Politik fra rødderne

Af Johanne Rao Jensen
 | 
Formand, ErhvervskvinderKøbenhavn
Foto: Polfoto<br />
Foto: Polfoto

Aldersmæssige skævvridninger kan løses lokalt.

Unge vil gerne deltage, men får alt for sjældent lov til at være med på egne præmisser.

Medforfattere: Signe Helena Søgaard, NAU – Netværket af Ungdomsråd, og Christian Otholm, Yngresagen

Du har sikkert hørt vendingen ’Danmarks fremtid hviler på de unges skuldre’. Men hvad siger den egentlig om konsekvenserne, når der bliver færre af dem?

En ny demografisk analyse foretaget for Magisterbladet viser, at der i år 2040 vil være 2,5 gange flere stemmeberettigede ældre end unge vælgere i Danmark - i 2040 vil unge kun udgøre 15 procent af befolkningen. Udviklingen bør ikke kun ses som unges eget problem, men som en betydelig demokratisk og samfundsmæssig udfordring.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Man kan hverken kritisere politikerne eller medierne for ikke at sætte unge på dagsordenen. Det er dog en væsentlig detalje, at snakken om unge som regel indgår i sammenhæng med nye nedskæringer eller reformer. At det ikke står i højere politisk kurs at investere i unge, vores fremtid, synes aldeles bekymrende med tanke på den aldersmæssige udvikling.

Hvor blev de unge af?

Selv med nyttemaksimeringsbrillen på skulle man tro, at det var i hele samfundets interesse, at vores unge skuldre bliver gjort så stærke, robuste og ikke mindst brede som muligt, så vi kan videreføre vores samfundsmodel i bare nogenlunde samme form, som vi kender den i dag. Oplæring i demokratiske værdier, aktivt medborgerskab, ja, i borgerpligter om man vil, er afgørende for unges lyst til at se ud over egne interesser og bidrage til staten og den danske samfundsmodel fremadrettet. Forudsætningen for denne oplæring er, at unge bliver taget seriøst og inddraget aktivt i samfundsmæssige spørgsmål og udfordringer.

Vi kan forhåbentlig alle samles om dét at være ung og blive ældre. Derfor bør vores opfordring til en mere afbalanceret inddragelses- og fordelingspolitik ikke kunne sætte splid mellem generationerne. Yngre skal aldrig ses som modsætningen til de ældre. Vi er alle medlemmer af samfundet - og det skal vi naturligvis være på lige fod uanset alder. Derfor må det også betragtes som et anseeligt demokratisk problem, når unge i mindre grad bliver hørt og repræsenteret i politik end vores samfundsfæller med flere år på bagen.

Tidligere på måneden udtalte formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard, i et interview i Berlingske, at hun ikke har noget imod. at aldersgennemsnittet blandt Folketingets medlemmer hæves. Den holdning blev blandt andet begrundet med, at Folketinget burde repræsentere folket bredere. Politikerne på Christiansborg har på nuværende tidspunkt en gennemsnitsalder på 45 år, mens byrådsmedlemmernes er 53 år.

Det er svært at være glødende uenig i ønsket om en bred repræsentation, da det svækker både Folketingets og kommunalstyrets demokratiske legitimitet, hvis det ikke formår at repræsentere sine borgere. Netop derfor er det mildest talt kritisabelt, når Pia Kjærsgaard i sin nuværende rolle som Folketingets formand ikke forholder sig til det demokratiske problem ved den manglende ungerepræsentation.

På nationalt plan har unge som samlet størrelse en fælles interesseorganisation i form af Yngresagen, men desværre kan hverken medlemstal, magt eller midler tilnærmelsesvis måle sig med de ældres magtfulde pendant, Ældre Sagen, endnu.

Mød unge i øjenhøjde

På Christiansborg og i kommunerne findes der flere folketings- og byrådsmedlemmer, der taler unges sag, hvilket er yderst positivt og det første skridt på vejen til ungeindflydelse. Det er dog ikke tilstrækkeligt at pointere nødvendigheden af at give unge medbestemmelse og ansvar. De gode intentioner skal resultere i handlinger, og konkrete initiativer skal iværksættes.

Flere kommunale tiltag har til formål at opveje det begrænsede nationale fokus på ungepolitik og -deltagelse såsom elevråd og ungdomsråd. Det er dog vigtigt at hæfte sig ved, hvordan disse inddrages, og hvor stor indflydelse disse organer og andre unge i kommunen tildeles, foruden det faktum, at 33 kommuner endnu ikke har et ungdomsråd. Mange initiativer på ungeområdet foregår på kommunens præmisser, hvor kommunen skaber rammerne og opstiller succeskriterierne. For at styrke den demokratiske proces er det af stor betydning, at de unge er med til at udfærdige visioner og skabe rammerne for initiativer og indsatser på ungeområdet. Unge er nødvendigvis deres egne bedste eksperter og skal dermed ikke blot fungere som en gratis ressource til at løse dagens udfordringer. Unge skal involveres aktivt i de demokratiske beslutningsprocesser, have medbestemmelse og høres, hvis de skal være rustet til at stå for Danmarks fremtid.

Overalt findes der unge, der ønsker at engagere sig og præge deres egen hverdag – se bare på de unge, der deltager i ungdomsråd. Ved at inddrage kommunens unge borgere sikrer vi, at målgruppen rammes bedst muligt. Følelsen af ejerskab styrkes sammen med følelsen af at blive hørt og resulterer i gåpåmod og lyst til at engagere sig yderligere. Foregår samarbejdet på unges præmisser, kan kommunerne derved imødekomme nogle af de udfordringer, der ligger i at øge unges interesse for det kommunalpolitiske område. Ungeinddragelse behøver nemlig ikke at bygge på dyre, gigantiske proforma-projekter. Det handler snarere om vedvarende indsatser, der skaber grobund, hvilket Netværket af Ungdomsråd (NAU) har arbejdet for siden 1995.

For mange unge kan kommunalpolitik forekomme abstrakt og svær at relatere til, hvorfor den skal konkretiseres og gøres relevant og attraktiv. Eksempelvis har Gentofte Kommune gennemført en ungecamp på rådhuset, hvor unge blev stillet overfor syv udfordringer i ungelivet. Udfordringerne var et resultat af et arbejde med ungeperspektiver, som ti unge og fem lokalpolitikere arbejdede på i fællesskab. Hermed havde de unge selv været med til at udforme det initiativ, der skulle involvere andre unge i skabelsen af politikken.

Med samme ønske har flere ungdomsråd i landets kommuner iværksat initiativer med fokus på ung til ung-formidling. Ved kommunalvalget i 2013 ydede Haderslev Ungdomsråd (HUR) en massiv indsats ved at udvikle en lang række initiativer med henblik på at øge unges stemmeprocent - blandt andet med et debatarrangement, hvor 2.000 unge mødte op. Der kan selvfølgelig ikke direkte sættes lighedstegn mellem HUR’s indsats og den øgede stemmeprocent blandt unge i kommunen, men eksemplet taler for, at unge er interesserede i kommunalpolitik, når det præsenteres på en spiselig måde. Når de unge er befolkningsmæssigt underrepræsenteret, er der i det hele taget en stor opgave i at få de eksisterende unge i stemmeboksen.

Målrettede lokale initiativer og et øget fokus på ungeinddragelse kan være med til at opveje den aldersmæssige skævvridning. Det vil styrke demokratiet og fremtidens samfund. Er det ikke et mål, vi alle kan samles om? Iværksættes der ikke nye initiativer, kan det få store konsekvenser for det fremtidige borgerengagement og demokratiet.

Vil vi sikre et fortsat stærkt dansk samfund, må vi begynde at investere i de personer, der skal være med til at skabe fremtidens Danmark. Der skal derfor lyde en stærk opfordring til at investere i unge og deres indflydelsesmuligheder – også på kommunalt plan.

Børn & unge


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57