Politik fra rødderne

Af Rune Engelbreth Larsen
 | 
Idéhistoriker, forfatter og foredragshol

Idéhistoriker, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter. 

 

Livets gang i Dyrehaven<br />Ydre hegn kan være en god løsning. Uden dem kan store planteædere som hjorte eksempelvis lettere møde ‘den kunstige død’ på stærkt trafikerede veje, og de kan lettere få adgang til den ‘kunstige’ tilskudsfodring, skriver Rune Engelbreth Larsen.
<br />
Livets gang i Dyrehaven
Ydre hegn kan være en god løsning. Uden dem kan store planteædere som hjorte eksempelvis lettere møde ‘den kunstige død’ på stærkt trafikerede veje, og de kan lettere få adgang til den ‘kunstige’ tilskudsfodring, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Foto: Foto: Jens Dresling, Polfoto

Vildere og naturligere natur i Danmark

”Så lad os droppe de absolutte størrelser som ’kunstig’ og ’ukunstig’ natur og bare konstatere, at vildere natur er en reel mulighed bag ydre hegn i større naturområder.”

Hvad er natur? Det er ikke let at besvare. For nogle er natur kun vild natur, for andre er natur alt andet end by og veje. For nogle er for eksempel rapsmarken også natur, mens den for andre bare er et produktionsareal.

Måske findes ’naturlig’ natur slet ikke i Danmark længere? Langt hovedparten af landets areal er jo opdyrket, og store dele af resten er enten asfalteret eller bebygget. Desuden er næsten alle vore skove kunstigt plantet og drænet, og langt de fleste af vore vandløb er kunstigt rettet ud eller lagt i rør.

Danmark er bestemt ikke noget foregangsland, hvad angår natur-prioritering. Eksempelvis er vi den absolutte bundskraber i EU i forhold til, hvor stort (eller rettere hvor lille) et areal der er udlagt som beskyttede Natura 2000-områder. EU’s gennemsnit er 18,14 %, men Danmark har kun udpeget 8,34  % af arealet.

 ”Så lad os droppe de absolutte størrelser som ’kunstig’ og ’ukunstig’ natur og bare konstatere, at vildere natur er en reel mulighed bag ydre hegn i større naturområder.”

Og ifølge en aktuel rapport om overvågningen af Natura 2000-områdernes beskyttede naturtyper gennem tolv år er status for hele 11 ud af 17 blevet direkte forværret i Danmark.

Bedre ser det næppe ud i resten af naturen: “Overvågningen sker på den gode del af Danmarks natur. Når man ser tilbagegang dér, hvor der er opmærksomhed fra statens side, er det et skidt tegn for naturtyper og biodiversitet i hele Danmark,” fastslår Bettina Ny-gaard, der er seniorrådgiver ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (Altinget.dk 27.1.2017).

Leveret bjerge af lort

Måske er det på tide at prioritere mere natur på flere af naturens egne præmisser?

Det indebærer en genetablering af betingelserne for, at dele af vore naturområder kan rumme flere varierede levesteder og en mangfoldighed af arter, der trives fremfor at vantrives.

Ét af de centrale elementer, som i dag glimrer ved sit fravær, er flere forskellige større planteædere. Vi skal jo ikke glemme, at arterne som helhed har udviklet sig i et gensidigt afhængigt samspil gennem titusinder af år, hvor nogle arter har spillet en meget mere gennemgribende rolle for økosystemerne end andre. Det gælder ikke mindst de større planteædere, som på vore breddegrader for få tusinde år siden ikke blot inkluderede de velkendte hjortearter, men blandt andet også elg, bison, vildhest, urokse og vildsvin.

Disse dyr har ædt kolossale mængder planter, gnavet og afbarket træer, trampet rundt i jordoverfladen og skabt spirebede, transporteret og spredt frø i pels og via afføring samt fungeret som fødegrundlag for et astronomisk antal ådselbiller og andre nedbrydere, når de er døde. Året rundt har de desuden leveret bjerge af lort, som mange, mange andre arter har været afhængige af.

De har levet på åbne arealer med forskellige naturtyper, og de har levet i skove med mange flere søer og moser og langt flere døde og gamle træer end i dag. Hvorfor? Fordi ingen fældede, flisede og fjernede træerne, der altså fik lov til at fuldende hele deres livscyklus, og fordi ingen drænede og tørlagde skovene – begge dele til gavn for utallige arter.

Jo flere af disse elementer vi kan genetablere, desto flere forskellige arter og varierede levesteder vil have en chance for at leve og klare sig i Danmark. Det siger imidlertid også sig selv, at vi ikke kan genetablere alle disse elementer i størstedelen af landet, fordi der nu engang skal være plads til veje, byer, skovbrug og landbrug.

Det siger også sig selv, at vi derfor heller ikke kan ’gå tilbage’ og få en (100  %) naturlig og vild natur tilbage. Men det, vi kan, er at gå frem i retning af naturligERE og vildERE naturområder. NOGLE steder.

Slipper ikke for ydre hegn

Større naturreservater med fuld offentlig adgang, men med mere plads til naturens udfoldelser på naturligere præmisser, og en vifte af flere og forskellige planteædere, som får lov til at være en integreret del af de pågældende naturområder – for eksempel vildheste, elge og/eller bisoner.

Det kræver imidlertid også, at dyrene faktisk forbliver indenfor det pågældende naturareal, hvor de skal genetablere samspillet med de øvrige arter, og derfor slipper vi ikke for ydre hegn visse steder. Der skal selvfølgelig fortsat være let adgang for naturgæster gennem låger og porte, så det ikke hindrer naturoplevelsen – som utvivlsomt ville blive endnu større end i dag.

Men hegn er dog problematiske, indvendes det fra forskelligt hold, og hvis hegnet skal være robust nok til for eksempel at holde elge inde, hindrer det også krondyr i at komme ud, hvilket er ’kunstigt’.

Sådan kan man se på det. Men i så fald glemmer man, at naturen jo langtfra er ukunstig under de eksisterende forhold, og at vi med visse ydre hegn faktisk kan få naturområder, hvor der overordnet set skrues mere ned for det kunstige og mere op for det naturlige.

Et paradoks? Måske ikke, for spørgsmålet er jo, om ikke forholdene i dansk natur i realiteten er mere kunstige UDEN nogle naturområder med ydre hegn?

Uden ydre hegn er der for eksempel en ’kunstig’ mangel på en bredere vifte af større planteædere, som mange arter ellers er tilpasset gennem årtusinder. Uden ydre hegn udfolder hjorte og andre større planteædere en ’kunstig’ fødesøgningsadfærd på de dyrkede marker. Uden ydre hegn kan de større planteædere lettere møde den ’kunstige’ død på de mange stærkt trafikerede veje, der gennemkrydser vores land. Uden ydre hegn er der lettere adgang til den ’kunstige’ tilskudsfodring, som hjortene mange steder lokkes med.

Der er med andre ord flere faktorer, der opretholder ’kunstige’ forhold i dansk natur i dag, end tilfældet ville være i større naturreservater med flere forskellige planteædere bag hegn, hvor for eksempel trafikdøden ville være afskaffet (eller stærkt minimeret) og fødesøgning på markerne en umulighed.

Drop ‘kunstig’ og ‘ukunstig’

Camilla Fløjgaard, der er forsker ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, påpeger direkte, at krondyr overordnet set faktisk er vildere dyr bag hegn end uden hegn: »Umiddelbart lyder det paradoksalt, men i mange tilfælde lever krondyr i store indhegninger faktisk mere vildt end krondyr, som kan løbe frit rundt i landskabet.« (DR.dk, 25.1.2017).

Så lad os droppe de absolutte størrelser som ’kunstig’ og ’ukunstig’ natur og bare konstatere, at vildere natur er en reel mulighed bag ydre hegn i større naturområder.

Og eftersom mange forskere længe har fremhævet såvel manglen på plads som manglen på større planteædere som altafgørende dele af problemerne i dansk natur, er det en oplagt vej at gå. Selvfølgelig langtfra overalt, men i en stribe naturreservater som et længe tiltrængt supplement til vore små fragmenterede naturperler.

Lad os også huske på, at for 99,99 % af alle arter er et ydre hegn ingen som helst barriere overhovedet, kun for nogle meget få af de større planteædere – som altså til gengæld kan leve i en vildere natur bag hegnet, hvor deres vildere adfærd gavner mange, mange andre arter.

Summa summarum: Lad os vænne os til tanken om mange færre småhegn i dansk natur, men til gengæld lidt flere og lidt længere ydre hegn nogle steder, hvor naturen får lov til at råde vildere og naturligere.

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Det ikke vanskeligt at sørge for, at ulve kan komme ind og ud af et hegnet område. Hegn, der f.eks. holder elg og bison inde, kan forsynes med faunapassager, så både rådyr, ræv, ulv, grævling, odder osv. kan passere ind og ud (det gør man i Lille Vildmose, hvor der går elg og krondyr i Mellemområdet). Derudover kan vi selv regulere en bestand, hvis det skulle blive nødvendigt.

Rune Engelbreth Larsen, 9. feb 2017


Et problem med indhegning er at områderne kan blive overbefolkede (for mange af de store). Det gav rigtigt grimme billeder fra Oostvaardersplassen hvor udhungrede dyr druknede i vandhullerne, og hvor sygdomstrykket er voldsomt højt. Hvem skal være topprædator? De eneste rovdyr der kan matche de store græsædere er vel ulvene som også vil være lukket inde af hegn. Skal der være jagt (med riffel) i naturområderne?

Ole Kjeldgaard, 8. feb 2017


Faktisk som det er beskrevet i klummen: »Uden ydre hegn er der for eksempel en ’kunstig’ mangel på en bredere vifte af større planteædere, som mange arter ellers er tilpasset gennem årtusinder. Uden ydre hegn udfolder hjorte og andre større planteædere en ’kunstig’ fødesøgningsadfærd på de dyrkede marker. Uden ydre hegn kan de større planteædere lettere møde den ’kunstige’ død på de mange stærkt trafikerede veje, der gennemkrydser vores land. Uden ydre hegn er der lettere adgang til den ’kunstige’ tilskudsfodring, som hjortene mange steder lokkes med.«

Rune Engelbreth Larsen, 7. feb 2017


tilfælde lever krondyr i store indhegninger faktisk mere vildt end krondyr, som er frie.....hvorfor og hvordan det?

Erik Meistrup, 7. feb 2017


Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57