Af Redaktionen
 | 

Dér, hvor ingen andre er

Kirkens Korshær er præget af en stærk tilgang til dansk socialpolitik og socialindsats. Tak og tillykke med de 100 år.

Hundrede år er en særlig begivenhed. Uanset om det er et menneske, der runder den høje alder. Eller når der er tale om en organisation, der kan fejre sin 100 års dag. Og når det handler om en frivillig organisation, er det ekstra flot at kunne holde 100 års fødselsdag.

Derfor et stort tillykke til Kirkens Korshær med de første 100 år.

Kirkens Korshær er præget af et stærkt menneskesyn, et stærkt engagement og en stærk tilgang til dansk socialpolitik og socialindsats. Det fremgår også med al tydelighed i den bog, der er udgivet i forbindelse med 100 års dagen, og som har Finn Slumstrup som forfatter.

Bogen har den sigende titel: 'Dér, hvor ingen andre er'.  Og den titel fortæller i få ord om det kæmpe arbejde, som Kirkens Korshær gør.

Kirkens Korshær har altid været der for de nødstedte og de mest udsatte grupper i vort samfund. For de ensomme, for de forladte og for de mennesker i vort samfund, som ser flere spøgelser og dæmoner, end vi andre måske gør. De mennesker, som har svære problemer med at få livet til at hænge sammen.

Menneskeligt er det afgørende, at nogen går den vej. Ellers lader vi barbariet råde: De velstillede og velbjærgede klarer sig, og så lader vi Fanden tage resten. Politisk er det også afgørende. Vi har mange interessegrupper og frivillige organisationer i Danmark, som er gode til at rejse behovet for en forstærket indsats på en lang række områder. Og det er godt. Vi skal tilgodese nye behov for særlige indsatser gennem lovgivning, gennem vort sundhedsvæsen og gennem kommunale prioriteringer.

De udsattes hornorkester

Det er godt sådan. I respekten for demokrati og dansk folkestyre skal rigtig mange interesser tilgodeses. Men vi skal huske at det ikke er alle samfundsborgere, der er i stand til at mobilisere det hornorkester, der skal til, for at sikre den politiske ørenlyd.

Her kommer Kirkens Korshær på banen. Og spiller en vigtig rolle. Organisationen har gennem 100 året bidraget til, at udsatte mennesker, og indsatsen for dem, har været sikret en kritisk platform i den socialpolitiske debat. Og hvis ikke vi konstant mindes om det, så er der en risiko for, at vi vender os bort, lukker øjnene eller vender ryggen til - enten i ligegyldighed eller fordi vi ikke vil vide af de problemer, som et tempofyldt, effektivt og velsmurt samfund også skaber.

Vi skal også mindes om det af den simple grund, at vi ellers kan ende i en politisk og kynisk leflen for de store mellemlagsgrupper, som er gode til at formulere krav og til at argumentere for dem: Hvem mere har, skal mere gives!

Den socialpolitiske debat kan nogle gange være præget af håbløshed eller elendighed. I hvert fald, når den er værst. Folk kan ikke blive fri af deres misbrug, for der er alt for mange tilbagefald efter gennemførte behandlingsforløb. Fængslerne fyldes med mennesker, der udstår deres staf, men også her er tilbagefaldet alt for stort. Ja, og nogle går endda så langt, som til at sige, at fattigdom og sociale problemer i virkeligheden er selvforskyldt. Sådan er det ikke! Sociale problemer er et samfundsmæssigt anliggende. Og det er et menneskeligt og etisk anliggende.

Ensomheden – en ny fattigdom

Udover fattigdommens klassiske ansigt – manglen på et forsørgelsesgrundlag, manglen på et sted at bo og vanskelighederne ved at give sine egne børn en tryg opvækst - er der en ny fattigdom af endnu større dimensioner. Jeg tænker her på ensomheden. Følelsen af at være kastet af eller sat udenfor i en moderne verden.

En verden, hvor alting skal være mere og mere perfekt og mere og mere strømlinet og konform. Ensomheden er stor i vort samfund, og jeg tror desværre den er større, end nogen af os holder af at tænke på.

Derfor er håbet for det enkelte menneske og håbet for os som mennesker i et fællesskab vigtigt.

Det handler om, at dagen i morgen kan blive blot lidt bedre end dagen i dag. Og det handler om, at man kan mødes med et andet menneske, som ved, at den mørkeste time om natten, er den inden daggry. Korshærens arbejde er præget af dette. 

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57