Af Torsten Gejl
 | 
social-, handicap- og indenrigsordfører, Alternativet
Torsten Gejl<br />
Torsten Gejl

Til Mars og tilbage igen

”Resultatet er, at 65 procent af de udsatte borgere er i aktivering, mod godt 30 procent i resten af landet. Og at projektet har bidraget til at ledigheden i Kalundborg ligger under lands­gennemsnittet.”

Det kan godt være, at Alternativet går for at være et meget kreativt parti. Ja, nogle hævder endda, at vi ikke bare er på månen, men helt oppe på Mars. Sandheden er dog, at vi ofte får inspiration fra nytænkende kommuner, der udfordrer de mere rutineprægede tankegange på Christiansborg.

Tag for eksempel kontanthjælp uden modkrav, som der foreløbig ikke er andre partier på Christiansborg, der støtter. Her har man i Kalundborg Kommune lavet et forsøg, hvor man ophævede tvangen for de mest udsatte ledige. De ledige fik lov til selv at vælge, om de ville deltage i møder og aktivering i kommunen. Og katastrofen udeblev.

 ”Resultatet er, at 65 procent af de udsatte borgere er i aktivering, mod godt 30 procent i resten af landet. Og at projektet har bidraget til at ledigheden i Kalundborg ligger under lands­gennemsnittet.”

De ledige satte sig ikke derhjemme for at fede den af på samfundets regning. De strømmede til møderne med sagsbehandlerne, som i øvrigt var gruppemøder med en blanding af borgere og sagsbehandlere, der var rykket ud af jobcentret til sportshaller og andre u-kommunale arenaer. Resultatet er, at 65 procent af de udsatte borgere er i aktivering mod godt 30 procent i resten af landet. Og at projektet har bidraget til, at ledigheden i Kalundborg ligger under landsgennemsnittet.

Projektet i Kalundborg har været en del af et empowerment-projekt organiseret af Beskæftigelsesministeriet. Så derfor har Alternativet forhandlet 10 millioner kroner hjem fra sats-midlerne i Beskæftigelsesministeriet til at samle knowhow fra Kalundborg og andre empowerment-kommuner, der kan implementeres af nye kommuner, der gerne vil gøre en individuel og helhedsorienteret indsats for de udsatte ledige, hvor man dealer med borgerens største problem først i et setup, der er flyttet væk fra et bord med en sagsbehandler på den ene side og en borger på den anden.

Et andet eksempel på kommunernes opfindsomhed er ideen om personlige budgetter til udsatte grupper. Her har vi for eksempel været inspireret af et forsøg i Aarhus, hvor et enigt byråd har besluttet, at langtidsledige skal mødes med et personligt budget på 50.000 kroner og en dygtig socialrådgiver, der kan sparres med. Ordningen giver mulighed for at involvere borgeren i at løse sine problemer og få mulighed for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Uanset om det handler om at få nye tænder, fitnesskort, kørekort, et antal timers psykologhjælp eller faglige kurser. I Danmark kan den slags ellers ikke lade sig gøre indenfor Christiansborg-lovgivningen, og kommunen har derfor måttet samarbejde med private fonde og overvinde mange forhindringer for at få lov at tænke nyt og afprøve en metode, de tror på.

Med den inspiration fik vi også støtte i satspuljekredsen i Socialministeriet til at udbrede forsøg med personlige budgetter i Danmark. Det kræver lovændringer i tre ministerier, men nu sker der altså endelig noget.

Både ”personlige budgetter” og ”empowerment-metoder” handler om at forbedre syge og socialt udsattes borgeres mulighed for at komme ind i samfundets fællesskab og ind på arbejdsmarkedet. Det er baseret på kommunernes forsøg, og det tegner lovende. Den slags metoder kan hurtigt udløse overbærende smil på Borgen. Men i en tid, hvor det er så svært at få de udsatte ledige i sving, synes vi slet ikke, at det er helt på Mars at tænke nyt. Ja, måske knap nok på månen. :

 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57