Af Knud Abildtrup
 | 
Redaktør, dknyt
Journalist og redaktør på dknyt. Tidligere ansættelser: Horsens Folkeblad, StrukturMagasinet. Arbejdsområder: Det danske offentlige univers – især det kommunale felt. Bor i Alken i Skanderborg Kommune. Webredaktør på alken.dk. 

Solen skinner – giv nu kommunerne lov til at bruge den

”Men det må kunne lade sig gøre at finde den enkle model, der ikke brænder alt vedvarende energi-initiativ af, men derimod luner, varmer og bringer lidt forår ind på klimadags­ordenen.”

Med mellemrum nedsættes initiativer, der skal minimere bureaukrati i den offentlige sektor – og som efterspørger eksempler fra den kommunale hverdag på områder, der efterhånden er filtret, sovset og svejset så meget ind i regler, dispensationer, forsøgsordninger, puljer og godkendelsesordninger, at man tror, det er løgn.

Hvis der er sådan et initiativ i gang for tiden – skiftende regeringer har haft deres kampagner med at skrue ned for papirgange, paragraffer og andre påhit – så er her ét fra den tekniske verden, der råber til himlen, eller rettere op til den sol, det hele drejer sig om:

Kommunerne forhindres i denne tid ganske enkelt i at realisere deres grønne visioner, når det gælder solceller. Og senest har Energistyrelsen, som man skulle tro var en medspiller for at få mest mulig alternativ energi ud af Moder Sol, anmeldt hele 76 kommunale anlæg til Statsforvaltningen. Det er sket, fordi de ikke inden 1. december 2014 havde sørget for, at anlæggene blev selskabsmæssigt adskilt fra kommunen, sådan som en bekendtgørelse fra foråret 2014 krævede det. Ak.

  ”Men det må kunne lade sig gøre at finde den enkle model, der ikke brænder alt vedvarende energi-initiativ af, men derimod luner, varmer og bringer lidt forår ind på klimadags­ordenen.”

Én times solenergi skulle være nok til at dække hele verdens årlige energibehov – sådan skriver Teknologisk Institut i hvert fald – så det handler vel dermed om at komme i gang. Klimaudfordringerne er påtrængende, vi har med den største vedvarende energiressource at gøre, og danske firmaer er godt med, når det handler om det rent tekniske.

Hele miseren har sin rod i, at det gik alt for godt for solcelle-energien. Teknologien havde længe været for omkostningstung, men efterhånden så man det ene solcelleanlæg efter det andet på taget af rådhuse, vuggestuer eller på bar mark. Og det i et omfang, så staten begyndte at blive bekymret for sine indtægter fra elafgifter.

Det førte i 2013 til et solcelleforlig blandt alle partier på nær LA – så nu skulle  afregningsprisen for el fra solceller sænkes i 10 år, og en ny pulje skulle være en slags 'kontrolleret frihjul' for kommunernes anlæg af solceller. De kunne ansøge om at få del i 20 MW – og dermed få dispensation fra bøvlet med at oprette anlæg i eget selskab.

Alene bureaukratiet omkring det selskab vil bremse flere solceller, lød det allerede for et år siden fra Vardes plan- og teknikudvalgsformand Preben Friis-Hauge (V), der forudså, at klimaet ville tabe. Og KL pegede på, at kommunerne ville få ringere solcelle-vilkår end stat og region – for eksempel på sygehusenes tage. 20 MW-puljen blev brugt op med det samme, og Energistyrelsen trak lod om midlerne blandt de forbigåede projekter. Ja, de trak lod.

I Hillerød kaldte man det et administrativt mareridt at skulle oprette de små solcelle-selskaber. I Silkeborg måtte man droppe allerede planlagte anlæg. I december gik der endnu en sky for solen: KL’s nyhedsbrev Momentum kunne påvise, at de komplicerede regler havde fået 85 procent af kommunerne til at opgive planlagte opsætninger af solcelleanlæg. Æv. Det fik så klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) til at udtale, at han ikke så det som en kommunal opgave at drive solcelleanlæg, der skal give overskud.

Og – store solgud – lad der i den kommunale verden være tordnende opbakning til Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), der som formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg derefter bad Helveg lade handling følge ord og så netop ophæve kravet om selskabsgørelse.

Han kaldte senest kravet for en ’effektiv og helt uforståelig blokade for, at kommunerne for alvor satser på solceller, der ellers er et vigtigt bidrag til, at vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer’.

Find nu en enkel model

Danmark har på den internationale scene i flere år været et foregangseksempel, når det handler om at sætte skub i vedvarende energi og frigøre folkelige ressourcer. De ressourcer sidder altså også rundtom i kommunerne, og for dem er det ikke bare tomme ord at ville reducere CO2-belastningen og give gode eksempler på klimaløsninger i det offentlige.

Om kommunerne helt enkelt selv må bruge den el, der produceres, er sikkert for forhåbningsfuldt. For så skal der sælges, tilbagekøbes, beskattes og modregnes i bloktilskud, så man bliver helt træt. Men det må kunne lade sig gøre at finde den enkle model, der ikke brænder alt vedvarende energi-initiativ af, men derimod luner, varmer og bringer lidt forår ind på klima-dagsordenen.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57