Politik fra rødderne
Af Suzanne Moll
 | 
Fox News er ikke alene om at levere tendensiøs journalistik til amerikanerne. "CNN i USA forsømmer ingen anledning til at gå i krig mod præsidenten. Dermed har massemedierne gjort sig selv til part i sagen," skriver Suzanne Moll.
Foto: MediaPunch, Ritzau Scanpix

Løgnen har let spil, men sandheden lever

"Små problemer blæses stort op og alt for mange overfladiske spørgsmål publiceres hver dag sammen med spaltevis af ligegyldigt indhold."

Med mordet på den Saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi på hans eget lands ambassade i Tyrkiet blev endnu en journalist føjet til en kedelig statistik. Alene i 2018 er foreløbig 62 journalister blevet dræbt under udførelsen af deres hverv. 45 af dem direkte i forbindelse med at afdække korruption, politiske skandaler, organiseret kriminalitet med videre. 17 af disse dødsfald er endnu uopklarede. Dette har fået organisationen UNESCO til at starte en kampagne under sloganet ”Truth Never Dies”, der blandt andet indebar, at Eiffeltårnet i Paris blev mørkelagt i et minut den 2. november, dagen hvor vi markerer bekæmpelse af vold imod journalister.
I sin essens er kritisk journalistik, bestræbelsen på at afdække noget, nogen ønsker skjult. Og de mange dødsfald viser desværre, at det kan være med livet som indsats.

At en stat som Saudi-Arabien har andre juridiske standarder er grumt. Men ikke så overraskende. Og dog. For denne livsfarlige tendens er bare toppen af et isbjerg, der begynder at tegne sig. Journalistik er i disse år udsat for grundlæggende kritik, og i flere sammenhænge lægger den frie presse ryg til mildest talt utraditionelle og førhen uhørte beskyldninger.

Åbenlyst had til kritiske journalister
USA's nuværende præsident er det groteske symbol på tendensen, når han med sine nærmest lystbetonede angreb på mediernes ”Fake News”, som han kalder dem, fyrer den ene svada af efter den anden om, hvor fuldstændig utroværdige journalister er. Publikum til Trumps valgmøder optræder med åbenlys foragt og er til tider truende overfor det pressekorps, der altid følger en amerikanske præsident.

Desværre spiller de amerikanske medier også en kedelig rolle, for vi oplever i stigende grad, at den journalistiske standard om upartiskhed i nyhedsdækning bliver kompromitteret. Ikke noget kønt syn for nogen. Og det gælder ikke alene den højrekonservative kanal Fox News. Også liberale kanaler som CNN og MSNBC News har klart valgt side. Amerikanske CNN er langt mere partisk end den internationale version vi kender her i Danmark. CNN i USA forsømmer ingen anledning til at gå i krig mod præsidenten. Dermed har massemedierne gjort sig selv til part i sagen.

Sandhed med fraklip
Herhjemme er tendensen, at store aviser som Berlingske og Politiken forsøger at servicere hver sit publikum primært via debatstoffet. Det er sådan set ikke nyt, men mere problematisk er, at den journalistiske prioritering bliver skæv. 
Redigering er at vælge, men de valg man træffer siger også noget om afsenderen, og vi bærer alle et ansvar for, at sikre journalisters arbejdsvilkår. Omvendt har medierne også et ansvar for at opføre sig i overensstemmelse med reglerne for god presseskik holdes i hævd. Derfor har vi blandt andet Pressenævnet, hvor man kan indklage sager, hvis man føler sig skidt behandlet. Desværre har Folketinget også fornylig vedtaget en ny offentlighedslov, der begrænser journalister i deres arbejde med at kigge myndighederne efter i sømmene.
 
Der stilles i disse år spørgsmål ved journalisters arbejde og metoder, og der er god grund til at være grundlæggende skeptisk. En del af forklaringerne på dette normskred kan ligge i de muligheder, vi som borgere har for at publicere vores egne meninger.
Vi er blevet vores egne udgivere, og kan styre det billede vi viser af os selv. Det kan politikere og beslutningstagere også, og på den måde kan man undgå kritiske spørgsmål og irriterende gravning i emner, man ikke ønsker belyst.

Medierne har selv et ansvar
Politiske partier og store firmaer har deres egne kanaler, som drøner uden om de traditionelle medier for i stedet at lancere initiativer og kampagner på sociale medier. Smarte folkevalgte politikere melder ud, at de ikke ønsker at tale med journalister. Det er i sig selv absurd, for vi taler om folk, der er valgt af folket, men altså ikke ønsker at være til rådighed for samme. De kan slippe afsted med det, fordi journalister i stigende grad udsættes for kritik.

Medgivet at medierne selv spiller en stor rolle i denne udvikling. Små problemer blæses stort op og alt for mange  overfladiske spørgsmål publiceres hver dag sammen med spaltevis af ligegyldigt indhold. Men selvom det kan se legende let ud, er journalistik faktisk et håndværk, og som sådan er der en standard. Præcis det samme er tilfældet for andre håndværk. Man ringer efter en murer, når der skal mures, og man ringer efter en tømrer, når der skal bygges i træ. Jovist er der byggemarkeder, men gør-det selv folkene kender for det meste deres begrænsning. De ved, hvornår der skal professionel hjælp til. Dette bør også gælde for journalistisk arbejde.

Den slidte frase ”sandheden er krigens første offer” er omskrevet af UNESCO til ”sandheden dør aldrig”.

”Sandheden kommer altid frem,” kunne man tilføje. Og håbe, det holder stik.

Kommunikation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57