Af Hans Christian Vestergaard
 | 
Direktør, Konsulentfirmaet H C Vestergaard
Her holder Gentofte Kommune borgermøde om flygtninge. Men borgerne kan også inddrages på mere fast basis af kommunerne, for eksempel i form af et borger-repræsentantskab, der bruges ved store beslutninger, foreslår kronikøren.
Foto: Finn Frandsen / Polfoto<br />
Her holder Gentofte Kommune borgermøde om flygtninge. Men borgerne kan også inddrages på mere fast basis af kommunerne, for eksempel i form af et borger-repræsentantskab, der bruges ved store beslutninger, foreslår kronikøren. Foto: Finn Frandsen / Polfoto

Afprøv nye styreformer.

Lokaldemokratiet kan bygges med langt større inddragelse af borgerne

I Danmark har vi et velfungerende lokaldemokrati, som dog har en række udfordringer. Opgaverne bliver flere, men ressourcerne vokser ikke tilsvarende. Forventningerne til den lokale kommune stiger. Gennemsigtigheden gør, at der kommer flere ”trælse” sager frem. Tilliden til politikerne daler.

Denne kronik sætter fokus på to hovedudfordringer:

Hvordan kan den politiske struktur og arbejdsform ændres, så den bedre kan løse fremtidens udfordringer?

Hvordan involveres borgerne i den lokale opgave?

Mange går ind i kommunalpolitik, fordi de har nogle forholdsvis konkrete mål, de gerne vil forfølge, for eksempel opretholdelse af en skole, en miljøsag eller fokus på vilkårene for udsatte børn og unge. Flere oplever dog, at det kan være vanskeligt at realisere målene. I få tilfælde lykkes det, men ofte bliver politikeren overhalet af virkeligheden og må tilbage til sit bagland og forklare, hvorfor det ikke er muligt at nå deres mål.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Når politikere får den oplevelse, skyldes det ofte, at deres mål kommer i klemme i den overordnede vision for kommunen eller bliver prioriteret ned til fordel for andre opgaver. Det er derfor vigtigt for borgere, der har et ønske om at blive kommunalpolitikere, at kende kommunens vision og mål.

To vigtige opgaver for det politiske system er derfor at:

Fastlægge en retning - en vision og et mål

Prioritere mellem flere gode ønsker

For at lykkes med det er der en tredje opgave:

Konflikthåndtering – dialog og kommunikation

Her tænkes ikke kun på samspillet internt i det politiske system. Det vil ofte også kræve en evne til at indgå i dialog med en række interessegrupper.

Ofte nævnes implementeringsopgaven også som vigtig. Man kan stille spørgsmålet, om det er en politisk opgave, eller om den bør udføres af det administrative system? Tit vil det være en fælles løsning, men jeg vil rejse spørgsmålet, om netop implementeringsopgaven ikke alene bør varetages af det administrative system? Politikerne har via vision og mål samt gennem prioritering fastlagt, hvilke opgaver der skal løses. Hvis administrationen varetager implementeringen, er der til gengæld yderligere en vigtig opgave for det politiske system: Nemlig at  holde administrationen fast på deres ansvar. Det er det politiske system, der har retten og pligten til at holde kommunaldirektøren/direktionen fast på deres ansvar og drage de nødvendige konsekvenser heraf. Vil denne opgavefordeling ikke medføre, at politikerne mister kontakten til befolkningen? Nej, tværtimod kan det medføre, at der bliver bedre tid til at inddrage befolkningen i fastlæggelse af vision og mål samt afklaring af prioriteringen og de præmisser, det skal ske på.

Det lokalpolitiske system 

Organiseringen af det lokalpolitiske system i Danmark har vist sig at være så bæredygtig, at det kan drive og udvikle en stor offentlig sektor. Organiseringen af det kommunalpolitiske system er opdelt på et byråd og et antal stående udvalg. Mens byrådet arbejder med helheden i kommunen, varetager de enkelte udvalg deres eget ansvarsområde. I det enkelte udvalg varetager man naturligvis også helheden - blot inden for udvalgets eget ansvarsområde. Heri ligger kimen til en række konflikter i det politiske arbejde.

Det er ikke uden grund, at man i nogle kommuner tale om ”udvalgspartiet”, der kan være stærkere end det politiske parti. Det betyder, at det enkelte udvalgsmedlem føler en større loyalitet overfor arbejdet i udvalget end overfor sit politiske parti.

Det resulterer i søjletænkning. Hvis den er udpræget i de politiske udvalg, så vil den også smitte af på forvaltningens arbejde og den tilgang, de enkelte ledere og medarbejdere har.

Nu er det sjældent, at tingene er sort-hvide. Der kan være gode elementer i søjletænkningen, hvis bare den ikke går ud over helhedstænkningen i byrådet. For at understøtte det kan man i kommunen tilrettelægge arbejdet sådan, at man i størst mulig udstrækning sikrer helhedstænkningen. Det kan for eksempel ske ved, at byrådet i begyndelsen, midtvejs og ved afslutningen af byrådsperioden arbejder med visionen. Resultaterne heraf skal videreføres i udvalgsarbejdet.

Involvering af borgerne

Er der en anden måde at organisere lokaldemokratiet på, så man undgår nogle af de vanskeligheder, der er indbygget i det nuværende system?

I forhold til ovenstående er det især to forhold, der bør sikres bedre i den fremtidige opbygning af det lokale demokrati. Borgerne skal i langt højere grad involveres, og det politiske arbejde skal have større fokus på de ovenfor nævnte opgaver fremfor den mere detaljerede sagsbehandling.

Ringkøbing-Skjern og Haderslev Kommune gennemførte for nogle år siden en borgerinvolverings proces omkring besparelser i de to kommuner. Et antal borgere deltog konstruktivt i processen. Efterfølgende tilkendegav borgerne, at de godt kunne tænke sig at blive involveret mere i lignende processer fremover eller måske mere generelt være et element i de politiske beslutningsprocesser.

Det sidstnævnte leder tanken hen på et slags repræsentantskab. Kunne man forestille sig, at man etablerede et langt større forum end det nuværende byråd? Det kunne enten være i form af et repræsentantskab, der blev brugt med faste mellemrum af byrådet til at kvalificere store og vigtige beslutningsområder såsom visionen, budgettet, kommuneplanen med videre

Eller det kunne være et besluttende organ, der i så fald skulle tillægges nogle formelle rammer. Sådan et organ findes i amerikanske kommuner, der arbejder efter township-modellen. I Brookline vælges 15 borgere i 16 distrikter til et såkaldt ”bymøde”, der holdes 2 gange om året. Her vedtages budgettet og de øvrige vigtige sager, der forelægges bymødet. Herudover er der valgt 5 medlemmer til et særligt udvalg, der udarbejder dagsordenen til ”bymødet”, sikrer, at de vedtagne beslutninger implementeres, udpeger en kommunaldirektør, repræsenterer kommunen udadtil med videre. Der nedsættes også et ad hoc-udvalg med repræsentanter fra ”bymødet”, øvrige relevante borgere, eksperter og administrative medarbejdere til at tage sig af særlige opgaver, som ikke kan varetages alene af administrationen. Det kunne for eksempel være en skolestruktur eller et særligt miljøproblem. Da jeg besøgte kommunen, var der 38 udvalg i gang. De arbejder i to uger, tre måneder eller hvor lang tid det nu tager at løse den konkrete opgave, hvorefter de nedlægges.

Afprøv nye styreformer

Den arbejdsform sikrer en langt større involvering af borgerne og skaber dermed større accept af de trufne beslutninger. Endvidere indebærer den et tidsforbrug for de valgte politikere, som gør, at langt de fleste mennesker med en travl hverdag vil kunne deltage. Township-modellen er muligvis et yderliggående eksempel på, hvordan fremtidens lokaldemokrati kan organiseres, men man kan også tænke i flere mellemløsninger.

På KØF-konferencen i januar 2017 var organiseringen af kommunestyret også sat til debat. Der blev her givet meget inspiration til den fremtidige styreform. Materialet kan findes på KL’s hjemmeside.

Det kunne være spændende at afprøve nye styreformer i kommunerne for at se, om det ikke er muligt at finde løsninger, der i højere grad involverer borgerne og derigennem skaber større accept af vores lokaldemokrati og bedre arbejdsvilkår for politikerne.

 

Organisation & ledelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57