Politik fra rødderne

Af Rasmus Jønsson
 | 

Rådhusets rodekasse

Retorikken er blevet strammet, konfliktfladerne er trukket skarpere op, og der er sket en optrapning af de personlige konflikter - tonen i valgkampen er blevet skærpet den sidste uge. Overraskende nok er det SF’s Ninna Thomsen – der ellers plejer at leve en stille tilværelse på Rådhuset – der har larmet mest på det sidste. Både i medierne og på rådhusgangene har hendes forslag om at lave et regeringsgrundlag med de røde partier fyldt godt. Hendes krav om, at Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne – de røde partier – skal udarbejde et regeringsgrundlag, er et klart og begavet forsøg på at positionere sig i den røde blok.

Ninna Thomsen har nok været klar over, at ingen af partierne vil hoppe ombord på hendes regeringsgrundlag. Og netop deres nej tak kan bruges til at udstille Enhedslisten som økonomisk uansvarlige, fordi de ikke vil binde sig. Samtidig kan det fremstille Socialdemokraterne som et parti, der ikke er rigtig rødt, fordi de vil have frihed til at arbejde henover midten.

Regeringsgrundlag er kommet på mode

På Rådhuset er de fleste da også enige om, at det er et smart træk, som Thomsen & Co. er kommet med, ikke mindst fordi det giver SF en masse opmærksomhed og kan være med til at sætte en mere offensiv kurs for det kriseramte parti. Hos Socialdemokraterne undrer man sig dog også over, at man har brugt fire år på at overbevise SF om, at det vil være en god idé med et flertalsstyre. Forenklet betyder det, at den valggruppe, der har et flertal – og det vil med stor sandsynlighed være den røde - danner en slags regering, hvor de blandt andet sidder på alle borgmesterposterne. Det vil give en oplagt mulighed for at udmønte Thomsens regeringsgrundlag-vision på en rendyrket måde.

Det har SF ikke villet være med på, og derfor ser Socialdemokraterne det også som patetisk, at SF – som nu er presset gevaldigt i målingerne – har travlt med at skulle finde en 'teknisk løsning', der kan sikre dem en masse magt i næste valgperiode. Oven i det virker det også en smule pudsigt, at SF, der har haft så store kvaler med regeringsgrundlaget på Borgen, nu vil overføre modellen på Rådhuset.    

De Radikale er også vilde med regeringsgrundlag, og derfor er det knap så overraskende, at de nu også har fremlagt et med 198 punkter. Anna Mees regeringsgrundlag virker faktisk mere gennemarbejdet end Ninna Thomsens. Derfor må det også irritere Anna Mee, at SF kom først ud med deres regeringsgrundlag og dermed løb med den største nyhedsværdi. En hurtig fremskrivning udarbejdet af Københavneri i Kommunens vismand viser, at hvis partierne på Rådhuset fortsætter i dette tempo med at udsende regeringsgrundlag, vil København have 416 regeringsgrundlag i næste valgkamp. En sjat – særlig for en by, der ikke har en regering! 

Valgkampen bliver stadigvæk betragtet som en 'underlig' valgkamp af de fleste på Rådhuset. Det handler mest om mere eller mindre forkølede udspil, kandidater, der har fået fjernet valgplakater og diverse proceshistorier. Det virker da også, som om mange af partierne blot er gået ned i Rådhusets rodekasse og har fundet nogle gamle udspil, udmeldinger og ideer, som de har pudset lidt af til valgkampen.

Når det handler om forklaringerne på, hvorfor det er en underlig valgkamp, stritter det dog i alle retninger. I Enhedslisten undrer man sig over, at Socialdemokraterne og særlig Frank Jensen ikke er kommet med flere politiske udspil. En forklaring, man dog slet ikke kan følge i S-toppen, der mener, man klart er det parti, der er kommet med mest seriøs politik. Derimod undrer man sig hos Socialdemokraterne og også en del andre steder over, at Enhedslisten – der i den seneste Gallup lå til 23 procent – forsøger at slippe afsted med at flyve totalt under radaren i valgkampen.

Flere steder hos de røde er man også overrasket over, at de borgerlige har så lidt substanspolitik på hjertet. Derudover er det i den socialdemokratiske lejr også kommet bag på dem, at Venstres Pia Allerslev opfører sig som en missekat i de valgdueller, hun deltager i med Frank Jensen. De havde regnet med, at Pia Allerslev ville have mere travlt med at positionere sig som et alternativ til Socialdemokraterne. 

Annes hilsen til Frank

I visse borgerlige kredse griner man ad, at Frank Jensen er kommet med en del uambitiøst valgflæsk. Blandt andet har Frank Jensens udspil om en årlig omgang hovedrengøring til de ældre og også det, at han vil bygge 3000 studieboliger inden 2025, når der i de kommende år mangler 10.000 boliger, skabt morskab. Men måske har Frank Jensen bare lært af sin forgænger og tænker, at det er bedre at stå med 3000 reelle boliger, når han er 67 år, end med et komisk valgløfte.  

I et par partier er det også blevet noteret, at det gamle par nummer syv, Anna Mee Allerslev og Ninna Thomsen, ikke skulle have det særlig godt i valgkampen. Rygterne siger, at Anna Mee blandt andet skulle være træt af, at man ikke kunne stole på Ninna Thomsen. 

Den tidligere borgmester Anne Vangs stunt, hvor hun uddeler SF-valgmateriale – og tilmed optræder i et studieinterview i TV Lorry med eventen – har også været et stort samtaleemne på Rådhuset. Internt hos Socialdemokraterne er man noget rystet over, at Anne Vang kan finde på at lave kampagne for modstanderne. Man har dog ikke rigtig en forklaring på, hvorfor hun gør det. Men i krogene bliver der talt om, at Vang nok var mere sur på Frank Jensen, end hun gav udtryk for, da hun stoppede. På Lorry siger hun da også, at hun vil sætte sit kryds ved liste A, og det bliver en personlig stemme på enten Jesper Christensen eller Ikram Sarwar – tag den Frank!          


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57