Af Nanna Bonde
 | 
Formand, SFU

Reformér integrationen

”De borgerlige partier og Socialdemokraterne mener åbenbart, at man kun kan være dansker, hvis man har penge nok, er fagligt dygtig og hurtig til at omstille sig.”

I dag er det tydeligt. Integrationsindsatsen er på mange områder slået fejl.

Ingen har formået at komme med et sammenhængende forslag til, hvordan vi kan sikre både en fair behandling af dem, der kommer hertil, og samtidig en velfungerende inklusion i det danske samfund.

Som krigsførende nation har Danmark et ansvar. Vi har et ansvar for de mennesker, som vi er med til at gøre til flygtninge. Vi har et ansvar for, at de mennesker bliver behandlet ordentligt. Vi har et ansvar for, at der aldrig sås tvivl om, at menneskerettighederne er universelle.

 ”De borgerlige partier og Socialdemokraterne mener åbenbart, at man kun kan være dansker, hvis man har penge nok, er fagligt dygtig og hurtig til at omstille sig.”

Flere årtiers forfejlet tilgang til integration er gået igen over perioder med skiftende regeringer og politiske flertal. Med 60 millioner mennesker på flugt må det være på tide at reformere vores integrationstænkning.

Her følger tre konkrete bud på, hvor en reform af integrationsindsatsen kan starte:

1. Der må være en grænse

Den måske allerstørste fejl ved Danmarks asylpolitik er, at vi behandler asylsøgere, som om de forlader landet igen lige om lidt. Problemet er blot, at de konflikter, som mennesker flygter fra, oftest tager meget lang tid at løse, og det derfor ikke er sikkert at sende flygtningene tilbage.

Integrationsindsatsen bør altså starte meget tidligere, end den gør i dag, så asylsøgere allerede integreres aktivt både før, under og efter deres sags behandling. Den meget lange sagsbehandlingstid efterlader mennesker i et limbo, hvor de hverken ved, om de er købt eller solgt.

Der bør være en grænse. Ikke sådan en grænse, som Dansk Folkeparti ønsker sig ved den dansk-tyske grænse. Der bør være en grænse for, hvor længe man kan have boet i Danmark og fortsat risikere at sendes tilbage til det land, man er flygtet fra.

2. Gensidige og retfærdige krav  

Vil du være en del af det danske samfund, så bliver der stillet krav. Ja, det er vel fair nok? Problemet i dag er blot, at de krav, der stilles, hverken er retfærdige eller gensidige.

Integration går begge veje. Desværre bliver det glemt fuldstændigt, når det kommer til dansk statsborgerskab. For nylig blev reglerne for statsborgerskab strammet. De borgerlige partier og Socialdemokraterne mener åbenbart, at man kun kan være dansker, hvis man har penge nok, er fagligt dygtig og hurtig til at omstille sig.

Efter min mening er det udansk. Man kan sagtens være en god dansk statsborger uden at have en paratviden på bezzerwizzer-niveau eller kunne tale dansk som en 9.-klasses-elev.

Det danske statsborgerskab bør gentænkes. Hvad vil det sige at være dansk? Her tænker jeg hverken på frikadeller eller juletræer, men værdier. Værdier som tolerance, fællesskab og frisind. Det bør være definerende for at kunne indgå i det danske samfund.

3. Omlæg udviklingsbistanden

Højrefløjens hykleri har nået nye højder, når det kommer til flygtningesituationen. Med den ene hånd ønsker de at hjælpe mere i nærområderne. Med den anden hånd vil de skære i udviklingsbistanden. Det hænger ikke sammen.

Det betyder dog ikke, at udviklingsbistanden, som den ser ud i dag, er perfekt skruet sammen. I dag modregnes nemlig hjælp til flygtninge i Danmark i den samlede udviklingsbistand. De store flygtningestrømme lige nu betyder altså, at Danmark giver færre og færre penge til fattige ude i verden. Det er et skråplan!

Hjælp til flygtninge i Danmark handler ikke om udvikling og bør derfor ikke modregnes i udviklingsbistanden.

Integration

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57