Politik fra rødderne

Af Jens Henrik Thulesen Dahl
 | 
kommunalordfører, Dansk Folkeparti

Foto: Steen Brogaard

At der er brug for flere lærere i folkeskolen er DFs kommunalordfører enig i. Men KL-udtalelser får ham til at tvivle på, at de afsatte 500 mio. kr. på finansloven bliver brugt til det formål.
At der er brug for flere lærere i folkeskolen er DFs kommunalordfører enig i. Men KL-udtalelser får ham til at tvivle på, at de afsatte 500 mio. kr. på finansloven bliver brugt til det formål.
Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix

Spændende valg mellem selvstyre og flere voksne

DFs kommunalordfører frygter, at pengene til flere voksne i institutioner og skoler ender i slunkne kommunekasser. Med mindre regeringen tyer til tvang.

Endelig kom der så en finanslov. Vi har ventet den med spænding. 

Især på velfærdsområdet er der skabt store forventninger. Vi har fra valgkampen vidst, at finansloven blandt andet ville indeholde krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner. 

Nationale tests viste i sidste uge, at folkeskoleelevers færdigheder i både dansk og matematik er faldende. Det fik statsministeren til i tirsdagens spørgetid at sige, at der skal ekstra ressourcer og flere lærere til folkeskolen.

Kommunernes forhåbninger til, at der kommer mange flere penge til opfyldelse af løfterne, er derfor store. 

Men hvad sker der så? Jo formelt set er der jo afsat midler i finansloven til netop daginstitutions- og skoleområdet.

Hvis vi starter med minimumsnormeringer, så beskriver finansloven flere steder, at der skal være mindst en voksen per seks børn i børnehaver, og der skal mindst være en voksen per tre børn i vuggestuer. Målet er, at der afsættes 1,6 milliarder i 2025. Men det er langt fra nok.

Beregninger fra Kraka siger, at der vil være behov for mindst 3,2 milliarder i 2025 hvis man skal tage højde for, at der ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger kommer flere børn. 

 Skal regeringen leve op til løfterne om flere pædagoger og lærere, vil det være altafgørende, at der stilles krav om, at kommunerne dokumenterer, hvordan de afsatte midler anvendes. Det vil kræve administration, som vil spise en del af pengene. 

Kommuner må til foret
Man kan mene, at så er vi da i det mindste kommet halvvejs. Mon regeringen forestiller sig, at kommunerne har midler til at lægge den anden halvdel på bordet? Jeg kender mange kommuner, hvor det ikke vil være realistisk.

Mange forældre har givetvis forestillet sig, at deres børn får glæde af bedre normeringer. Men simpel hovedregning viser, at de afsatte midler næste år vil række til cirka en tredjedel pædagog per institution. Hvis pengene vel at mærke når ud til de enkelte institutioner. 

Hvad folkeskolen angår, skal det først og fremmest siges, at knap halvdelen af midlerne (190 millioner) allerede blev aftalt i januar 2019 i folkeskoleforligskredsen. Der er altså tale om genbrug af penge. Men hvis de indregnes, giver det i alt knap 500 millioner til folkeskoleområdet - svarende til cirka 1.000 lærere på landsplan eller cirka 0,8 lærer per folkeskole. Det løser så langt fra de udfordringer, folkeskolen står med. 

Behovene ude i kommunerne er store, og pengene vil falde på et knastørt sted. 

Min bekymring er, hvor pengene ender. Til Politiken Skoleliv siger formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), at: '...de penge, som regeringen har sat af til at løfte folkeskolen, skal håndteres af kommunerne'. Han siger også, at flere medarbejdere vil styrke folkeskolen, men at der skal være frihed til 'lokale prioriteringer'.

Direkte i kommunekassen
Med KLs udtalelser står det klart, at hvis pengene sendes ud til kommunerne uden krav om, hvordan de skal bruges, kan de blive brugt på børneområdet. Eller andre steder. I min egen kommune, Assens, forventer jeg, at de lægges i den meget tomme kommunekasse. 

Skal regeringen leve op til løfterne om flere pædagoger og lærere, vil det være altafgørende, at der stilles krav om, at kommunerne dokumenterer, hvordan de afsatte midler anvendes. Det vil kræve administration, som vil spise en del af pengene. 

Regeringen må vælge mellem at gøre op med det kommunale selvstyre og tvinge kommunerne til at bruge midlerne efter hensigten eller lade kommunerne forvalte pengene selv med risiko for, at regeringen ikke lever op til sine egne løfter. 

Det bliver spændende at følge. 

Arbejdsmarked

Børn & unge

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57