Af Redaktionen
 | 

Dampen lukkes ud

Det er ubehageligt at se, hvordan også regeringen bidrager til en kynisk opfattelse af borgere, der modtager kontanthjælp.

Af ren frygt for sin egen skygge har regeringen haft ualmindelig travlt med at tæve løs på samfundets svageste. Frygten er naturligvis, at S og SF skal fremstå i danskernes opfattelse som partier, der gladeligt uddeler hårdtarbejdende danskeres skattekroner til arbejdssky samfundsnassere. Ikke noget bekvemt ry at have i dansk politik.

Det er forstemmende endnu en gang at opleve, at når det gør ondt i samfundsøkonomien, så er der prygl til dem, der sidder yderst. Pludselig samles interessen om de nederste på velfærdsstigen. Beskyldningerne hagler ned over de formastelige, og det fyger med mere eller mindre underlødige undersøgelser, der dokumenterer hvor dovne og ryggesløse disse samfundsudskud er.

Billedet af den enlige, arbejdsløse mor på laveste kontanthjælp, der går sulten i seng, så børnene kan få mad, afløses af billedet af skruppelløse livsnydere, der storgrinende forlader socialkontoret og fiser hjem til sofaen, fladskærmen og bajerne med alle de klingende kontanter. Eller som Niels Hausgaard for mange år siden sang i en dejlig satirisk hyldest til ’socialen’: ”Når vi først er kommet frem, kan vi ta’ en taxa hjem… Sociaaalen, sociaalen. Det synger i vort blod …” Det var vist B-siden af en singleplade, hvor A-siden var hans debut-sang: ”Fø’st en hal’ time på den en’ side, så en halv time på den anden. Og så på ryg’en en time til halvanden …”

Helle Thorning-Schmidt bidrog på sit ugentlige pressemøde i Statsministeriet også til den kollektive skideballe. Hun fandt visse kontanthjælpsmodtageres holdning ”direkte provokerende”. Når medier og den borgerlige opposition sætter ind med basunerne, griber panikken om sig: Det kan bedre betale sig for en lavtlønnet, hårdtarbejdende dansker at være på kontanthjælp end at slide og slæbe, og står op hver morgen for at passe… og der er altid arbejde til de, der vil … ! Mon ikke den slidte kassedame også har været oppe af politikernes kliché-skuffer.

Anledningen var denne gang en artikel i Jyllands-Posten, der med Danmarks Statistik som kilde skrev, at en tredjedel af samtlige fuldt ud arbejdsdygtige kvinder på kontanthjælp, ikke kunne eller ville møde på et job dagen efter, hvis de fik det tilbudt. Avisen skrev, at resultatet byggede på svar fra 6.700 kvinder på kontanthjælp. Men Danmarks Statistik ville meget gerne have sig frabedt en andel i dén historie. Den havde ikke lavet nogen ’særkørsel’ for Jyllands Posten, der havde tallene fra Dansk Arbejdsgiverforening. Og desuden drejede det sig om – ikke 6.700 adspurgte men – 118 kvinder, hvoraf de 34 havde svaret, at de ikke ville påtage sig at starte i et arbejde dagen efter.

Men da var tumulterne – med kontanthjælpsmodtagerne som prygelknabe – i fuld gang igen.   

Det er da ganske rigtigt, at for de ringest lønnede i Danmark er der ikke megen gevinst ved at passe et arbejde. Den rigtig gode forretning, Dansk Supermarked, der ejes af den stenrige Mærsk-koncern, lønner ganske rigtigt sine kassedamer så beskedent, at en del kontanthjælpsmodtagere ikke behøver at misunde dem. Og det er ikke Dansk Supermarkeds ansvar – næ, det er selvfølgelig størrelsen på kontanthjælpen, der er problemet.

Mens forbrugsfesten var på sit højeste, og folk i egne boliger kunne omsætte friværdierne til vulgært overforbrug, mens statsmagten afviste at ville beskatte blot en beskeden del af den kolossale værdistigning, ja da havde kontanthjælpsmodstanderne nogenlunde fred. De fik ganske vist ikke nogen fattigdomsgrænse, men fik starthjælpen, og den almindelige stigning i ydelserne blev inddraget til satspuljen. Men de slap for tæsk i offentligheden – dem fik flygtninge og indvandrere. Noget damp er der jo altid, der skal lukkes ud. Nu kan de så slappe lidt af for tiden, mens kontanthjælpsmodtagerne atter får en tur i salatslyngen.

Nå ja, de store multinationale koncerner med de meget beskedne skattebetalinger kan da også tage en slapper i læ, mens vi får bekæmpet denne luskede trussel mod landets økonomi – denne nøgle til løsning af den økonomiske krise. Sammen med bankerne, hvis offentlige overlevelseshjælp unddrager sig min talforståelse.

Lige nu er der ingen fattige i Danmark – så risikerer vi også bare, at frokosten kommer op igen.

Jeg kalder det fortsat forstemmende. Man har tidligere i historien set langt værre excesser overfor mindretalsgrupper i samfundets nederste ende. Men det gør ikke nutidens nævneværdigt mindre forstemmende.

 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57