Af Jonathan Løw
 | 
rådgiver og foredragsholder, Listen Louder
Buzzwords kan både skabe distance og bedre forståelse, skriver kronikøren.
Buzzwords kan både skabe distance og bedre forståelse, skriver kronikøren.
Foto: Sebatian Scheuerrecker, Mauritius Images, Ritzau Foto

Bosser må lære at buzze konstruktivt

Ord som disruption, onboarding, millennials, forandringsskabende ledelse, omstillingsparat og digital transformation bliver mødt med fjendtlighed, fordi de bruges forkert, skriver Jonathan Løw.

”Der er noget i luften, jeg véd ikke hvad” skrev salmedigteren Vilhelm Gregersen i 1911.
Her godt 100 år senere er det ord som disruption, onboarding, millennials, forandringsskabende ledelse, omstillingsparat og digital transformation, der summer flittigt i luften omkring os.

Ordene anvendes i lind strøm af ledere, mediefolk, eksperter og politikere, og ordet disruption blev endda så populært, at regeringen i maj sidste år nedsatte et ’disruptionråd’. Ikke nødvendigvis nogen dårlig idé i sig selv, men paradokset er, at rigtig mange såkaldt almindelige mennesker ikke ved, hvordan ordet skal udtales, eller hvad det egentlig betyder.


Der er noget om buzzwords

I efteråret 2017 viste en analyse, at kun 35 pct af danskerne eksempelvis vidste, hvad begrebet disruption dækker over. Noget lignende er tilfældet med mange andre ’summende ord’, som langsomt breder sig og finder vej til vores hverdagssprog.

Jeg har det forhold til buzzwords, at der som regel er noget om dem. Som mennesker forstår vi verden og virkeligheden igennem ord og sprog. Når nogle ord bliver brugt ofte, integreres de helt eller delvist i vores naturlige sprog. I starten har vi en sund skepsis over for ordene, og typisk havner buzzwords i denne kategori. I begyndelsen diskuterer vi, hvorvidt de har validitet i en større kontekst.

Som jeg ser det, er det positivt, hvis vi bliver enige om dette. I mit arbejde med danske kommuner og offentlige organisationer savner jeg ofte et fælles sprog både i forhold til innovation, ledelse og kommunikation. Dette fælles sprog kan udmærket blandt andet udgøres af nogle såkaldte buzzwords. Dog er det en udfordring, hvis der ikke er konsensus eller generel forståelse af betydningen, for så bliver effekten den modsatte. Ordene bliver negative, skaber mere forvirring end klarhed og bliver direkte forhadte. Disruption er i mange organisationer blevet et sådant uelsket ord.

Omvendt gælder det for disruption som for mange af de andre buzzwords, at det ikke bare er ren buzz. Vi har en tendens til at blive irriterede over ordet. Måske fordi det lyder som noget, der bare er kopieret fra engelsk. Sandheden er imidlertid, at vi faktisk har brug for det. Ellers mangler vi et navneord, der betegner den udvikling og det potentiale, som er anderledes end normal innovation og digitalisering og ikke blot er lig med forandring eller forstyrrelse. Disruption er noget andet og noget mere. Potentialet for danske kommuner er langt større, så reducerer vi ordet til blot at betyde forandring, fordi vi ikke elsker ordet, risikerer vi samtidig at misse muligheder.

 

Når buzzwords skaber distance

På den anden side er det selvfølgelig også vigtigt, at så mange som muligt forstår det nye ord. Tag buzz-ordet ‘arbejdsudbud’. Det er noget, økonomer og politikere snakker om. En undersøgelse viste for ikke så længe siden, at de fleste danskere misforstår det. De tror, det betyder, at der udbydes arbejde, altså at der er ledige jobs. Men økonomerne mener det modsatte med ordet: At der er mange, der søger arbejde.

Noget af det samme gælder buzzordet ’robusthed’, som ofte bliver misbrugt. For eksempel kan det misforstås, når der i jobannoncer søges efter en ’robust’ medarbejder. For skal man være robust som kommunalt ansat, fordi det er vildt stressende? Psykologisk robusthed handler om at kunne klare modstand, komme igen efter at have mødt modstand i livet og eksempelvis rejse sig efter et brudt parforhold uden at få en psykisk lidelse.

Endelig er det centralt, at man som ledelse ikke falder i fælden at bruge buzzwords for at signalere, at man er klogere eller ved mere end kollegerne. Sådan bruges buzzwords nemlig desværre ofte, både iblandt konsulenter, eksperter, politikere og ledere.

Udover at dette er problematisk ud fra et ledelsesperspektiv, så risikerer det også at gøre ordene elitære, så man nærmest smider dem ind i en sætning for at vise sit store vokabular. Man kobler folk af og gør ordet til et magtinstrument.

Det er præcis det modsatte af, hvad buzzwords positive potentiale er. Buzzwords giver ofte rigtig god mening at bruge, fordi vi som nævnt i indledningen bruger sproget og nyskabelser i sproget til at beskrive og forstå verden omkring os. På den måde samles vi altså sprogligt, men det kræver, at der etableres en fælles forståelse af det givne ord.

Alternativet er, at folk taler forbi hinanden. Når det sker, skaber sproget i stedet distance, og folk, der ikke er med på det fælles sprog, vil føle sig udenfor eller dumme. Derfor er det enormt vigtigt, at vi gør os umage med vores kommunikation og brug af buzzwords, så andre forstår os. Hvorfor ellers sige noget overhovedet?

Tre gode råd i forhold til buzzwords

1.     Buzzwords er beskrivelser og ikke løsninger
Ledelsesfilosofier om mental robusthed, paradoksledelse og samskabelse skyller ind over de danske arbejdspladser og tilbyder at sætte en stopper for stress. Men stressede medarbejdere har ikke brug for den slags påståede mirakelkure, som buzzwords nogle gange kan bruges til at signalere og påstå. De har brug for noget så simpelt som plads til at gøre deres arbejde ordentligt


2.     Buzzwords fungerer, hvis vi er enige om betydningen
At tænke disruptivt i en kommune kan skabe løsninger, som ingen hidtil havde drømt om. Det kræver imidlertid, at der blandt både ledelse og medarbejdere først er etableret en fælles forståelse af, hvad vi mener og ikke mener, når vi taler disruption. Det er præcis den samme logik, der gælder, når vi taler problemløsning. Vi kan ikke løse et problem ordentligt, før vi er enige om, hvad problemets kerne er.


3.     Buzzwords bør gøre hverdagen lettere og enklere
Ofte føler folk sig koblet af, fordi de ikke forstår et givent ord. Bruges det ofte nok, bliver det udråbt til et buzzword. I virkeligheden går meget tabt her, for brugen af præcise ord til at beskrive præcise scenarier eller udfordringer kan være særdeles værdifuld og gøre kommunikationen lettere og enklere. Heri ligger både styrken og faren i brugen af ord som disruption, onboarding, digital transformation etc. 

Kommunikation

Kultur

Organisation & ledelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57