Af Knud Abildtrup
 | 
Redaktør, dknyt
Journalist og redaktør på dknyt. Tidligere ansættelser: Horsens Folkeblad, StrukturMagasinet. Arbejdsområder: Det danske offentlige univers – især det kommunale felt. Bor i Alken i Skanderborg Kommune. Webredaktør på alken.dk. 

Sms’erne er over os

”I kommunikations­-afdelingerne rundtom i kommunerne eksperimenteres der også med, hvor meget sms kan få folk til.”

Forleden tikkede en sms ind: ’Deres produkt er nu modtaget på værkstedet, og undersøgelse påbegyndes snarest. Ny melding sendes, når undersøgelsen er afsluttet’. OK, det var kl. 8.59, og sms’en efterlod en vis beroligelse oven på det fysiske ubehag, det havde givet dagen før at indlevere en syg computer ved skranken i en kædebutik med udsigt til, at der kan gå fra ti til fjorten dage – uden nærmere viden om patientens tilstand og eventuelle bortgang.

Praktikanten havde ikke glemt den noget skuffende oplevelse, det for ham havde været at sende en computer til reparation til et hollandsk værksted, der havde været knap så meddelsomt undervejs. Da kom den – i øvrigt negative – sms-melding først flere måneder efter – og dyret var dømt uhelbredeligt. Det havde været rart at vide på det tidspunkt, teknikeren traf beslutningen; så kunne man jo lige-som disponere efter det.

På den baggrund ville jeg med min aktuelt syge pc jo kunne se frem til et langt højere niveau af kommunikation! Og blot fire timer senere tikkede næste sms ind, om at ’undersøgelsen var påbegyndt, at de arbejder med den, og jeg ville høre nærmere, når produktet kan afhentes’. Med en vis forventning om, om at jeg nu ville kunne se frem til nye beskeder hver fjerde time, nåede jeg næsten at oparbejde en ærgrelse. For SÅ orienteret ønsker jeg så heller ikke at være.

  ”I kommunikations­-afdelingerne rundtom i kommunerne eksperimenteres der også med, hvor meget sms kan få folk til.”

Sms’ens velsignelser har næppe nået sit højdepunkt – hverken ved private eller offentlige afsendere. Firmaer, der benytter sig af track and trace-teknikken, spytter både sms’er og mails ud om, hvor langt julegaven købt på nettet er kommet fra afsender til modtager. Bevares, der er oplagt reklameværdi i den slags, men når man både skal orienteres grundlæggende, lige før, undervejs, i afgørelsens time, kort efter og igen længe efter – og så til allersidst med et evaluerende spørgeskema, så er det lige før, det fører for vidt.

Så er der mere idé i, at en bank per sms sikrer sig, at et fem- eller sekscifret beløb virkelig skal overføres til en entreprenør med netop det kontonummer, og at der ikke er tale om en fejl.  Og idé er der absolut også i, at trafikselskaber sms’er til deres passagerer om forsinkelser og ændringer i køreplanen. Komisk bliver det bare, når man flere timer, efter man endelig nåede hjem, får sms’en fra DSB om forsinkelsen. Den gider man bare ikke se på.

Din søn skal til tandpleje i morgen kl. 10.30. Din datter skal på udflugt med valgfagsholdet og kommer senere hjem: læs mere på skoleintra. Du skal selv stille skraldespanden frem i morgen, hvis den skal tømmes. Og så stormer det også, så du kan godt surre trampolinen fast. Skoler, renovationselskaber, forsikringsselskaber – alle sms’er. Og man har sikkert på et tidspunkt sagt ja til at modtage besked på sms – eller i hvert fald ikke sagt nej.

I kommunikationsafdelingerne rundtom i kommunerne eksperimenteres der også med, hvor meget sms kan få folk til. For eksempel at stemme til diverse valghandlinger. Bare se til Silkeborg, hvor de målrettet gik efter de yngste vælgere og dokumenterbart hævede stemmeprocenterne – for når så meget andet foregår på den summende indretning, man alligevel sidder og ser på, så har en påmindelse netop på smartphonen altså gennemslagskraft.

At få glemsomme borgere til ikke at forsømme en aftale med sundhedssystemet – som den rutinemæssige mammografi-undersøgelse, man egentlig helst ikke vil tænke på – er også et område, hvor den velplacerede sms stadig har et potentiale. I hvert fald er der regionsansatte, der laver cost-benefit-analyser på endnu mere af den slags.

For slet ikke at tale om en app, som den Syge-hus Lillebælt nu arbejder med, der per sms sætter patienter i stand til nemt at finde lydfiler fra deres tidligere lægekonsultationer, som automatisk bliver optaget: Hvad var det egentlig, der blev sagt?

Men tilbage til min syge computer. Sms hver fjerde time kom der trods alt ikke. Og nu er det tre dage siden. Det nye sms-sort må blive endnu flere valgmuligheder: Vil du påmindes præcist og timet på rette tidspunkt? Løbende og vedvarende, så du drukner i ulæste meddelelser? Eller vil du bare være i fred, glemsel og uvidenhed?

Kommunikation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57