Politik fra rødderne
Af Karsten Suhr
 | 
Formand, Danmarks Privatskoleforening
Freinetskolen|KS-4
Foto: Polfoto|Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening

De frie grundskolers økonomi.

Penge og statstilskud er nødvendige, men vigtigst af alt er friheden.

Med indgåelsen af finanslovsaftalen i sidste uge blev de frie grundskolers koblingsprocent opskrevet fra 71 til 73. Opskrivningen var tiltrængt, idet de frie grundskoler gennem de seneste år har været ramt af flere samtidige besparelser.

”De frie grundskoler” er en samlet betegnelse for privatskoler, friskoler med videre. Trods de forskellige betegnelser er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole indenfor de rammer, der beskrives i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. Det er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen. Forældre i Danmark har en grundlovssikret ret til selv at vælge, hvor deres børn skal modtage undervisning. Det kan være i den offentlige folkeskole, det kan være som hjemmeundervisning, og det kan være i en af de cirka 550 frie grundskoler i Danmark. Retten til frit at kunne vælge, hvor og ifølge hvilke værdisæt ens børn skal undervises, er en rettighed, der i høj grad kendetegner et velfungerende demokratisk samfund.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Vil staten tage denne grundlæggende rettighed alvorligt, er det en forudsætning, at det også er økonomisk muligt for landets forældre at vælge frit. Det er derfor, det er så vigtigt, at staten yder et fair tilskud til de frie grundskoler. Dette sker gennem en såkaldt koblingsprocent. Koblingsprocenten er et udtryk for den sammenhæng, der er mellem den gennemsnitlige udgift per elev i folkeskolen og det tilskud, staten yder per elev i den frie grundskole. Den øvrige finansiering kommer gennem forældrebetaling, de såkaldte skolepenge.

Tilskuddet bliver beregnet med 3 års forsinkelse, altså således at tilskuddet for 2016 tager sit udgangspunkt i folkeskoleudgifterne i 2013.

Gennem mange år frem til 2011 (Genopretningspakken) var koblingsprocenten på 75, hvilket medførte, at for hver 100 kroner, folkeskolen brugte per elev, fik de frie grundskoler 75 kroner i tilskud. Da koblingsprocenten var på 75, var der en fin balance mellem den offentlige og den frie skolesektor.

Værdier er fulgt med tiden

De frie grundskoler betragter sig som et alternativ til folkeskolen, et alternativ, hvor skolerne hviler på de værdier, som en gruppe forældre eller meningsfællesskaber har fundet essentielle i forhold til deres børns undervisning og dannelse. Skolerne kan have eksisteret i mange år, nogle tilbage til det 18. århundrede, men værdierne er fulgt med tiden og appellerer stadig til forældre, elever og lærere den dag i dag. Værdierne er vigtige, for de danner den basis og rettesnor, hvorfra dagligdagen tilrettelægges.

De frie grundskoler har i mange år levet en lidt tilbagetrukket tilværelse, men har de seneste 25 år haft større succes. De frie grundskoler, herunder privatskolerne, udfylder en nødvendig plads i samfundet, nogle gange en uundværlig plads i et lokalsamfund. I dag fylder de frie grundskoler mere, og i øjeblikket underviser skolerne cirka 16 procent af eleverne i den undervisningspligtige alder. I 2007 var andelen 13 procent.

Fagligt løftes eleverne på de frie grundskoler gennemsnitligt mere end i folkeskolen. Ses der på de socioøkonomiske forhold, løfter de frie grundskoler alle elever uanset socioøkonomiske forhold. Og specielt løfter privatskolerne de mest udsatte børn. Fra undersøgelser ved vi, at en elev har dobbelt så stor chance for at blive mønsterbryder på en privatskole end på en folkeskole.

Økonomisk har de frie grundskoler været trængt, idet sektoren gennem de seneste 5 år har oplevet en dobbelt økonomisk nedskæring. Det er helt acceptabelt, at de frie grundskoler skal spare, når folkeskolens udgifter falder, altså når den offentlige skole skal spare. Men samtidig gennemførte den i 2011 siddende VK-regering en såkaldt genopretningspakke, der betød, at koblingsprocenten over 4 år faldt fra 75 til 71. Dette medførte urimeligt store nedskæringer, idet de frie grundskoler skulle forholde sig til en nedgang i statstilskuddet grundet besparelser på folkeskolen og samtidige nedskæringer grundet en reduceret koblingsprocent. Alle frie grundskoler, store som små i land og by, er nu presset på økonomien.

På dette har de frie grundskoler tre mulige reaktioner: udvide skolen, sætte flere elever i klasserne – og sætte forældrebetalingen op. De fleste skoler har benyttet sig af alle tre muligheder, og således er forældrebetalingen i gennemsnit steget med 40 % i perioden fra 2007 til 2014. Dette medvirker dog til, at de frie grundskoler udsættes for bandbuller om ”social uansvarlighed og klasseelitær fremfærd”.

Der kan ikke justeres mere på de tre faktorer, hvis skolerne stadig skal kunne opretholde den standard og de værdier, de bygger på. Forældrebetalingen har nået smertegrænsen. Vi ønsker, at alle i samfundet skal have den frie skole som valgmulighed. Hvis forældrebetalingen stiger, så udelukkes den del af befolkningen, der tjener mindst, – og det er bestemt ikke et ønskværdigt scenarie.

Lockout skaber skævt billede

I 2013, som danner grundlag for tilskuddet i 2016, var der, som alle husker, en lockout på skoleområdet. Dette medførte, at kommunerne "sparede" en månedsløn til lærerne, og dermed blev udgiften per elev betydeligt lavere dette år. På de frie grundskoler var der også lockout i 2013, men skolerne blev pålagt at erstatte den manglende undervisning, og skolernes revisorer skulle attestere denne udgift. Altså "sparede" de frie grundskoler ikke i 2013. Som nævnt bliver tilskuddet for 2016 koblet op på folkeskolens udgift i 2013. De frie grundskoler rammes altså særligt hårdt.

Disse urimeligheder har de ansvarlige politikere på Christiansborg heldigvis nu indset, og samtidig har de erkendt, at de besparelser, der har været pålagt de frie grundskoler gennem de seneste 5 år, har virket dobbelt. Derfor synes det kun rimeligt, at koblingsprocenten i finansloven for 2016 er blevet hævet med 2 procentpoint til 73. Dette giver skolerne lidt luft. Dog vil det efter Danmarks Privatskoleforenings opfattelse være hensigtsmæssigt at løfte koblingsprocenten til de 75, som den var i mange år, hvilket gav en fin balance.

Det er en udbredt myte, at privatskolerne koster samfundet penge, men det er faktisk således, at en privatskoleelev koster samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev var i 2007 65.400 kroner per år, mens det statslige tilskud – og dermed den offentlige udgift – til en elev i de frie grundskoler var på gennemsnitligt 46.000 kroner om året. En elev på en fri grundskole koster dermed det offentlige 19.400 kroner mindre om året end en folkeskoleelev. Forestiller man sig derfor, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året.

Penge og statstilskud er nødvendige for de frie grundskoler, men vigtigst af alt er friheden – friheden til at kunne tilrettelægge pædagogik og undervisning efter de værdier og holdninger, den enkelte skole er grundlagt på. De tre grundpiller, som er afgørende for de frie skoleformer, er: forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Med det øgede tilskud er det blevet lidt nemmere at drive en fri skole.

Børn & unge


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57