Politik fra rødderne

Af Anders Lyck Fogh-Schultz
 | 
Seniorkonsulent & netværksleder, Danish.Care og CareNet
 

 

Selvstændighed, kontakt og kommunikation med familie og det omgivende samfund er et par af de seks formål velfærdsteknologien skal udvikles til at opfylde.
Selvstændighed, kontakt og kommunikation med familie og det omgivende samfund er et par af de seks formål velfærdsteknologien skal udvikles til at opfylde.
Foto: Torben Christensen, Ritzau Scanpix

De seks teknologiske udfordringer ved demens

Flere patienter skal behandles for færre ressourcer, men den primære hensigt med at arbejde med velfærdsteknologi til demente er bedre livskvalitet

For nylig holdt vi i CareNet vores årlige temadag om demens, hvor vi vanen tro satte fokus på best-practice fra kommunerne og nye demens-teknologier på markedet. Ja, ’demensteknologier’ er egentlig et mærkeligt begreb, men det dækker teknologier og services rettet mod personer, der lider af demenssygdomme og kognitive funktionsnedsættelser samt deres pårørende.

I løbet af dagen fik de mange deltagere, der havde trodset både vintervejr og influenza, en række indlæg fra kommunerne, blandt andet står Odense Kommune over for at skulle bygge den demensvenlige bydel, Byen for Livet, i samarbejde med både offentlige og private aktører. På teknologiområdet bød dagen på hands-on-demonstrationer af nye teknologier, der adresserer både demensområdet og velfærdsteknologien mere bredt.

Teknologisk seng og magisk bord
Vi hørte om en helt ny plejeseng designet af en dansk møbeldesigner, en automatisk medicineringstjeneste til langtidsmedicinerede borgere med demens, et ’magisk’ tryllebord, som på en legende måde stimulerer ældre i den mellemste eller senere fase af demens til fysisk og kognitiv aktivitet og socialt samvær, forskellige redskaber til struktur og kommunikation i hverdagen, en avanceret gyngestol, der har indvirkning på det mentale og fysiske velbefindende hos personer med demens, digitale redskaber til tidlig opsporing af sygdom samt en helt ny teknologi til automatisk registrering af demente borgeres kropsbevægelser og rapportering af døgnrytme. Sidstnævnte kan helt konkret give plejepersonale objektive data om borgernes trivsel og velvære, så plejen af den enkelte borger kan optimeres.

En af grundene til, at vores temadage om demens er velbesøgte og har stor interesse i kommunerne, er grundlæggende ideen om, at man med teknologi kan øge sikkerhed, tryghed og selvhjulpenhed samt velbefindende hos borgere med demens. Hertil kommer, at et stigende antal borgere med demens skal håndteres for knappe ressourcer, at udfordringerne med at aktivere og håndtere borgere med demens ofte er store, at der mange steder er et udtrykt ønske om at skabe et godt og meningsfuldt liv, for borgere og pårørende til personer med demens – samt at når vi taler om teknologiunderstøttelse i hverdagen, så er der aldrig en løsning, der passer til alle. Her er mennesker nok lige så forskellige, som de mange teknologier der findes på markedet.

Morgendagens tendenser
En af mine kolleger hos Teknologisk Institut, seniorprojektleder Lone Gaedt, der også præsenterede på temadagen, har i de seneste ti år arbejdet med teknologier til personer med demens og er om nogen en specialist på området. Lone Gaedt var blandt andet med til at introducere robotsælen PARO på det danske marked, og hun har arbejdet intensivt for at få teknologien både implementeret og re-implementeret i rigtig mange danske kommuner. Lone Gaedt har gennem sit arbejde skabt et godt overblik over, hvad der er på markedet af demensteknologier, hvad teknologierne kan og hvad morgendagens tendenser på demensområdet er.

Demensteknologier kan kategoriseres ud fra seks forskellige typer af formål, der tager udgangspunkt i den enkelte borger, dennes kognitive og funktionsmæssige udfordring og tilgængelige ressourcer:

* Sikkerhed/tryghed besked, varsel eller alarm ved (potentiel) farlig adfærd, udebleven adfærd, fald, brand og ulykke.
* Aktiviteter, færden og frihed motion, motorik, balance, fald, finde vej/hjem.
* Selvstændighed i hverdagsgøremål, altså hjælpe-uafhængighed i forhold til personlig pleje og andre gøremål.
* (Korttids)hukommelse, struktur og initiativ i forhold til gøremål, aftaler, medicin og tid på døgnet.
* Kontakt og kommunikation med pårørende og det omgivende samfund
* Sansepåvirkning, tester prsonen med berøring, bevægelse, oplevelse, oplivelse/ro, rumlige forhold.   

Mange fordele
Samlet set kan man sige, at disse kategorier af teknologier kan være med til at understøtte, supplere, berige, og rehabilitere den demensramte borger. Men som vi også ved, så er den enkelte borger med en demenssygdom unik, idet der ofte er tale om komplekse funktionstab kombineret med forekomsten af multisygdom med mange samtidige lidelser. One size never fits all, som man siger.

Men hvad kan demensteknologier så egentlig gøre for personer med demens – hvilke typer af hjælpemidler eller velfærdsteknologier hjælper den enkelte borger?

Lone Gaedt peger på følgende, som er en udmærket rettesnor:

Teknologi kan for borgere med demens skabe forbindelse til kroppen og de dele af nervesystemet, der ikke fungerer fuldt ud og dermed bidrage til:

•       ro, tryghed, sikkerhed

•       balance

•       kommunikation med andre og eksistentielle behov

•       følelser, oplevelser, oplivelse

•       selvstændighed, hjælper-uafhængighed

•       frihed, værdighed

Livskvalitet og ressourceoptimering
Konklusionen på vores temadag om demens blev, at rigtigt mange kommuner arbejder rigtigt godt med demensindsatsen, og at best-practice netop opstår, når kommunerne viden-deler og videnspreder med fagpersoner og organisationer.

De teknologier, som kommunerne fik demonstreret på temadagen, viste da også, at teknologi og teknologiunderstøttelse kan gøre en forskel i forhold til borgere med særlige behov til i højere grad at være selvhjulpne, trygge og uafhængige. Teknologiudviklingen går hurtigt i disse år. Nye produkter, teknologier og services til pleje og behandling kan skabe bedre arbejdsgange, optimere de knappe ressourcer, og ikke mindst øge livskvaliteten for den enkelte borger og patient. Det handler i høj grad om både udvikling og ibrugtagning af nye teknologier, der kan imødekomme alle disse behov, og det gælder bare om at komme i gang.

 

 

Indkøb

Social & sundhed

Teknik & miljø

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57