Politik fra rødderne
Af Trine Hammershøy
 | 
Direktør, Det Sociale Netværk & Headspace Danmark
Headspace og direktør Trine Hammershøy modtog i april sidste år "Lillebror Prisen" for at stå klar til hjælp i en række byer for de mange børn og unge, der mistrives. Tilbuddet er siden blevet kritiseret for, at det ikke kan bevises videnskabeligt, at indsatsen virker. I dette indlæg tager direktøren til genmæle overfor kritikken: "Ingen aktører kan fremme de unges trivsel alene. Det kræver en flerstrenget indsats og samarbejde på tværs af sektorer," skriver hun blandt andet.
Foto: Kim Agersten, Ritzau Scanpix

Forebyggelse er bare svært at måle på

Denne indsats kunne blive endnu bedre, hvis det offentlige og frivillige kunne samarbejde om at spille hinanden stærkere.

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Flere og flere unge mistrives og kæmper med psykiske vanskeligheder. Det kræver mere samarbejde på tværs af sektorer og ikke mindst, at det etablerede system anerkender, at civilsamfundet i samarbejde med kommuner og regioner kan nå unge, som ellers ikke ville få hjælp.
Det arbejder vi for i headspace.

Regeringen har netop præsenteret en ny plan for psykiatrien, hvor man vil intensivere indsatsen omkring børn og unges mentale sundhed, så antallet af unge med mental dårlig trivsel reduceres med 25 procent frem mod 2025.

37.000 unge har fåt hjælp
Og det er der god grund til. Flere undersøgelser har vist, at unge og især unge piger kæmper med mental mistrivsel. Det er noget, som vi kan nikke genkendende til i vores 18 headspaces. Her møder vi unge, som har brug for hjælp i forhold til kærestesorger og konflikter med familie og venner, men også unge som har psykiske og sociale problemer eller for eksempel hjælp til at komme ud af bandekriminalitet. Vi er nogen at tale med, og vi hjælper også med at bygge broer for de unge, som de skal krydse, når de har brug for det.

Siden 2013 har vi i headspace hjulpet mere end 37.000 unikke unge i målgruppen mellem 12 og 25 år – primært via rådgivning i headspace-centrene, men også via vores chatservice samt rådgivningssamtaler, hvor de unge befinder sig; på uddannelsessteder, festivaler og andet.

Headspace hviler på anonymitet, frivillighed og fortrolighed. Vi skaber rammer og et frirum, hvor de unge kan få lettet hjertet og tale om, hvad der giver mening for dem. Det er uformelt, ubureaukratisk og nemt tilgængeligt for den unge. Vi har ikke ventelister eller journaler. Som ung kan man komme direkte ind fra gaden og booke en samtale. Der er heller ingen grænser for, hvor mange samtaler en ung kan have i headspace.

Headspace er ikke behandling, men et tidligt forebyggende tilbud om hjælp og rådgivning. Vi hjælper de unge, der mistrives, som ikke kan få hverdagen til at fungere, men som ikke er syge nok til at få behandling i det etablerede system. Og når børn og unge har brug for behandling, så bygger vi bro og hjælper dem videre til de specialiserede indsatser.

Fire ud af ti piger har højt stressniveau
Aktuelt har den nationale sundhedsprofil tydeligt vist, at flere børn og unge viser tegn på mistrivsel. Fire ud af ti af de unge kvinder har et højt stressniveau, og næsten hver fjerde kvinde har dårligt mentalt helbred. Forskellige ungdomsforskere peger i forskellige retninger, men der er en konsensus om, at ungelivet er blevet mere komplekst. Unge skal i dag operere på flere livsarenaer, mange føler sig presset i uddannelsessystemet, og sociale medier og mobiltelefonens indtog ændrer vilkårene for de unge.

De unge, der kommer i headspace, fortæller, at de har svært ved at håndtere forventninger fra sig selv og omverdenen, og at de har svært ved at få hverdagen til at fungere. Vi oplever unge, der i stigende grad spejler sig i polerede glansbilleder og andres succeser, som har svært ved at definere, hvem de selv er og at slå til. De føler sig fanget på den smalle farbare vej i uddannelsessystemet, de er stressede, triste, ensomme og alene. De har ikke nogen at tale med og kan ikke få den rigtige hjælp hos lægen, venner eller familie.


En undersøgelse blandt 2.000 unge mellem 13 til 15 år, som vi har foretaget i forbindelse med konfirmationsforberedelsen, viser, at 30 procent af de unge slet ikke eller i mindre grad vil søge hjælp, hvis de havde psykiske problemer. Samtidigt ser vi også, at der er opstået en kultur, hvor man ikke viser sårbarhed, der desværre ofte opfattes som noget pinligt og noget, man skal skjule. Det skal vi væk fra, og det arbejder vi for at ændre i headspace.

Fælles indsats til alles bedste
Vi forsøger at gøre op med behandlingssystemets logik. Vi skeler ikke til diagnoser eller baggrund, men møder alle unge med tid, tryghed og tillid, når det passer dem. I headspace har vi kun et formål; det skal give mening for den unge. Vi har kun positive forventninger og en tro på, at de unge er herre over deres eget liv. 

Derfor er vi også meget glade for, at regeringen lægger op til at forbedre trivslen hos børn og unge, at de blandt andet vil fokusere på civilsamfundets tidlige indsatser, når det kommer til at hjælpe, støtte og rådgive de børn og unge, der mistrives.

Mere end nogensinde er der brug for samarbejde og fokus. Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er på ti år steget med 62 procent. Det er godt, at man i stigende grad kan få behandling, men det ville være endnu bedre, hvis børn og unge ikke havde brug for behandling. Derfor har forebyggelse aldrig været vigtigere. Det er vi mange civilsamfundsaktører, der gør dagligt overalt i landet, men denne indsats kunne blive endnu bedre, hvis det offentlige og frivillige kunne samarbejde om at spille hinanden stærkere.

Det er vi faktisk lykkedes med i vores headspace-byer. Her indgår kommunerne som en naturlig samarbejdspartner med en fremskudt medarbejder i headspace, der bidrager med indsigt i, hvad der er på hylderne i det kommunale system.

Psykiatrien med i Syddanmark
Desuden har vi i Region Syddanmark skabt et unikt samarbejde, hvor regionen har en fremskudt medarbejder i headspace otte timer ugentligt, som kan åbne dørene til behandling i psykiatrien, hvis der er behov for det, eller tage hånd om unge der har brug for nogen at tale med efter endt udskrivning, eller hvis den unge venter på ambulant behandling. Lignende samarbejder er fra 2019 på tegnebrættet til at blive udbredt i både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Flere fagligheder fra både kommuner og regioner er et godt supplement og netværk for de mange frivillige, der er i frontlinjen og tager samtalerne med de unge. Det bidrager til en bedre indsats og gør adgangen til behandlingssystemet nemmere.

Samarbejdet indebærer også systematisk dokumentation og evaluering af vores arbejde i headspace, som vi siden 2013 har udviklet med de kommuner, hvor headspace er. Kommunerne har selv været med til at definere den afrapportering, som de har brug for. To gange om året opdateres kommunerne på udviklingen lokalt. Vi ser blandt andet på, om de unge vurderer, hvorvidt indsatsen har hjulpet dem, men også i hvilken grad vi samarbejder med kommunale og regionale aktører, samt hvem de unge, der kommer i headspace, er, og hvilke problemer der aktuelt optager dem. På denne måde medvirker headspace også til lokalt at kvalificere kommunens tilbud til unge.

Svært at måle på
Vores tilbud om anonymitet, som er en kerneværdi, gør det svært at leve op til klassiske evidenskriterier, der ses i den biomedicinske verden og psykiatrien. Vi er ikke et behandlingstilbud, og vi kan ikke isolere headspaces virke og måle på det, som man gør inden for psykiatrien.

Vores evalueringer har taget udgangspunkt i kommunernes behov. Nu er vi i en fase, hvor vi skal brede konceptet ud, og derfor er vi i gang med at se på, hvordan vi kan lave decideret forskning omkring vores indsats. Det er en gennemgribende udfordring på hele det sociale område, at der ikke er konsensus inden for forskningens verden i forhold til, hvordan der skal måles for at sandsynliggøre, om en indsats kan betale sig, er effektiv og om, der er evidens for den.

Ingen aktører kan fremme de unges trivsel alene. Det kræver en flerstrenget indsats og samarbejde på tværs af sektorer, hvis vi skal nå målet om at reducere andelen af unge med mental sundhed med 25 procent i 2025, og her skylder vi unge at samarbejde og gøre, hvad vi kan.

Børn & unge

Social & sundhed

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57