Af Redaktionen
 | 

Et sundt arbejdsmiljø

Nye tiltag skal gavne det psykiske arbejdsmiljø hos både balletdanseren og betonarbejderen – og i kommunerne.

I forrige nummer af Kommunen kunne man læse, at antallet af ledere, der vurderer det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads for 'dårligt', er blevet fordoblet over de sidste fem år. Det er en foruroligende udvikling, som blandt andet skyldes, at udfordringerne på arbejdsmiljøområdet er vokset, mens indsatsen ikke er fulgt med. 

Helt grundlæggende må det være et rimeligt krav, at man som medarbejder ikke bliver syg eller kommer til skade, når man går på arbejde. Ikke mindst derfor skal vi tage ledernes udmelding alvorligt.

Arbejdsmiljødiskussionen har haft en tendens til at lede tankerne hen på byggepladser og produktionsvirksomheder – og ikke uden grund, for her skorter det ikke ligefrem på ulykker og problemer. Der er fortsat masser at tage fat på, men vi kan nu heldigvis se, at manden på byggepladsen er blevet bedre til at bruge sin sikkerhedshjelm. Den udvikling har været med til at reducere antallet af ulykker. 

Til gengæld kan vi se, at problemerne med det psykiske arbejdsmiljø er store. Ifølge FTF har vi hvert år 15.500 fuldtidspersoner, som er helt eller delvist syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er derfor al mulig grund til at opprioritere indsatsen på det psykiske arbejdsmiljøområde, vel at mærke uden at glemme det fysiske. 

Nye betingelser

Betingelserne for et godt arbejdsmiljø følger naturligt nok udviklingen i arbejdslivet generelt, og her er der sket store forandringer. I takt med at flere danskere end nogensinde har en videregående uddannelse, og virksomhedernes produktionsomkostninger ikke har en chance sammenlignet med blandt andet Sydøstasien, har Danmark i stigende grad bevæget sig fra at være et produktionssamfund til et videnssamfund. Det har store konsekvenser for arbejdsmarkedets organisering, og det grænseløse arbejdsmarked, hvor arbejdsliv og familieliv integreres, er blevet en realitet for rigtig mange danskere. 

Det skaber nogle nye udfordringer for arbejdsmiljøet. Bærbare computere, mobiltelefoner, iPads og andet elektronisk isenkram gør det muligt for de ansatte at være på arbejde 24 timer i døgnet – selv i sommerhuset og på Gran Canaria. Det giver en uvurderlig fleksibilitet for både den ansatte og arbejdsgiveren, men det kan også gøre det svært for mange at trække grænsen mellem arbejde og fritid. Det kan gå ud over familielivet, hvilket typisk er en kilde til konstant dårlig samvittighed – og i værste fald: stress. 

Ikke-akademisk tunnelsyn

Et psykisk belastende arbejdsmiljø er imidlertid ikke kun noget, der rammer vidensarbejdere. Fra 2007 til 2010 har vi set en fordobling af ansatte, der udsættes for trusler på arbejdspladsen, og i flere tilfælde har det mundet ud i decideret vold. Her har vi set nogle særligt grove tilfælde blandt kommunalt ansatte socialrådgivere. Samtidig rapporteres der om et øget omfang af mobning på arbejdspladser landet over, både blandt balletdansere og betonarbejdere, og antallet af mennesker, som finder mening i deres arbejde, er faldende. 

Et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø er derfor ikke synonymt med tunnelsyn, der kun har akademikere for øje.

Ligestilling af det psykiske arbejdsmiljø

Problemet er ikke mindst relevant for kommunerne, da dårligt psykisk arbejdsmiljø har været en af hovedårsagerne til højt sygefravær blandt flere af de faggrupper, der står på den kommunale lønningsliste – socialrådgivere, skolelærere og social- og sundhedsassistenter. I en tid, hvor de kommunale budgetter skal strækkes, bruges der ganske enkelt alt for mange ressourcer på sygefravær og effektivitetstab. Og nok så vigtigt har sygefraværet store menneskelige omkostninger. Vi har derfor hverken råd eller samvittighed til at lade stå til.

Indsatsen for et godt arbejdsmiljø er derfor en helt central og integreret del af den samlede arbejdsmarkedspolitik. Regeringen har lanceret en række tiltag. Det psykiske arbejdsmiljø skal ligestilles med det fysiske i arbejdsmiljøloven, og det skal gøres muligt for Arbejdstilsynet at give påbud som en første reaktion, når der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Vi har også afsat 15 millioner kroner årligt de næste tre år, så Arbejdstilsynet kan gennemføre en målrettet tilsynsindsats over for for eksempel sygeplejersker, lærere og socialrådgivere, der er udsat for vold, trusler og psykisk nedslidning. 

Forebyggelsesfonden omlægges 

Fra politisk side har regeringen annulleret de besparelser på den milliardstore Forebyggelsesfond, som den borgerlige regering havde planlagt. Fonden spiller en helt central rolle gennem støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser.

Med fem nye initiativer vil vi bruge midlerne til dét, der er ideen med fonden, nemlig at forebygge problemerne frem for at forsøge at lappe hullet, når skaden er sket. 

Derfor afsættes blandt andet flere midler til forebyggelsespakker og en særlig indsats for at sikre det psykiske arbejdsmiljø. Omdrejningspunktet er netop at støtte den gode indsats, der gøres, når eksempelvis virksomhederne husker at inddrage medarbejderne i forbindelse med store omlægninger eller bare tænker nyt på et område, hvor vi har brug for det.  

Det gavner bundlinjen i de kommunale budgetter men bestemt også de kommunalt ansatte. 

Samtidig udvides Forebyggelsesfonden til også at indeholde en fastholdelsesindsats. Det nytter ikke noget at parkere folk på perronen, hvis de ikke længere er i stand til at arbejde fuld tid. Derfor afsættes midler til at hjælpe syge med at rehabilitere arbejdsevnen. 

Forbedringer eller stramninger

Man skal være jubeloptimist for at tro, at initiativerne løser alle problemer – eller hvis man tror, at problemerne alene kan løses fra Christiansborg. Vejen til et bedre arbejdsmiljø går via partnerskaber mellem Christiansborg, kommunerne, myndighederne, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvor alle løfter deres del af opgaven.

Fra politisk side har vi præsenteret bud på de aktuelle udfordringer, men det er kun et skridt i den rigtige retning. Hvis forbedringerne udebliver, mener jeg, arbejdstilsynets kontrol skal intensiveres, ligesom virksomhederne selv bør betale regningen for dårligt arbejdsmiljø. Det er og bliver et sundt princip, at det skal kunne mærkes på bundlinjen, hvis arbejdsgiveren ikke vil prioritere arbejdsmiljøet. Samtidig skal de virksomheder, der har brug for hjælp, støttes og vejledes. 

Mennesker tilbringer en stor del af deres liv på arbejdspladsen, og der hviler et stort ansvar på det politiske system for at skabe rammerne for et godt arbejdsliv. Det ansvar tager vi på os

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57