Af Knud Abildtrup
 | 
Redaktør, dknyt
Journalist og redaktør på dknyt. Tidligere ansættelser: Horsens Folkeblad, StrukturMagasinet. Arbejdsområder: Det danske offentlige univers – især det kommunale felt. Bor i Alken i Skanderborg Kommune. Webredaktør på alken.dk. 

Stem på ham – hans far klarede det godt

”At det ikke skader at være søn af et kendt ansigt, er Lasse Frimand Jensen (S) vel et eksempel på i Aalborg, hvor han ved KV13 kom i byrådet som et politisk ubeskrevet blad med tredjeflest personlige stemmer i partiet.”

I forrige uge erobrede en storsmilende Justin Trudeau premierministerposten i Canada efter en markant valgsejr til The Liberal Party. Og selv hans største tilhængere vil næppe betvivle, at en stor del af hans succes skyldes hans efternavn. Trudeau-navnet klinger stadig godt blandt de canadiske vælgere, og som næstyngste regeringsleder i Canada nogensinde trækker Justin på noget af glamouren fra sin far, Pierre Trudeau, der bestred samme post frem til de tidlige 80’ere.

Den slags politiske familiedynastier er måske ikke set tidligere i Canada, men så absolut da i USA, hvor Kennedy-brødrene vel har banet vejen for, at det kan lade sig gøre, at bror følger bror og far (Bush) og senest kone følger mand (Clinton). For slet ikke at tale om, hvordan Gandhi-navnet i Indien eller Le Pen i Frankrig har været en del af den blanding, der skal til for at slå igennem politisk. Sidstnævnte dog som eksempel på, at familieskab kan udvikle sig til notorisk fjendskab.

  ”At det ikke skader at være søn af et kendt ansigt, er Lasse Frimand Jensen (S) vel et eksempel på i Aalborg, hvor han ved KV13 kom i byrådet som et politisk ubeskrevet blad med tredjeflest personlige stemmer i partiet.”

Landspolitisk er det herhjemme ikke til at komme uden om hævdvundne familiedynastier. Helveg-klanen er som regel leveringsdygtig i radikale ministeremner, og efternavnet Hækkerup har siden 50'erne været så udbredt i socialdemokratiske folketingsgrupper, at de fleste har opgivet at finde ud af, hvordan Ole, Nick, Klaus og Karen egentlig er i familie med Per og Hans – og den nyeste, Tue Hækkerup, der p.t. er suppleant i Borgerrepræsentationen.

Men også i kommunalpolitik er der efternavne, der går igen – og unge politikere, der følger i deres families fodspor – om det så den højaktuelle syddanske politiker Carl Holst (V), hvis far, Peter Holst (V), både var folketingsmand og borgmester i Rødding. Eller landspolitikeren Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der aldrig har lagt skjul på den politiske og personlige inspiration fra sin mormor, Lily Schmidt-Nielsen, der på en tværpolitisk liste i Skårup blev den første kvindelige sognerådsformand på Fyn nogensinde.

At ’far var borgmester’, gælder også for den nu tidligere transportminister og nuværende MF Magnus Heunicke (S), hvis far, Henning Jensen (S), var politisk overhoved i Næstved og KL-politiker gennem en årrække. Også tidligere undervisningsminister og nuværende MEP Ulla Tørnæs (V) bærer på et politisk navn: Hendes far Laurits var landbrugsminister og senere amtsborgmester i Ribe Amt.

At det ikke skader at være søn af et kendt ansigt, er Lasse Frimand Jensen (S) vel et eksempel på i Aalborg, hvor han ved KV13 kom i byrådet som et politisk ubeskrevet blad med tredjeflest personlige stemmer i partiet. Hans far er overborgmesteren i København, Frank Jensen (S) – og så er det vel bare op til ham selv at bevise, at han har sin egen politiske rolle og ikke den at være sin fars søn. At have politik i blodet er vel en ærlig sag – samme erhvervsvalg som ophavet ses i alle kroge af samfundet.

Dansk Folkeparti har om nogen kunnet mønstre familierelationer blandt sine folkevalgte – det gælder Krarup, Langballe, Thulesen Dahl og Dencker, hvor de, der først gjorde navnene politisk kendte, siden har kunnet hive sønner, døtre, brødre og ægtefæller med ind i lands- og kommunalpolitik.  I byrådet i Frederikssund finder man også Inge Messerschmidt, der ved KV13 blev valgt ind for samme parti som sin stemmeslugende søn.

I Venstre gjorde Knud Løkke Rasmussen aldrig et større nummer ud af at være lillebror til landets statsminister ad flere omgange. Han havde nærmest gjort en dyd ud af ikke at være medlem af et politisk parti, før han stillede op og blev valgt ind i byrådet i Fredensborg. I år har han dog brudt med storebrors parti og repræsenterer lokallisten ’Frie Liberale’.

Danmark har aldrig haft højt profilerede politiske tvillinger som polske Lech og Jaroslaw Kaczynski. Men i den kuriøse ende kan Aabenraa fra det kommunalpolitiske univers give et eksempel på, hvordan det kan lykkes både far, datter og søn med samme efternavn at blive valgt ind i samme byråd. Det præsterede Hans Philip, Karina og Philip Tietje ved KV09, hvilket ingen i familien havde troet muligt. De troede derimod, det ville give bagslag at have tre i familien på stemmesedlen.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57