Af Jarl Cordua
 | 
Journalist, blogger
Født 1969. Cand.polit. Politisk kommentator. Klummeskribent bl.a. på sin egen uafhængige liberale blog jarlcordua.dk samt vært på det ugentlige program "Cordua & Steno" på Radio 24-Syv. Holder foredrag og driver konsulentvirksomhed. Har kort til det lokale fitnesscenter og elsker at rejse. Bosat i Hellerup, gift med Vibeke og far til Andreas.
Jarl Cordua 2<br />
Jarl Cordua 2

Thorning står godt rustet til FN-job. Men evner hun at overbevise regeringslederne om UNHCR's sag?

”Kompetente kvindelige kandidater er man desuden altid på udkig efter i FN-systemet, forlyder det, så det trækker også op i vurderingen af Thorning.”

Det har længe ligget i luften, at Helle Thorning-Schmidt var på vej til et eller andet topjob i international politik. Allerede samme tid sidste efterår var man hos Socialdemokraterne klar til at lade Mette Frederiksen overtage den ledige stol, hvis nu Thorning blev EU's næste præsident. Det job løb polske Donald Tusk dog med, men Thorning var med i opløbet til det allersidste.

  ”Kompetente kvindelige kandidater er man desuden altid på udkig efter i FN-systemet, forlyder det, så det trækker også op i vurderingen af Thorning.”

Siden tabte rød blok valget, hvorefter regeringen faldt og Thorning gik af som S-partiformand. Herefter stod det klart, at fremtiden for den tidligere statsminister ligger udenfor dansk indenrigspolitik.

Lang tradition for danskere

Efterhånden er der skabt en lang tradition for, at danske toppolitikere får job i internationale organisationer. En af de første var venstremanden, tidligere finansminister Thorkil Kristensen, også kaldet ”Thorkil Livrem”, som blev Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling OECD’s første generalsekretær  i 1960.
Siden blev tidligere statsminister Poul Hartling (V) FN’s flygtningehøjkommissær i 1978, tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup (S) i 2000 chef for FN's civile administration i Kosovo, Anders Fogh Rasmussen (V) i 2009 NATO's generalsekretær, Christian Friis Bach (R) 2014 FN-undergeneralsekretær og Executiv sekre­tær for FN's Økonomiske Kommission for Europa og sidst Mogens Lykketoft, MF (S), i 2015 formand for FN’s generalforsamling.

Skandinav – ja tak

Jobbet som FN's næste flygtningehøjkommissær er opslået ledigt frem til 14. september. Det er et job, som især europæiske lande og Japan er interesserede i at besætte (USA besætter altid stedfortræderposten), for der skulle engagementet i flygtningesagen være størst.  Japan har for nylig haft posten, og ”rygter” i diplomatiet vil vide, at man gerne ser en euro­pæer eller en skandinav på posten denne gang.

Kompetente kvindelige kandidater er man desuden altid på udkig efter i FN-systemet, forlyder det, så det trækker også op i vurderingen af Thorning. Omvendt kunne nogle indvende mod Danmarks kandidat, at der lige pt. er en del andre danskere på FN-topposter såsom Christian Friis Bach, Mogens Lykketoft og øvrige embedsmænd.

Eneste seriøse kandidat

Indtil videre er Helle Thorning-Schmidt dog den eneste seriøse kandidat i feltet, og den danske regering tror på, at hun har en ganske god chance for at få jobbet, der skal besættes 1. januar 2016.
Det er FN’s generalsekretær, sydkoreaneren Ban Ki-moon, der styrer processen, og han ”konsulterer” de lande, som mener at skulle have et ord at sige i sagen. Her er FN’s årlige generalforsamling, der går i gang 15. september, hvor alverdens regeringschefer mødes, en passende anledning til at få talt sagen igennem i korridorerne og få truffet en beslutning.

Den danske regering forsøger at påvirke processen både via Statsministeriets kanaler og Udenrigsministeriets kontakter. Statsministeren har allerede mødtes med Tysklands kansler Angela Merkel i Berlin, som efter alt at dømme har givet sin opbakning. På det politiske niveau vil Lars Løkke Rasmussen fortsætte sin offensiv til fordel for sin tidligere politiske rival og landsmand, hver gang han er i kontakt med en regeringschef. Det samme vil udenrigsministeren og det diplomatiske korps via deres internationale kontakter. Samtidig vil Thorning selv i et tredje spor reaktivere sit kontaktnet hos de mange regeringschefer med flere, som hun i det seneste år har været i forbindelse med og hvis telefonnumre hun sikkert stadig ligger inde med.

Skabe opmærksomhed

I regeringen vurderer man ikke, at Danmarks stramning af asylreglerne med videre også under Thorning-regeringerne trækker ned i andre landes bedømmelse af Thorning som kandidat eller ødelægger mulighederne for, at hun kan få jobbet. Det er ellers en kritik, som har været fremme fra især den danske venstrefløj. Tværtimod har man i den danske regering en fornemmelse af, at Thorning har ganske gode chancer.

Thornings opgave bliver især at skabe politisk opmærksomhed om flygtninges situation og skabe grobund for, at der findes politiske løsninger på problemerne. Det kunne for eksempel være at få donorlande til at spytte noget mere økonomisk i kassen til nødhjælp med videre til de nødlidende.

Under pres

For tiden er FN’s flygtningekonvention, som er UNHCR's mandat, ligeledes under pres, og her ville det være naturligt, at en ny generalsekretær forsvarer konventionen, der siger, at landene forpligter sig til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. Danmark var i øvrigt blandt de første 12 lande, der underskrev konventionen i 1951.
Der er bred enighed om, at Thorning som politiker var stærk, når hun var ude internationalt for at repræsentere Danmark, hvor hun blandt andet med sin elegante stil fik stor og positiv opmærksomhed.

Som politisk forhandler, strateg eller tænker falder det omvendt ikke helt på samme måde i øjnene, at hun dér skulle have særlige styrkepositioner.

Umiddelbart ligner Thorning en meget stærk kandidat, som helt klart vil kunne skabe opmærksomhed om UNHCR's sag. Spørgsmålet er dog, hvor god hun er til at overbevise regeringslederne på et tidspunkt, hvor mange lande er tøvende eller totalt afvisende overfor at tage imod flygtninge.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57