grad som en faglig støtte. 

  På skolerne har man særligt oplevet en udfordring med elever, der har ligget på dumpegrænsen, men som ikke har kunne aflæse det i feedbacken.

Men det er ikke uden udfordringer at fjerne karaktererne. En del af eleverne savner det konkrete, faglige pejlemærke, som de oplever, at karakterne giver dem. 80 procent af eleverne svarer, at de bliver usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke ved, hvilket fagligt niveau de ligger på. På skolerne har man særligt oplevet en udfordring med elever, der har ligget på dumpegrænsen, men som ikke har kunne aflæse det i feedbacken. Udover at savne karakterer som et fagligt pejlemærke, savner godt to ud af tre elever også faglig anerkendelse, når de ikke får karakterer. 


Tilvænnede men ambivalente
Når der både har været gode erfaringer og udfordringer forbundet med at fjerne karakterne, hænger det sammen med, at eleverne ofte har et ambivalent forhold til karakterer. Slutrapporten om forsøget viser, at det at få eller ikke få karakterer ikke har entydig positiv eller negativ betydning for eleverne. På den ene side oplever de, at karakterer kan skabe et stort pres og fylde uforholdsmæssigt meget i deres bevidsthed i hverdagen og i undervisningen. På den anden side har karakterer også stor praktisk og symbolsk betydning for eleverne, hvorfor de opleves som vigtige og kan være svære at undvære. 
Karaktersproget ligger indkodet i eleverne, når de starter på gymnasiet

  Lærerne ser det som vigtigt, at eleverne lærer, at det at prøve sig frem, deltage og nogle gange fejle er en mulighed for at lære nyt og ikke noget negativt, der bør undgås. De oplever, at det er et langt, sejt træk at rykke eleverne i denne retning, men at det at opfordre eleverne til at byde ind og gøre det til et fælles projekt at blive klogere sammen i klassen kan hjælpe en anden tilgang på vej hos dem. 

Både lærere, ledere og elever, der har deltaget i forsøget, understreger, at et forsøg som dette – med en kortere periode uden karakterer – udfordres af, at eleverne er vant til at få karakterer og ved, at karaktererne vender tilbage.

Når eleverne begynder i gymnasiet, er de allerede vant til at få karakterer og blive bedømt fra grundskolen, og det at tænke i karakterer er derfor allerede indkodet i dem. Samtidig er karakterer også noget, eleverne møder igen senere i gymnasiet, og som har betydning for deres fremtidige uddannelsesmuligheder.

Skal nedtoningen af karakterer og fokus på fremadrettet feedback for alvor rykke noget ved elevernes tilgang til skolegang og læring, må der derfor arbejdes med at nedtone fokus på karakterer allerede i grundskolen, uden at give køb på at eleverne skal have klar besked om, hvor de står fagligt.

Men udskolingen har i dag et indbygget fokus på karakterer og bedømmelse i kraft af blandt andet folkeskolens afgangsprøver, uddannelsesparathedsvurderinger og optagelseskrav til ungdomsuddannelserne.

Tryg og nysgerrig i praksis
Arbejdet med karakterfrihed og feedback indebærer en kulturændring for eleverne, fordi de er vant til at tænke i karakterer, hvilket for eksempel betyder, at en del af dem i højere grad betragter undervisningen som et bedømmelsesrum end et øverum. Et af skolernes hovedformål med at deltage i forsøget har netop været at skabe et trygt og nysgerrigt læringsrum uden bedømmelse, men med plads til at øve sig i undervisningen.

Lærerne fortæller, at det er vigtigt løbende at tale med eleverne om, hvad et trygt og nysgerrigt læringsrum er, og hvorfor det er vigtigt for deres læring. Det kan være ved at tale med dem om, hvad læring er, men også om, hvordan forskellige motivationsformer ser ud, og hvorfor det er vigtigt ikke alene at være motiveret af præstation.

Lærerne ser det som vigtigt, at eleverne lærer, at det at prøve sig frem, deltage og nogle gange fejle er en mulighed for at lære nyt og ikke noget negativt, der bør undgås. De oplever, at det er et langt, sejt træk at rykke eleverne i denne retning, men at det at opfordre eleverne til at byde ind og gøre det til et fælles projekt at blive klogere sammen i klassen kan hjælpe en anden tilgang på vej. 

  Lærerne ser det som vigtigt, at eleverne lærer, at det at prøve sig frem, deltage og nogle gange fejle er en mulighed for at lære nyt og ikke noget negativt, der bør undgås.

Feedback, som er det skolerne først og fremmest har sat fokus på i stedet for karakterer, er ikke noget nyt, men noget lærere altid har arbejdet med, men på forskellig vis og i forskelligt omfang. Det betyder, at lærerne har forskellig motivation og forskellige forudsætninger for at arbejde med feedback.

Det betyder samtidig også, at lærerne kan lære rigtig meget af hinandens erfaringer med feedback og at udviklingen af lærernes feedbackpraksis på skolerne kan hjælpes godt på vej af, at der skabes mulighed for systematisk erfaringsudveksling på tværs af lærerkollegiet suppleret med andre former for kompetenceudvikling og kurser.

Kulturændring må begynde i grundskolen
Men ligesom at karakterfrihed og fokus på feedback indebærer en kulturændring for eleverne, gør det samme sig gældende for lærerne. Lærerne skal ikke alene klædes på med konkrete værktøjer til at arbejde med feedback. Deres lærerrolle og forhold til eleverne skal også udvikles i retning af mindre fokus på bedømmerrollen og mere på den vejledende underviserrolle, der understøtter et læringsrum, hvor der er fokus på, at det at turde at fejle er et vigtigt element i en læreproces.

Det indebærer, at lærerne skal ændre fokus i forhold til, hvad de bider mærke i ved eleverne, når de deltager i undervisningen og løser opgaver. Ligesom det også skaber behov for at udvikle det sprog, de bruger til at tale med eleverne om deres faglige udvikling, sådan at det ikke er centreret omkring bedømmelse og karakterer. 

Samlet set viser erfaringerne fra forsøget med karakterfri 1.g klasser, at der ikke er nogen nemme snuptagsløsninger, når det kommer til at skabe et mindre ensidigt fokus på karakterer og præstation blandt eleverne. En periode med karakterfrihed kan være med til at rykke eleverne et stykke af vejen. Men fordi karaktersproget ligger indkodet i eleverne, allerede når de begynder i gymnasiet, er arbejdet med at nedtone fokus på karakterer og i stedet styrke feedback med fokus på elevernes motivation og læreprocesser, et udviklingsarbejde, der indebærer en kulturændring for både lærere og elever. Og skal det for alvor rykke noget, må det begynde allerede i grundskolen. 

Børn & unge

Innovation

Kultur

Organisation & ledelse

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57