Af Rune Engelbreth Larsen
 | 
Idéhistoriker, forfatter og foredragshol

Idéhistoriker, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter. 

 

Amager<br />By & Havn vil i 2017 bebygge Amager Fælled Kvarteret. Vil borgerprotester få politikerne til at vågne op, spørger Rune Engelbreth Larsen.
Foto: Thomas Borberg / Polfoto<br />
Amager
By & Havn vil i 2017 bebygge Amager Fælled Kvarteret. Vil borgerprotester få politikerne til at vågne op, spørger Rune Engelbreth Larsen. Foto: Thomas Borberg / Polfoto

Tænk, hvis By & Havn pulveriserede Møns Klint?

”Det skal åbenbart gå ud over kommunens allersidste oprindelige natur – medmindre folketingspolitikere vågner op og siger stop. For når først bulldozerne er sluppet løs, kan naturskatten aldrig nogen sinde genskabes.”

Tænk, hvis et offentligt ejet byudviklingsselskab med en skandaløst ringe økonomi havde frie hænder over Møns Klint eller Jægerspris Nordskov? Og tænk, hvis samme byudviklingsselskab for at få en smule styr på en monumental mangel på milliarder pulveriserede den eventyrlige klint og fældede skoven med landets tusindårige egetræer for at plastre de attraktive arealer til med 260.000 etagemeter?

Ville vi trække på skuldrene? Eller ville landspolitikere vågne op, sætte en stopper for en horribel fejldisposition og kræve, at der blev bygget andetsteds?

Måske får vi noget, der kunne ligne et svar i den nærmeste fremtid, hvor protesterne vokser over byudviklingsselskabet By & Havn, der i 2017 vil bebygge Amager Fælled Kvarteret. Det har de ret til, jævnfør Lov om Ørestad, men det er hul i hovedet at fremture med projektet – eller rettere hul i jorden.

 ”Det skal åbenbart gå ud over kommunens allersidste oprindelige natur – medmindre folketingspolitikere vågner op og siger stop. For når først bulldozerne er sluppet løs, kan naturskatten aldrig nogen sinde genskabes.”

Lige dér finder vi nemlig den allersidste oprindelige natur-rest fra dengang, der slet ikke var nogen by – en naturhistorisk kronjuvel i form af mindst 5.000 år gammel uberørt natur. Et stykke danmarkshistorie, der aldrig nogensinde har været pløjet, bebygget eller fået påfyldt jord, men har fået lov til at være vaskeægte natur siden jægerstenalderen, hvorfor artssammensætningen er helt særegen og uerstattelig. Intet mindre.

Her vokser og lever for eksempel over 20 arter, der i hele Københavns Kommune ene og alene findes i dette unikke naturområde, heriblandt arter, der er fredet i Danmark og internationalt beskyttet. For eksempel vokser her to fredede orkidé-arter og den sjældne blomst brændeskærm, som her har et af sine sidste levesteder i Danmark. Der er med andre ord ikke alene tale om et areal, der giver tiltrængt luft og natur-rum til københavnerne, men også om uberørt natur med uvurderlig naturværdi i sig selv.

Trængt af dårlig økonomi

By & Havn er imidlertid trængt af en negativ egenkapital i nærheden af 4,5 milliarder kroner, der ligner en galop mod afgrunden. Og det skal åbenbart gå ud over kommunens allersidste oprindelige natur – medmindre folketingspolitikere vågner op og siger stop. For når først bulldozerne er sluppet løs, kan naturskatten aldrig nogensinde genskabes.

Den københavnske afdeling af Danmarks Naturfredningsforening har protesteret i en skrivelse til folketingspolitikerne den 3. september, selvfølgelig med afsæt i risikoen for et uopretteligt naturtab, men afdelingen har også påpeget andre perspektiver af byudviklingsselskabets miserable økonomi:

»Det er sådan, at når By & Havn har et så stort underskud, så bygger de 'så dyrt som muligt'. De bygger og sælger altså grunde til den højeste pris, fordi de arbejder benhårdt på at nedbringe deres enorme gæld. Det betyder, at byen går glip af naturområder som Amager Fælled Kvarteret. Men ikke kun det – København går også glip af medborgerhuse, forsamlingshuse, rekreative arealer, biblioteker, sportsanlæg og andre offentlige rum, fordi grunde, der skal bruges til denne slags anlæg, ofte bliver solgt til under markedsprisen. By & Havn må gerne sælge grunde under markedspris, men de gør det ikke! På grund af den negative egenkapital.«

Et stykke voksende, blomstrende, summende, kriblende uberørt natur hører til de uhyre sjældenheder i Danmark. Vor trængte natur har nemlig næsten overalt været (eller er til stadighed) underlagt store kulturelle indgreb.

Men hvad rager det os? Et overflødigt spild af plads, der kunne gøre indbringende gavn som stabler af 2.500 boliger med fine forudsigelige plæner, firkantede hække og designet pyntegrønt, der måske skal simulere lidt 'grønne hensyn', så det glider lidt lettere ned? Er området blot unyttig årtusindgammel natur, der ligger i vejen for bjergtagende betonklodser og gudeskønne asfaltflader?

Det er i hvert fald ofte dette, der bliver det ud- eller uudtalte resultat på naturens bekostning. Gang på gang er naturen på Amager Fælled blevet skåret fra, skive for skive, og nu skal den bynære natur yderligere ædes op af planer om havnetunnel, campingplads og asfalterede cykelstier – og også en af de naturmæssigt mest værdifulde og uberørte skiver skal altså have kniven.

Kun folketingspolitikerne kan gribe ind her og kræve de 2.500 boliger bygget andetsteds – men lokalpolitikerne kan presse på, ligesom lokalbefolkningen allerede gør det. Borgerrepræsentationen har trods alt selv vedtaget 'Bynatur i København, strategi 2015-25', der klokkeklart understreger, at »Københavns Kommune er forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten«. Dét burde selvfølgelig forpligte lokalpolitikerne til at kæmpe for at standse denne bebyggelse, som afgjort vil bevirke det stik modsatte: endnu mere tilbagegang af biodiversiteten.

En anden mulighed

Og heldigvis er der såmænd et alternativ, man bør kigge på, når det går op for politikerne, hvad det er for et unikt areal, de desværre er kommet til at inkludere i Lov om Ørestad for 25 år siden. I 2013 foreslog en tænketank en anden mulighed, som lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening har bragt i spil igen:

»Forslaget gik på at overdække Øresundsmotorvejen der, hvor den i dag skærer Ørestaden over i to, og flytte byggefeltet derned. Såvel motorvejen som jernbanen er anlagt under niveau og dimensioneret således, at det er muligt at overdække dem ved Ørestad. Dette alternative forslag til videre udvikling af Ørestad kombinerer et gammelt princip indenfor byplanlægning – nemlig at fortætning gavner bylivet – med ideen om at bevare Amager Fælled som en grøn lunge og et rekreativt område af enestående naturskønhed i byen.«

Og så er vi tilbage ved indledningen. Tænk, hvis et byudviklingsselskab med ringe evne til at få orden på økonomien havde frie hænder i Jægerspris Nordskov og på Møns Klint? Tænk, hvis en 25 år gammel folketingslov var kommet til at give dem carte blanche til at gøre, som det passede dem? Ville vi vægte deres økonomiske morads så højt, at vi om Møns Klint sagde: Knus lortet og byg løs! Ville vi sige om landets enestående tusindårige egetræer og den øvrige skov i Jægerspris: Fæld og flis det hele!

Eller mon ikke vi ville genoverveje det, når konsekvenserne tegnede sig?

Indtil videre giver en 25 år gammel lov mulighed for, at By & Havn kan begrave en af Danmarks sjældne og årtusindgamle naturskatte under 260.000 etagemeter byggeri.

Det er imidlertid god stil at erkende, at man af og til har truffet en beslutning, hvis negative konsekvenser man ikke helt havde øje for. Hvad gør man så? Man træffer naturligvis en ny beslutning.

Hvor svært kan det være? Lav den lille lovændring, der skal til, og fritag Amager Fælled Kvarteret for bebyggelse.

Kultur

Teknik & miljø

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57