Politik fra rødderne

Af Thorbjørn Westh Koefoed
 | 
formand, LandboUngdom
Høsten 2018 var historisk nem at få i hus, hvis man skal se positivt på det, skriver formand for LandboUngdom Thorbjørn Westh Koefoed.
Høsten 2018 var historisk nem at få i hus, hvis man skal se positivt på det, skriver formand for LandboUngdom Thorbjørn Westh Koefoed.
Foto: Anne Bæk, Ritzau Scanpix

120 datoer og klima-overraskelser gør livet svært for unge landmænd

Som landmand skal man kunne huske over 120 datoer. Desværre spiller vejret og lovgivningen ikke altid sammen, skriver formanden for LandboUngdom.

Sommeren 2018 er ved at være overstået. Det blev en sommer nok de færreste danskere vil glemme.

For turister og folk på ferie har dette været en fantastisk sommer. Det har været godt vejr til at være på stranden, græsset har ikke skullet slås særligt tit, og muligheden for at få en lækker kulør har været stor.

Men det har set anderledes ud for de danske landmænd. Der er ikke kommet regn til afgrøderne i vækstsæsonen, hvilket i praksis betyder, at afgrøderne har manglet to af de vigtigsste ting; vand og gødning. For gødningen blev ikke opløst, og kan derfor ikke optages af planterne.

120 datoer at huske på
Skal man se positivt på det, har der i år ikke været så meget at køre hjem, og det har været nemt at høste i forhold til den mere våde sommer i 2017.

Den tørre sommer giver også problemer i forhold til efterafgrøderne, der skal etableres senest 20. august. I år så dette ikke ud til at være muligt, og heldigvis kom regeringen med en udskydelse af datoen til 3. september. Men så kom der alligevel regn, og så kunne det godt lade sig gøre. Og netop dette eksempel fører mig hen til, hvad jeg gerne vil påpege.

Som landmand skal man kunne huske over 120 datoer. Hvornår skal efterafgrøden etableres? Hvornår skal det senest være indberettet? Før hvilken dato skal hvede være sået, for at det kan tælle som tidligt sået hvede og godtgøres som  efterafgrøde? Hvornår skal brakmarken senest være slået? Og jeg kunne blive ved med at komme med eksempler.

Og jeg er desværre bange for, at vi som unge landmænd kun får flere datoer at huske på i fremtiden.

Datoer er godt i forhold til at kunne kontrollere, om tingene er gjort. Og jeg har bestemt ikke noget imod kontrol. Men ikke nok med, at vi skal huske 120 datoer, vi har også udfordringer i forhold til vejret - og hvornår det er bedst at gøre tingene.

Mere fleksible regler, tak!
Vi unge landmænd er utroligt veludannede og ved godt, hvornår tingene skal gøres, for at få det bedste resultat. Vi ved også godt, hvad vi ikke skal gøre for at undgå at forurene miljøet og naturen, for det er den, vi lever af. Vi ved fra lovgivningen, hvornår vi skal have gjort tingene.

Men så kommer vejret. Det kan vi ikke styre, vi kan ikke forudsige det, meteorologerne kan give os en god ide om, hvordan vejret bliver, men ikke med hundrede procent sikkerhed. Og desværre spiller vejret og lovgivningen ikke altid sammen som mit eksempel med efterafgrøderne tidligere.

Vi kan ikke ændre vejret, men lovgivning kan ændres, og det er mit ønske, at der bliver set på lovgivningen, så datoerne ikke er faste men mere fleksible, så de kan tilpasses efter vejret.

Det er mit største ønske for mine medlemmer, som er fremtidens landmænd, for jeg ved, at vi vil gøre alt for at passe på den natur, vi skal leve af.

Så selvom der ikke er en fast kontroldato, betyder det ikke, at vi vil svine naturen til.

Arbejdsmarked

Klima


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57