Politik fra rødderne

Af Rasmus Jønsson
 | 

Rådhusets tunnelsyn

Opvarmningen til den havnetunnel, som København muligvis skal have om rigtig rigtig mange år, har allerede skabt en del tumult på rådhuset. Egentlig ikke overraskende, at der selvfølgelig skal være en god politisk debat om en havnetunnel til omkring 27 milliarder kroner, og som på mange områder vil have store konsekvenser for byens infrastruktur. Men et overraskende element er, at debatten om havnetunnelen har skabt en voldsom ubalance i det politiske økosystem på rådhuset. For eksempel står Socialdemokratiet pludselig på samme side som de borgerlige, mens SF – der ellers skulle være det faste makkerpar frem mod valget – står som den direkte modstander på den anden side af hegnet.

Ubalancen kom for eksempel tydeligt frem, da Borgerrepræsentationen i sidste uge stemte om den overordnede linjeføring i forbindelse med havnetunnelen. Altså nogle indledende øvelser, der endnu ikke handler om, hvorvidt København skal have en havnetunnel eller ej. Efter en debat på halvanden time krævede De Radikale en afstemning. Sjovt nok stemte De Radikale blankt, trods deres krav om at få beslutningen til afstemning. SF stemte imod og Socialdemokratiet var for. De tre regeringspartier, som mange ellers forventer skal stå nogenlunde samlet på rådhuset frem mod kommunalvalget, indtog altså tre forskellige positioner i debatten.

Kampen om fortællingen

Selvom debatten om havnetunnelen har en snert af politisk drilleri over sig, rummer den også nogle debatfælder, som er interessante for københavnerne. F.eks. er der mellem modstanderne og tilhængerne en kamp om 'fortællingen' af de miljømæssige konsekvenser af havnetunnelen. SF bygger store dele af deres modstand mod tunnelen op om, at den vil få flere biler til byen, mens Socialdemokratiet bl.a. forsøger at argumentere for, at tunnelen er en miljøgevinst, fordi den får bilerne væk fra byens gader.

Selvom der går i hvert fald syv år, før byen får lidt havnetunnel, og vi kun er i gang med de indledende øvelser, er den aktuelle debat interessant af to årsager. 1) Erfaringerne fra debatten om Betalingsringen viser, hvor vigtigt det er fra start at få framet sine holdninger på den rigtige måde. De, der kan 'sætte sig' på fortællingen nu, vil have en klar fordel i den videre proces og debat om havnetunnelen. 2) Netop miljø og biler vs. cykler-diskussionen er områder, der interesserer københavnerne, og som kan få betydning for deres kryds til kommunalvalget. Derfor kan partierne bruge debatten om havnetunnelen til at styrke deres politiske profil på disse områder.

Kloakrør som monument

På Rådhuset er der delte meninger om overborgmesterens forhold til havnetunnelen. Nogle mener, at Jensen har udtænkt tunnelen til at skulle være det store politiske monument, han engang skal huskes for. Det lyder måske en anelse bizart, at man vil huskes for at lave kilometerlange kloakrør, der dagligt kører 70.000 biler i. Der kan nok høstes lidt mere offentlig anerkendelse i at være bagmand på for eksempel Børsen, Rundetårn eller Metroen.

I socialdemokratiske kredse er man da heller ikke enige i, at Jensen tænker havnetunnelen som sin helt store drøm og som et projekt, han vil kaste al sin politiske kapital efter. Faktisk er der nogle S-folk, der mener, at havnetunnelen kun lige kan knibe sig ind på en top fem på Jensens infrastruktur-ønskeseddel. Andre mener, at Jensen kan se for mange problemer i projektet, og at det - set i forhold til, at den tidligst bliver en realitet i år 2018 – ikke er en kamp, han vil prioritere højt.

En iagttagelse, der går igen hos flere af strandløverne på Rådhuset, er, at det ikke kun er på 'Borgen', at De Konservative kører en Tai Chi-stil, hvor det gælder om så lidt bevægelse som muligt. Den konservative leder Mogens Lønborg – som har annonceret sin exit efter valget - skulle efter sigende opføre sig, som om han allerede har stemplet ud. Hans mødepapirer er så fine som nyfalden sne, derfor er der også flere af hans BR-kollegaer, der tvivler på, at de har været fremme, før han ankommer til møderne. Samtidig topper Mogens Lønborg også 2012-fraværslisten i Økonomiudvalget. Her slår han de fleste af de andre ØU-medlemmer forholdsvis suverænt.

I den lille konservative gruppe skulle man også være træt af Lønborgs manglende engagement. Her er der i øvrigt flere, der har observeret, at stemningen mellem de to kronprinser Rasmus Jarlov (som er spids) og Jakob Næs-ager, ikke er i top. Cocktailen med Næsager, der skulle være en arbejdshest, men ikke skulle få meget ud af sliddet mediemæssigt, og så Jarlov, der taler mediernes sprog, men har hovedet mange andre steder end Rådhuset, skulle give nogle gnidninger. Begge to får dog fine personlige anmeldelser selv helt ovre på den røde fløj.

Det ser også ud til, at der alligevel kommer lidt julefred imellem dem, der for et par uger siden var de værste fjender på Rådhuset. I hvert fald meldes der om en klar opblødning mellem den radikale borgmester Anna Mee Allerslev og Enhedslisten, hvor der blandt andet bliver hilst igen, og på heldige dage kan man også observere dem i dialog med hinanden før og efter møder. Om det blot er julekemi, eller der er lagt i ovnen til en fremtidig alliance, er uvist!


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57