Politik fra rødderne

Af Kirsten Normann Andersen
 | 
Kommunalordfører, SF

Ret op på den skæve ældrepleje

"Det er altså de færreste ældre, som drømmer om at blive afhængige af ældrepleje. De fleste vil gerne klare sig selv mest muligt og længst muligt. Derfor nytter det heller ikke, at vi bare ser forskellene som forskellige serviceniveauer.”

Skal folketinget fastsætte minimumsstandarder for ældrepleje? Det spørgsmål er nærliggende, når ældresagen dokumenterer meget store forskelle på den hjælp, som kommunerne tilbyder ældre. Jeg er tilhænger af det kommunale selvstyre, og jeg er også overbevist om, at kommunerne har et ønske om at levere en god og værdig ældrepleje til kommunens ældre borgere. Men det er også et faktum, at der er store og uacceptable forskelle på, hvad de enkelte kommuner har råd til. Og det er med til at øge den sundhedsmæssige ulighed.

Ældre Sagen har netop offentliggjort en undersøgelse, som dokumenterer store forskelle på den ældrepleje, de enkelte kommuner har mulighed for at tilbyde. Undersøgelsen bekræfter desværre, at jo mere velhavende en kommune er, jo bedre ældrepleje.

 "Det er altså de færreste ældre, som drømmer om at blive afhængige af ældrepleje. De fleste vil gerne klare sig selv mest muligt og længst muligt. Derfor nytter det heller ikke, at vi bare ser forskellene som forskellige serviceniveauer.”

 I Ældre Sagens undersøgelse har man alene set på, hvor ofte borgere får hjælp til praktiske opgaver som rengøring og hvor ofte der leveres mad til ældre, som har brug for det. Hvis man på samme måde undersøgte visitationskriterierne i de enkelte kommuner, ville man sandsynligvis også kunne konstatere, at borgere i forholdsvist rige kommuner har lettere ved at få hjælp tidligere, mens borgere i forholdsvist fattige kommuner må klare sig selv i længere tid, før kommunen tilbyder fast hjemmehjælp. Det er ærgerligt, for den tidlige indsats kan nemlig have en vigtig forebyggende virkning, hvis hjælpen tilrettelægges på den rigtige måde.

Når veluddannede medarbejdere møder borgeren ofte, får borgeren også mulighed for at drøfte helbredssituationen, og den faglærte medarbejder får lejlighed til en dialog om gode løsninger på de udfordringer der følger af svækkelse og sygdom. Og det kan være med til at forebygge forværring og måske endda sygehusindlæggelser.

En god og kontinuerlig kontakt med borgeren kan også skabe den nødvendige tryghed den dag, hvor borgeren måske får brug for mere hjælp. Det giver især rigtig god mening i forhold til borgere, som allerede har diagnoser som er fremadskridende – eksempelvis Parkinson, Sclerose og Demens, hvor den tidlige indsats kan forsinke udviklingen af sygdommene.

Derfor er det også skævt, når der er så store forskelle på den hjælp, som kommunerne tilbyder ældre, som har brug for hjælp. Og det gør sårbare borgeres situation endnu mere sårbar. Og så er det på den lange bane også samfundsøkonomisk alt for dyrt.

Det er altså de færreste ældre, som drømmer om at blive afhængige af ældrepleje. De fleste vil gerne klare sig selv mest muligt og længst muligt. Derfor nytter det heller ikke, at vi bare ser forskellene som forskellige serviceniveauer. Hvis det nære sundhedsvæsen skal give mening, så forudsætter det jo netop, at vi uden undtagelse sætter ind der, hvor behovet opstår. Måske kan en mere kontinuerlig og tidlig indsats endda spare borgeren for en række besøg i kommunernes sundhedscentre, hvis egentlige konsultationer veksles til nødvendige, forebyggende og tryghedsskabende besøg i hjemmet.

Kommunerne skal selv, men der er også behov for hjælp fra Christiansborg. Når flere og flere ældre får brug for hjælp, er det nemlig også nødvendigt, at kompensere kommunerne økonomisk, sådan som SF allerede har foreslået det. Alternativet er nemlig ringere og ringere ældrepleje.

 

 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57