Af Knud Abildtrup
 | 
Redaktør, dknyt
Journalist og redaktør på dknyt. Tidligere ansættelser: Horsens Folkeblad, StrukturMagasinet. Arbejdsområder: Det danske offentlige univers – især det kommunale felt. Bor i Alken i Skanderborg Kommune. Webredaktør på alken.dk. 

Velkommen på kommunens forside

I en tid, hvor offentlighedsloven ellers strammer til på flere felter, og blandt andet statslige styrelser og departementer kan tilbageholde flere og flere dokumenter under kategorien ministerbetjening, er det befriende at være vidne til, når kommuner går den anden vej og åbner op.

Dels valgte flere kommunalbestyrelser ganske enkelt at holde fast i de gældende regler om åbenhed – og ikke begynde at lukke mere i, selvom den nye lov netop har gjort det muligt at nægte aktindsigt i ledende kommunalfolks kalendere. 

Dels har der på det sidste været et par friske eksempler på, at kommuner vælger den åbne linje – så vi på dknyts redaktion kan blive helt opmuntrede – midt i alle eksemplerne på lange sagsbehandlingstider, embedsmænd, der ikke kan eller vil udtale sig, og tendenser til at gemme alt, man ikke er forpligtet til at offentliggøre.

I den forgangne uge fik Struer Kommune en kritisk Deloitte-rapport – om kommunens egne udbetalinger af tabt arbejdsfortjeneste. Borgmester Mads Jakobsen er den ene af to politikere, som har fået godtgørelser efter for uklare regler. Nyheden står at læse på forsiden af kommunens site – med link til rapporten. 

Samme uge fik Frederikshavn Kommune en redegørelse fra BDO om kontroversiel brug af en byggekredit sidste år. Kommunens egen ledelse står for skud – og både Statsforvaltning og ministerium skal også indover. Den noget ubehagelige nyhed står på forsiden mellem de positive historier, der skal brande kommunen – med link til redegørelsen.

Offentlighed i anden række

De to dokumenter, der er befriende nemt tilgængelige, får denne klummes signatur til at tænke tilbage på de tidlige 90’ere, hvor der i Nørre Snede som i så mange andre kommuner ikke var noget, der hed åbne dagsordener i de kommunale udvalg - for ikke at tale om bilag såsom en kritisk rapport. Hvad der blev drøftet i udvalgene, kunne formanden efterfølgende udtale sig om, når referatet blev offentliggjort. Tankegangen var i høj grad, at udvalgsmedlemmerne havde førsteret og så måtte offentligheden komme i anden række. 

Den gammeldags tilgang til åbenhed i forvaltningen lod sig i øvrigt ændre ved gode argumenter fra enige lokalmedier, der ud fra et demokrati-synspunkt ville kunne orientere borgerne om kommunale sager så tidligt i forløbet som overhovedet muligt – også før udvalget skulle beslutte sig. De argumenter slog igennem, og så blev der åbne udvalgsdagsordener også dér. Blandt andet med den konsekvens, at lokalpolitikere kunne blive mødt af naboer, der var mere velorienterede – også om ubehagelige sager - fordi de havde læst avisen. I hvert fald, hvis politikeren endnu ikke havde åbnet den tykke A4-kuvert med dagsorden og bilag.  

Fra den situation til i dag, hvor de mest kommunikations-mindede kommuner vælger at være offensive og servicere interesserede borgere med flest mulige oplysninger så tidligt som muligt og så nemt som muligt, er der en afgrund. 

Positive eksempler

Så må de positive eksempler være til inspiration for de kommuner, hvor den type historier og oplysninger – med budskaber, der på kort sigt er ganske ufordelagtige – aldrig ville finde vej til kommunens eget site og da slet ikke  forsiden. Og hvor den nysgerrige borger skal igennem mere eller mindre indviklede kalender- og udvalgs-undersites for at finde ud af, at der findes en aktuel og interessant redegørelse, som vil blive læst som det første af alle med interesse for kommunens ve og vel, blandt andet mange af de ansatte, hvis altså de kendte til eksistensen – for eksempel som avislæser.

For ingen lov eller bekendtgørelse tvinger kommunen til den form for åbenhed. Kun gode argumenter.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57