Af Redaktionen
 | 

De ældre får en ekstra milliard på finansloven

Udmøntningen og prioriteringen vil spille en afgørende rolle.

Det er  lykkeligt, at politikerne med finanslovsaftalen har lyttet til Ældre Sagens bekymringer for ældreområdet og nu tager fat på at genoprette området. Det er så vores stærke håb – og forventning – at det holdningsskifte, som finanslovsaftalen er udtryk for, også breder sig ud til  kommunerne, så pengene bliver brugt, hvor der er brug for dem. Og det er ikke mindst på hyppigere bad og rengøring til svage ældre.

Pengene falder på et tørt sted – der er skåret dybt. De seneste 5 år er 5 millioner hjemmehjælpstimer forsvundet. Det svarer til, at hver  sjette hjemmehjælpstime er forsvundet på fire år, og mange ældre oplever forringelser. Det er et voldsomt fald, som ikke kan forklares med, at ældre er blevet raskere. Kommunerne skal huske på, at den typiske hjemmehjælpsmodtager er en enlig, svækket kvinde over 80 år - som har en lav indkomst og aldrig har været på nettet.

Et stigende antal hjemmehjælpsmodtagere får skiftet hjemmehjælpen ud med træning fra kommunen i selv at gøre rent. Vores erfaringer er, at mange ældre gerne vil klare sig selv, men der er også mange, der ikke kan klare sig selv på grund af deres helbred. De, der ikke magter det, skal ikke påduttes træning, fordi kommunen skal spare penge. Ældre, der har behov for det, skal have den nødvendige hjemmehjælp. Og den skal gives ud fra et menneskesyn, hvor ældre betragtes som værdige og ligeværdige medmennesker med individuelle behov for hjemmehjælp.

Det er ikke kun antallet af hjemmehjælpsmodtagere, der er faldet. Der er også sket et lille fald i det gennemsnitlige antal timer til den enkelte hjemmehjælpsmodtager. Faldet er på seks minutter i gennemsnit. Det svarer til et fald på 2,8 procent fra 2008 til 2012. Det er primært gået ud over den praktiske hjælp. Her er den visiterede ugentlige hjælp per modtager faldet med næsten 20 procent.

Nabokommunerne Dragør og Tårnby indtager henholdsvis top- og bundplaceringen for antal visiterede timer per hjemmehjælpsmodtager over 65 år. I toptre ligger Dragør, Holbæk og Gribskov som de kommuner, der visiterer flest timer per hjemmehjælpsmodtager over 65 år. I den modsatte ende finder vi Tårnby, Faaborg-Midtfyn og Morsø som de kommuner, der visiterer færrest timer per hjemmehjælpsmodtager over 65 år. Tallene viser, at der er stor forskel i tildelingen af hjemmehjælp fra den ene kommune til den anden. Samtidig er der også stor forskel på forholdet mellem visiteret og leveret hjemmehjælp i de enkelte kommuner. På landsplan ligger den leverede hjemmehjælp mere end 10 procent under det antal timer, der er visiteret.

Behov for personlig pleje

Kommunalpolitikerne må siges at have rygdækning for at gøre noget på området. I en undersøgelse fra før kommunalvalget blev det slået fast med syvtommersøm, at hvis kommunerne får flere penge mellem hænderne, så skal de bruges på ældre. Knap hver anden borger, 44 procent, sagde i undersøgelsen, at kommunerne skal bruge flere penge på ældre, hvis de har midlerne til det. Og hvad er det så, der står øverst på ønskesedlen blandt borgerne? – Det er ikke rehabilitering. Men det er derimod personlig pleje og praktisk hjemmehjælp. Helt konkret svarer 57 procent, at der skal bruges flere penge på den personlige pleje, og 53 procent siger, at der skal bruges midler til praktisk hjemmehjælp.

Og det får de så mulighed for nu - med 1 milliard kroner ekstra til ældreområdet. Men hvordan prioriterer kommunerne så brugen af pengene? Det er nu det helt afgørende punkt.

Det har som bekendt været et stridspunkt i finanslovsforhandlingerne, hvordan det sikres, at pengene rent faktisk bruges til de ønskede formål: bedre hjemmehjælp til de svageste ældre. Minimumsrettigheder har været foreslået som middel, men er ikke kommet med i finanslovsforliget. Det betyder, at succesen afhænger af, at vi på alle andre måder sikrer, pengene havner det rigtige sted. Derfor læner vi os heller ikke tilbage. Vi ser i stedet  frem til de nærmere bestemmelser om udmøntningen af pengene til kommunerne og de betingelser, der skal udgøre en sikkerhed for, at pengene rent faktisk bliver brugt til bedre pleje og omsorg for de svageste ældre, så vi kan komme op på et værdigt niveau for ældreplejen i alle kommuner.

Vi er klar til at indgå et konstruktivt samarbejde i landets 98 kommuner, så vi fastholder tankerne bag finanslovsaftalen om, at pengene skal direkte målrettes til, at den enkelte borger med brug for hjælp får en bedre pleje og omsorg – også efter at kameraerne foran døren til Finansministeriet er slukkede.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57