Af Anders Kjærulff
 | 
Teknologikritiker, etisk hacker og journalist, aflyttet.dk
11144861_10153229908299096_855686114_o|5530bdc6bd623-wpcf_150x150|forside_valgklasse|Illustration: Ib KjeLdsmark|6963431-valgforskerens-travleste-tid---1<br />||Illustration: Jenz Koudahl|Illustration: Ib KjeLdsmark|<br />
11144861_10153229908299096_855686114_o|5530bdc6bd623-wpcf_150x150|forside_valgklasse|Illustration: Ib KjeLdsmark|6963431-valgforskerens-travleste-tid---1
||Illustration: Jenz Koudahl|Illustration: Ib KjeLdsmark|

Foto: ||||

Skal du like luskebuksene på Borgen?

”Hvis partierne først ved, hvad du går op i, kan de henvende sig direkte til dig som en ny ven, der siger: Jeg forstår dig. Stem på mig. Vi mener det samme. Det er Big Data. Big Data er angivelig fremtiden. Big Data er data om borgere, der samles sammen, uden man behøver at spørge først.”

2011 var der folketingsvalg. Og hos Det Radikale Venstre ville de gerne have så mange stemmer som muligt, og derfor vendte de sig mod internettet og sørgede for, at der kom en cookie på din computer, hvis din mus så meget som strejfede en af deres bannerannoncer. Cookien er et lillebitte stykke kode, der kan følges, når din browser render rundt på nettet, og den sagde ikke noget om, at den var der; den sad bare lige så stille dér, mens kampagnekontoret kunne se, hvor den og din browser ellers tog hen og, ud fra det sende nye bannere og lokale kandidater til din webbrowser.

Smart ikke? Og en cookie, tænker vi, skidt med det, de ved jo alligevel så meget om os ...

Og ja. Det gør de. Og de vil gerne vide endnu mere.

 ”Hvis partierne først ved, hvad du går op i, kan de henvende sig direkte til dig som en ny ven, der siger: Jeg forstår dig. Stem på mig. Vi mener det samme. Det er Big Data. Big Data er angivelig fremtiden. Big Data er data om borgere, der samles sammen, uden man behøver at spørge først.”

Til folketingsvalget 2015 er der kørt store digitale kanoner frem - de er ladet med Big Data. Et firma som NN Markedsdata har ifølge BT kunder i flere partier; NN kan garantere 60 procents chance for at ramme en særlig modtagelig gruppe med et bestemt budskab - og de kan finde ud af, hvor den bor. Det sker via offentligt tilgængelige data, såkaldte ‘Open Data’ fra for eksempel Danmarks Statistik; data om os borgere, der er samlet sammen af staten - og nu bruges igen til at manipulere os vælgere i et endeløst, algoritmisk loop.

Politikere har på det seneste antaget kamæleonske former, hvor de mener nøjagtigt det samme som den befolkningsgruppe, de gerne vil have stemmer fra, og de bader sig i meningsmålinger og segmentanalyser fra morgen til aften. Facebook hjælper dem. Facebook har hylderne fulde med info om præcist udvalgte grupper; giv dem en database over medlemmer af dit parti, bare deres e-mail, og så finder de alle deres venner og finder ud af, hvad de mener, og sender det til dig i pæn, anonymiseret form.

Hvis partierne først ved, hvad du går op i, kan de henvende sig direkte til dig som en ny ven, der siger: Jeg forstår dig. Stem på mig. Vi mener det samme.

Det er Big Data. Big Data er angivelig fremtiden. Big Data er data om borgere, der samles sammen, uden man behøver at spørge først.

Og når man samler data om os på den måde, så kaldes det at snage, og det var engang noget  luskebukseri der, hvor jeg kommer fra …men hey, du sagde selv ja til det på Facebook?

Data bliver samlet sammen, status for status, like for like, og med en medlemsdatabase kan  Facebook lave et såkaldt ‘Targeted Audience’, et målgruppe-publikum, man kan lære at kende helt ned til skostørrelse og yndlingsmad, og siden Barack Obama begyndte med det og fulgte op med at stemme dørklokker hos svingdørsvælgerne, da han blev valgt sidste gang, ja, så har rigtig mange danske politikere haft store 6000-watt-julelys i øjnene og tænkt: Sådan en må vi også have!

Homoseksuelle svingdørsvælgere

‘Targeted Audiences’ tager udgangspunkt i kundedatabaser. Hvis du for eksempel er leder af Det Radikale Venstre og har alle medlemmernes mailadresser, ja, så kan Facebook bestilles til at gøre rigtig meget med den database.

Man kan finde folk med specielle sager, holdninger, brudt ned på område- og vejniveau og folk, der er aktive indenfor bestemte områder, har bestemte holdninger og sågar en bestemt seksualitet!  Og se, der vågnede du, kære læser. Og den er god nok. Facebooks algoritmer kan for eksempel finde grupper af ‘mænd, der interesserer sig for andre mænd’ indenfor en bestemt gruppe.

Du får ikke navnene ud af Facebook - dem holder de for sig selv, men de vil gerne sælge annoncer til dig, der rammer helt præcist. Facebook kan så målrette partiets annoncer direkte til dig - din fortrængt homoseksuelle radikale svingdørsvælger - og det uden at fornærme eller direkte krænke nogen som helst: Data er jo ‘anonymiserede,’ og det er kun Facebook selv, der ved, hvem der er hvem, og det holder de jo for sig selv, siger de ...?

De ved det. Og det virker at vide noget. Det virker endda rigtig godt.

‘Obama for America’, som USA’s præsidents 2012-kampagne hed, er Facebooks til dato største succeshistorie. Man nåede ud til 47 procent af alle vælgere i svingstaterne, og for hver dollar, der blev investeret i at få vælgere til at støtte kampagnen økonomisk, kom der 4,60 dollar tilbage. Hele 72,7 millioner amerikanere så noget fra Obamas kampagnehold på Facebook i løbet af valgkampen.

‘Folk stoler ikke på valgkampagner. De stoler ikke engang på medierne. Men hvem stoler de så på? Deres venner!’, udtalte Obamas digitale direktør Teddy Goff, da det hele var overstået.

Socialdemokraterne VAR allerede igang med at kopiere modellen året før. »Obamas kampagne viste, at det er muligt at engagere vælgerne, og det skal komme nedefra, ikke fra toppen. Det er det samme, vi nu gør,« sagde webredaktør hos Socialdemokraterne, Benjamin Rud Elberth, til jp.dk, da partiet lancerede en helt ny strategi og en ny politik på Facebook i 2011.

Det skal komme nedefra. Ikke fra toppen. Fremover skal vi omvendes gennem vores venner, hvis Facebook-tråde trækker annoncer målrettet til netop os hen foran os, tilsyneladende liked og elsket af venner og derfor o.k.?

Snyd og luskebukseri

Det er det så bare ikke altid. Dine venner ser ganske vist ting, DU tilsyneladende har liket, men du ser det ikke selv. Og bare du har været interesseret i et bestemt emne, så mener Facebook, du ‘synes godt om’ det. Hvis du er ven med en politiker, synes du også godt om partiet. Men det er kun dine venner, der ser det - ikke dig selv.

Det kaldes social-medie-marketing. Det er dyrt og smart. Men det er også noget meget mere  banalt: Det er manipulation. Det er snyd og luskebukseri.

Noget, vore folkevalgte vel egentlig burde holde sig for gode til? Men det gør de ikke. I en ‘collect it all’-tid anført af USA’s nationale sikkerhedsagentur (NSA) er der ingen, der tør overlade noget til tilfældet. Sæt nu, nogen overhaler os indenom, mens vi taler med rigtige mennesker? Så hellere stirre stift ind i et regneark på en smartphone, mens politikerne øver sig i at være vore falske venner, der lader, som om de mener det samme som os, vælgerne, der sidder med ansigtet bag skærmen og klude om vor ånd.

Og i udkanten af et bristet synsfelt, på en skærm bag skærmen, løber luskebuksene rundt og synes alt for godt om ...

Kommunikation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57