Af Andreas Rasch-Christensen
 | 
Forskningschef, VIA University College
img
Foto: Søren Engelbrecht

En kort, en lang.

Skolerne kan sagtens håndtere friheden og selv skabe variation, faglig dybde - og kortere dage.

Flere kommuner vil afkorte skoledagen. Den er blevet lidt længere med den seneste reform og har været hyppigt debatteret og udskældt. Først var forældrene glade for den, og eleverne så frem til mere krop, bevægelse og variation i undervisningen, ligesom lektierne kunne være overstået, når skoledagen var ovre. Senere bredte utilfredsheden sig. På flere skoler daler elevernes motivation under de sidste lektioner. Variationen udebliver, og bevægelsen mærker de ikke meget til. Forældrene er heller ikke entydigt begejstret. De små kan ikke nå deres fritidsinteresser, og de store kan ikke nå deres fritidsjob. Og lektierne er heller ikke overstået, når klokken ringer ud.

Et par kommuner forsøgte sig med dispensationsansøgninger. De ville helt af med lektiehjælpen og den understøttende undervisning, hvor lærere og pædagoger skal skabe anderledes undervisningssituationer og skabe nye læringsformer. Skolerne har ikke selv ønsket at blive fritaget, men forvaltningen ville frisætte dem til at skrotte de nye elementer i reformen.

Ansøgningerne blev afvist. Folkeskolereformen blev vedtaget ud fra ønsket om at udvikle folkeskolen til gavn for alle elever. Reformen skal være svaret på nogle af de udfordringer, som skolen før havde vanskeligheder med at håndtere. For mange elever gik ud af folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer i læsning og matematik. De særlig talentfulde elever blev ikke udfordret godt nok, og elever fra ressourcesvage hjem kom ikke videre til ungdomsuddannelserne. Mange lærere havde svært ved at differentiere undervisningen, så der blev taget højde for elevernes forskellige forudsætninger, potentialer og behov. De nye elementer skal skabe forandringer. Brug af krop og bevægelse i den faglige undervisning styrker elevernes motivation og hukommelse. I den åbne skole og den understøttende undervisning inddrages udendørs og anvendelsesorienteret undervisning med problemstillinger fra elevernes egen hverdag og virkelighed udenfor skolen. Og endelig skal den faglige fordybelse give alle elever mulighed for at arbejde med deres lektier og fordybe sig i faglige udfordringer i løbet af skoledagen med kvalificeret sparring og feedback fra professionelle lærere.

Kortere dage med støtte

Dispenserer man for disse elementer, så vil der ikke være meget skolereform tilbage. Potentialerne i de forandringsskabende elementer er mere betydningsfulde end længden af dagen. Flere timer giver ikke i sig selv bedre dannelse, læring eller trivsel. Det blev allerede diskuteret inden reformen. Følgelig er en længere skoledag heller ikke isoleret set svaret på skolens udfordringer. Det er en kort skoledag i øvrigt heller ikke, men hvis eleverne under  de sidste lektioner mister engagement og motivation, så kan en for lang skoledag være kontraproduktiv.

Ministeren vil ikke give kommunerne lov til at sløjfe de nye elementer, men hun har opfordret dem til at bruge de frihedsgrader, som loven giver. Skolerne kan afkorte dagen ved at lade den understøttende undervisning indgå i fagenes undervisning. Fremfor at lade en pædagog stå alene med ansvaret for den understøttende undervisning ved dagens to sidste lektioner kan den blive en integreret del af den faglige undervisning i et samarbejde mellem to professionelle voksne. Hvis man afkorter skoledagen på den måde, er det så en tilbagerulning af reformen? Ikke hvis man fokuserer på reformens indholdsmæssige intentioner. Måske kan de sågar skærpes og kvalificeres ved at lade to lærere eller en lærer og en pædagog samarbejde om dele af undervisningen.

Undersøgelser af reformens første år viser, at den understøttende undervisning for ofte bliver et løst påhæng til den øvrige skoledag. Pædagogerne står alene med ansvaret og efterspørger derfor kompetencer i undervisning og klasseledelse. Lærerne og pædagogerne har ikke mulighed for at mødes og samarbejde, og derfor oplever eleverne ikke, at der er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og det, der ellers er foregået i løbet af dagen. Jeg havde for nylig fornøjelsen af at være i TV2's Go' Morgen Danmark sammen med skolelederen for Risbjergskolen René Sjøholm og Agnes, der er en af skolens elever. Skolen har afkortet skoledagen, og Agnes oplever det som et rigtigt skridt. Før var de sidste lektioner en kamp. Nu er det anderledes ifølge Agnes, fordi to lærere i engelskundervisningen giver mere faglig dybde og flere udfordringer. René Sjøholm vil fastholde reformens grundelementer, men arbejde med dem indenfor en kortere dag. Nøgternt fastslår han, at det er for tidligt at vurdere, om det er den absolut eneste rigtige vej, men skolen vil løbende vurdere, om det forholder sig sådan.

Tid til forberedelse

Risbjergskolen er et blandt mange eksempler på skoler, der sagtens kan håndtere frihed. Med reformen vil man flytte ledelsen tættest muligt på eleverne, og det giver god mening, at skolens ledelse og professionelle kan afgøre, hvor lang dagen skal være, hvis de dermed kan arbejde bedre og mere kvalificeret med de forandringer, som understøttende undervisning kan medføre.

Hvis to lærere eller en lærer og pædagog skal samarbejde om undervisning og afklare deres roller i forhold til eleverne, så kræver det dog, at de kan mødes for at planlægge og efterbehandle undervisningen. Det mangler generelt på skolerne. Lærere og pædagoger mangler sammenhængende tid. Hvis kvaliteten i timerne er mere afgørende end mængden, så betyder det, at de professionelle skal have tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Individuelt eller sammen. Isoleret set er de væsentligste faktorer for eleverne dannelse, læring og trivsel, og derfor skal de have gode rammer for deres undervisning. Lykkes det, så kan man arbejde med varieret og fagligt fordybende undervisning på en kortere skoledag i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Risbjergskolen kan måske vise vejen.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57