Politik fra rødderne
Af Finn Sørensen
 | 
Ordfører enhedslisten, Enhedslisten
Antallet af plejekrævende ældre vokser, mens antallet af offentligt ansatte falder, skriver Finn Sørensen, der giver budgetloven en del af ansvaret.
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix (arkiv)

Skrot budgetloven

Der bliver sparet mere på velfærden, end kommunerne har pligt og måske også lyst til, skriver Finn Sørensen.

   Budgetloven fører til, at kommunerne ikke tør bruge de penge på velfærd, som de faktisk må bruge.  

Efter planen skal regeringen snart fremsætte forslag om revision af budgetloven. Efter Enhedslistens opfattelse, skal der grundlæggende ændringer til. 

Det er erfaringen efter flere års budget- og sanktionsregime. Budgetloven fører til, at kommunerne ikke tør bruge de penge på velfærd, som de faktisk må bruge.  

I perioden 2011-17 brugte kommunerne 31 milliarder kroner mindre, end de måtte, i henhold til økonomiaftalerne med regeringen. Og 23 milliarder mindre end de budgetter, de selv havde lagt. Det er en stærkt medvirkende årsag til, at antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommunerne er faldet med 34.900 fra 2010-2017. 

I samme periode er antallet af børn og ældre, ikke mindst plejekrævende ældre, vokset markant. Ikke underligt, at borgerne oplever et tab af velfærd for børn, unge og gamle. Langt hovedparten af de forsvundne stillinger er velfærdsjob.

En mail kan løse problemet
Står det til Enhedslisten, skal budgetloven med dens udgiftslofter og sanktioner sendes derhen, hvor den kommer fra, nemlig EUs finanspagt. Finanspagten pålægger medlemslandene at indføre en stram budgetstyring som skal sikre, at Maastricht-traktatens rigide krav til budgetunderskud og statsgæld bliver overholdt.

For Danmarks vedkommende er det en selvpåført lidelse. Men den kan nemt kureres, ved at sende en mail til de andre medlemslande om, at Danmark udtræder af Finanspagten. 

Det bliver blankt afvist af den til enhver tid siddende finansminister. Socialdemokratiet og Venstre er grundlæggende enige i den neoliberale doktrin, som ligger bag Maastricht-kravene: Landene må ikke investere sig ud af krisen ved at skabe jobs gennem øgede offentlige udgifter. Krisen skal have lov at slå igennem, pres på lønningerne er vejen frem. 

Corydon strammede
Denne doktrin efterlevede Bjarne Corydon nidkært, til skade for velfærden og lønmodtagernes tryghed. Så nidkært, at han stillede et endnu skrappere krav end de op til 1 % som Kommissionen tillader, nemlig på 0,5 % af statsunderskuddet.  

Mette Frederiksen forsøger nu at lægge luft til ”Corydonismen” og kalder striben af hårdhændede arbejdsmarkedsreformer og besparelser 'forringelser'. Men i Altinget (26.09.18) skriver partiets finansordfører Benny Engelbrecht, at lempelse af underskudskrav og sanktionsmekanismer ikke er hans 'hovedfokus', da han har tænkt sig at føre en finanspolitik, der er 'væsentligt mere kontraktiv' (altså strammere!) end en grænse på 0,5 eller 0,75 procent!
Corydonismen lever i bedste velgående.

Det kan vi jo blive mere end én om at bestemme. Men forudsætningen er, at kommunerne og fagbevægelsen kaster sig ind i debatten om budgetloven og stiller krav og forslag til revisionen. 

Enhedslisten light
Hvis man ikke vil følge Enhedslistens forslag om at skrotte budgetloven, så er her en håndfuld mindre vidtgående forslag: 

Indskriv i loven (som FOA har foreslået) at den offentlige økonomi skal følge befolkningsudviklingen og den øvrige velstandsudvikling (dvs. en vækst på 1,1 % om året).

Anlæg en lempeligere fortolkning af underskudskravet, hvilket er muligt inden for EU-rammerne.

Stil krav om, at fjerne sanktionerne, og erstat dem med løbende overvågning, henstillinger og 'følg eller forklar-princippet'.

Eller gør sanktionerne lempeligere, så de 'udmåles' over en fireårig periode, og ikke hvert år som nu. 

Enhedslisten er med på enhver forbedring. Men hvis kommuner og fagbevægelse bare overlader den debat til Folketinget, så er resultatet til at forudse. 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57