Politik fra rødderne

Af Maria Steno
 | 
Kommunikationsrådgiver og tidligere kommunalpolitiker, Selvstændig
To ud af tre kommuner kalder sig i dag klimakommuner og hver anden vælger vil til næste valg stemme klimapolitisk, så hvem har i dag samvittighed til at flyve indenrigs på skatteydernes regning, spørger Maria Steno.
To ud af tre kommuner kalder sig i dag klimakommuner og hver anden vælger vil til næste valg stemme klimapolitisk, så hvem har i dag samvittighed til at flyve indenrigs på skatteydernes regning, spørger Maria Steno.
Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix (arkiv)

Sort samvittighed og grønne mål skaber nyt lokalpolitisk momentum

Hver anden vælger lægger i dag vægt på, om KL-mødedeltagere rejser med fly og sort samvittighed, så Maria Steno forudser nye grønne mål i kommuneaftalerne.

 Vælgernes øgede interesse afspejler sig tydeligt i den landspolitiske debat med grønne Ellemann som ny miljøminister og en statsminister med vindmølleslips.

Klimapolitik rykker højere og højere op på vælgernes dagsorden, efterhånden som den økonomiske krise klinger af. Det viste nye meningsmålinger lige før sommerferien, og sommerens varme vejr vil sikkert forstærke tendensen. Vælgernes øgede interesse afspejler sig tydeligt i den landspolitiske debat med grønne Ellemann som ny miljøminister og en statsminister med vindmølleslips. Men hvor er kommunerne? Og hvor har man stadig samvittighed til at flyve indenrigs på skatteborgernes regning?

For ti år siden var kommunerne i førertrøjen i klimadebatten. Det endda i en sådan grad, at forskere ligefrem taler om den kommunale 'klimarevolution'. I bogen 'Klimaets kommunale tilstand' redegør forskerne for, hvordan kommunerne i Danmark tog stafetten efter det mislykkede COP15 i en offensiv kommunal klimaindsats hjulpet på vej af nationale strategier og Parisaftalen blandt andet. Men også af snævre egeninteresser i besparelser, grøn vækst og profilering.

I den sammenhæng kom et moralsk pres fra blandt andre Danmark Naturfredningsforening kombineret med en profileringsmulighed som klimakommune til at spille en stor rolle. I dag er omkring to tredjedele af kommunerne klimakommuner. En succes, der er til at tage at føle på, og som har defineret bundniveauet i kommunernes klimapolitik. Med andre ord er de lavt hængende frugter i kommunerne høstet, så hvad nu?

Vælgere vægter klimaet
Danmarks Naturfredningsforenings nye koncept 'Klimakommune Plus' er ikke slået igennem. Til gengæld har foreningen Ansvarlig Fremtid succes med at kræve stop for kommunale investeringer i fossile aktier, og lokale brandingprojekter som Project Zero i Sønderborg eller Københavns vision om at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad medvirker fortsat til at hæve barren for den lokale klimapolitik, selv om begge kommuner er løbet ind i udfordringer undervejs. Bemærk desuden, at begge projekter er lanceret for omkring ti år siden.

Det virker som om, de danske kommuner er ved at løbe tør for grønne ideer, og klimadebatten lokalt mangler næring. Temaet var stort set fraværende i kommunalvalgkampen, hvor klassiske temaer som ældre og skole dominerede.

Nu er der så noget, der tyder på, at klima når højt op på dagsordenen i det nært forestående Folketingsvalg. En måling fra Concito viser, at over halvdelen af danskerne siger, klimapolitik har betydning for, hvem de stemmer på til næste valg, og lidt under halvdelen mener, at klimapolitik er et af valgets vigtigste emner.

Samme tendens viser partiernes interne opinionsmålinger. Det har partierne på Christiansborg for længst taget notits af. Både Venstre og Socialdemokratiet førte grønne kampagner i foråret, og regeringen præsenterer til efteråret et nyt klimaoplæg, som optakt til forhandlinger og valgkamp. Oppositionspartierne er også på banen med nye vidtgående forslag. Et nyt grønt superministerium, som kan hamle op med Finansministeriet, må man forstå, er løsningen for oppositionen minus Socialdemokratiet, som ikke vil love for meget før valget. Men faktum er, at det er klimapolitikken, som oppositionen er mest enige om, og hvis vi får et regeringsskifte, er det sandsynligt, at det er her, Socialdemokratiets indrømmelser til de øvrige partier i rød blok plus Alternativt vil komme. Det kan få betydning for kommunerne, der formentlig kan se frem til, at klimaet kommer til at spille en større rolle i kommuneaftalerne.

Kommuner kan føre an
Nye kommuneaftaler kan sætte mål for elektrificering af transporten, grønne indkøb, reduktion af madspild eller måske ligefrem kødfri offentlig bespisning. Inspirationen vil komme fra foreninger og tænketanke.

Tænk på den gennemslagskraft, forbrugerorganisationen Stop Madspil, som netop har fejret ti års jubilæum, har haft, eller på tænketanken Concito, som kan fejre ti års jubilæum 1. september, og som heller ikke er bleg for at gå i clinch med politikere, byer og borgere. Senest som kilde til en større artikel i Politiken med den provokatoriske overskrift: 'Har du klimaskyld efter ferien? Så mange bøffer skal du droppe for at kompensere for flyveturen til Bangkok'. Det samme spørgsmål kunne stilles til kommunerne; hvilke politiske tiltag gennemfører I for at kompensere for flyveturen til KL-møderne i Aalborg?

Og så er vi tilbage, hvor vi startede. Hvor er kommunerne i klimadebatten 2019? Kommunerne plejer ikke at vente på regeringsinitiativer, men sætter selv standarden ved at være foran den nationale politiske dagsorden. Fordi kommunerne fanger signalet, lytter (mere) til borgerne, lærer af hinanden, og lærer af byer i andre lande for eksempel gennem det grønne C40-netværk.

Det skal kommunerne gøre igen, hvis de vil bevare førertrøjen i dansk klimapolitik.

Velkommen til kommunen.dk

Prøv kommunen.dk i 6 uger for 299 kr ekskl. moms

Allerede abonnent?
Log ind her:

Log ind på
Glemt kodeord?

Energi & forsyning

Klima

Kommunikation

Organisation & ledelse

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57