Af Lillian Katrine Kofod
 | 
CEO, Vent2U, design af funktionel ventilation
Vi spilder i dag ti procent af hele investeringen i skolen, fordi eleverne sidder i hinandens bøvser og dunsten af makrelmadder, skriver iværksætter og ingeniør med speciale i indeklima.
'Vi spilder i dag ti procent af hele investeringen i skolen, fordi eleverne sidder i hinandens bøvser og dunsten af makrelmadder,' skriver iværksætter og ingeniør med speciale i indeklima.
Foto: Anne Bæk, Ritzau Scanpix

Usundt indemiljø tager luften ud af videnssamfundet

Energirenoveringer i folkeskolen sker på bekostning af indeklimaet, og det går ud over læringen, advarer udvikler af indeklimateknologi.

Ensidigt energirenoverede skoler gør børnene et helt år dummere. Det viser en DTU-undersøgelse fra 2016. Og det er ikke selve renoveringen, men det faktum, at indemiljøet i skolebyggerier nedprioriteres til fordel for energiøkonomi, der gør fremtiden usikker for det danske videnssamfund. Samfundsøkonomisk betaler det sig at optimere rammerne for læring med frisk luft uden støjgener, gennemtænkt belysning samt effektiv varme- og lydregulering.

Indemiljø påvirker børns fremtid på flere måder. Et belastet miljø belaster både hjerne og helbred, fokus og humør hvilket har stor indflydelse på danske skoleelevers indlæring. Belastningerne giver på den korte bane både hovedpine og utilpashed samt manglende overskud til udfoldelse af talent.

Det er ikke noget, jeg finder på, men derimod dokumenteret  af Harvards Center for Health and Global Environment. På den lange bane påvirkes børnene sundhedsmæssigt og mentalt, og det går hårdest ud over de elever, der også er udfordret på andre punkter. Med andre ord rammes de mest udsatte hårdest af et usundt indeklima. Og set fra et samfundsperspektiv bliver konsekvensen af dårlig trivsel og indlæring generelt, at der akkumuleres mindre viden og udvikling i fremtiden. 

   Et belastet miljø belaster både hjerne og helbred, fokus og humør hvilket har stor indflydelse på danske skoleelevers indlæring. Belastningerne giver på den korte bane både hovedpine og utilpashed samt manglende overskud til udfoldelse af talent.

Unge hjerner i iltfattigt miljø
Når jeg ved noget om det her, er det fordi, jeg som HVAC-ingeniør har specialiseret mig i indemiljø. Jeg har fulgt udviklingen i skolebyggeri og -renoveringer gennem 20 år og set en negativ udvikling, som blandt andet skyldes, at energiøkonomien alene har været i fokus på bekostning af indeklimaet. Vi spilder i dag ti procent af hele investeringen i skolen, fordi eleverne sidder i hinandens bøvser og dunsten af makrelmadder. Samtidig opnår vi dårligere samfundsmæssige resultater på den lange bane. Denne udvikling har jeg sat mig for at imødegå.

Indeklima handler især om lys, luft og temperatur. Det er vigtigt, at den luft, vi trækker vejret i, har en god kvalitet. Den skal være så frisk og ren som muligt, altså fri for forurening og helst ikke brugt flere gange.

I praksis betyder det, at det bliver stadig mere nødvendigt at lufte ud gennem mekanisk ventilation.

CO2 grænse nået på en halv time
Forskere fra Harvard University har vist, at alene CO2 niveauet har stor indflydelse på menneskers intellekt, således at jo mere luften har været brugt, des mere belastes hjernens arbejde. Dårlig luft giver dårlig læring. Og luften er allerede for ringe efter 30 minutter i et almindeligt klasselokale uden luftskifte, for efter mindre end 30 minutter vil CO2 niveauet være over arbejdstilsynets anbefaling på maksimal 1.000 ppm. Det ville vi næppe have accepteret på en arbejdsplads for voksne.

Og så er der lyset. Den kunstige belysning i klasseværelset har stor betydning for at kunne trives året rundt. Det kunstige lys bør ligne solens lys mest muligt, for naturligt dagslys er det ideelle lys for mennesker og derfor både energigivende og læringsfremmende. Lys har stor betydning for trivslen, men desværre også en bagside - overskudsvarme! Solens stråler får temperaturen i klasselokalet til at stige, så vinduerne må åbnes, og der kommer forstyrrende trafikstøj og boldspilslarm ind.

  ...efter mindre end 30 minutter vil CO2 niveauet være over arbejdstilsynets anbefaling på maksimal 1.000 ppm. Det ville vi næppe have accepteret på en arbejdsplads for voksne.

For meget støj og varme
Hvor det i gamle dage var svært at holde på varmen, er det i dag svært at komme af med varmen. Bygninger højisoleres og tætnes med rette for at spare på energien, og det bliver nødvendigt med udvendig afskærmning for solens stråler, så der ikke bliver for varmt indendøre. 

En effektiv og lydløs ventilation højner læringsmiljøet i klassen i både regn, sne og solskin. Støj fra et åbent vindue stjæler fokus og belaster talentudviklingen, så støjdæmpende elementer spiller i dag en vigtig rolle for indretningen af klasselokalet.

Det bedste klasselokale vil naturligvis være ude i naturen, hvor der er frisk luft, dagslys og naturlige lyde. Et læringsmiljø bør såvidt muligt efterligne forholdene under åben himmel, da de påvirker humør og fokus positivt med bedre læring til følge.

Lillian Katrine Kofod har udviklet det ressource og pladsbesparende klimasystem Vent2Learn, der primært øger luftkvaliteten i næsehøjde og er installeret på flere skoler. Løsningen skal nu udvides til også at optimere lys- og temperaturforholdene i klasselokalet.

Arbejdsmarked

Børn & unge

Innovation

Teknik & miljø

Undersøgelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57