Politik fra rødderne
Af Frederik Vad Nielsen
 | 
Formand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
"Lokalt bør man årligt sætte en målsætning for hvor mange af kommunens unge der skal tage en erhvervsuddannelse," skriver DSU-formand Frederik Vad Nielsen.
Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Hands on mod uddannelsessnobberi

"...vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte industrioperatører, maskinsnedkere, tømrere og murere. Det er en bombe under vækst, velstand og velfærd..."

Alt for ofte drukner den offentlige debat i Christiansborg-politik, parlamentarisk fnidder og store forkromede Excel-ark. Men sandheden er, at langt de fleste af vor tids største udfordringer faktisk kan håndteres meget effektivt på kommunalt plan.

Bare tag det historisk skæve uddannelsessystem, som vi har skabt i løbet af de sidste par årtier.
Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen er raslet ned, og samtidig er andelen af unge, der vælger en gymnasial uddannelse, eksploderet.

Akademisering og tom snak
Alle analyser viser, at den udvikling vil skabe et historisk skævt udbud af arbejdskraft om føje år, hvor vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte industrioperatører, maskinsnedkere, tømrere og murere. Det er en bombe under vækst, velstand og velfærd her til lands. Samtidig kan vi se, at danske unge aldrig har været så usikre på deres uddannelsesvalg som nu, og at de slår nye rekorder i stress, angst og depression.

En af årsagerne til dette historisk skæve uddannelsesmønster er det uddannelsessnobberi, som Bermuda-trekanten af skolelærere, uddannelsesvejledere og forældre har skabt. Erhvervsuddannelserne er blevet talt ned under gulvbrædderne, godt hjulpet på vej nationale politiske beslutninger om nedskæringer på erhvervsskolerne, tom snak om ”videnssamfundet” og en akademisering af vores folkeskoler.

Mere erhvervspraktik, tak
Uddannelsessnobberiet er en af vor tids allerstørste udfordringer og kræver et grundlæggende opgør med skæve strukturer i vores uddannelsessystem. Men det er rent faktisk muligt at gøre en konkret forskel i alle landets kommuner fremfor blot at vente blindt på at Christiansborg-politikerne tager opgøret én gang for alle.

Lokalt bør man årligt sætte en målsætning for hvor mange af kommunens unge der skal tage en erhvervsuddannelse. Den målsætning skal følges op af konkrete politiske tiltag. For eksempel bør kommunalbestyrelserne politisk prioritere, at alle elever i udskolingen kommer i en uges erhvervspraktik, så langt flere får en tidlig berøring med arbejdsmarkedet. Kommunerne bør etablere et samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og folkeskolerne for at matche skoleelever med relevante virksomheder i lokalområdet – både via en fast digital erhvervspraktik-platform og ved at involvere erhvervslivet mere i undervisningen.

Erhvervslivet ind på skolerne
Et andet tiltag kunne være allerede nu være at implementere den praktiske projektopgave, som et flertal i Folketinget har besluttet, at alle skoler skal give elever mulighed for at vælge. Den kunne suppleres med flere undervisningsforløb, som er tilrettelagt i et forpligtende samarbejde mellem den lokale erhvervsskole og folkeskolerne. Hvis man lokalt skaber det økonomiske fundament for sådan et samarbejde, så kan det skabe en langt mere praksisorienteret og rummelig folkeskole.

Derudover kunne kommunalbestyrelserne pålægge alle folkeskoler at holde et praksisfagligt forældremøde, hvor det lokale erhvervsliv og den lokale fagbevægelse fortæller om de gode muligheder, der ligger i at vælge en karriere som  faglært. 

Alt i alt er der rigtig gode muligheder for at handle. De originale løsninger behøver ikke at komme fra Christiansborg, men kan udvikles og prøves af lokalt.

Så lad os tage et lokalt opgør med uddannelsessnobberiet!

Arbejdsmarked

Børn & unge

HR & uddannelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57