Politik fra rødderne
Af Dorte Toft
 | 

Kendt fra Stein Bagger-sagen og årtiers virke som teknologijournalist, senest med fokus på kunstig intelligens og robotter. Dorte Toft skriver også om køn, uddannelse og magt

Politikerne ønsker ikke selv at blive kigget i kortene. Hverken når der stilles spørgsmålstegn ved deres hæderlighed, ubestikkelighed eller daglige arbejde for demokratiet. Men borgerne må pænt finde sig i systematisk overvågning. Dorte Toft mener ikke, der er hold i argumentet om, at de, der ikke har noget at skjule, heller ikke har noget at frygte.
Foto: David Mcnew, AFP/Ritzau Scanpix

Politiet hungrer efter ansigtsgenkendelse

Lad politikerne selv teste ansigtsgenkendelses-teknologien og opleve, hvilke misforståelser og afsløringer, det kan medføre, foreslår Dorte Toft.

Danmarks to største oppositionspartier er positivt indstillet over for at lade politiet bruge ansigtsgenkendelse. De burde tænke over, hvorfor politikere i nogle af USA's mest techkyndige byer har forbudt politiet at bruge den slags kunstig intelligens.

For aktivister verden over kan ansigtsgenkendelse gælde liv eller død, og hverken elefanthuer eller tørklæder for underansigtet hjælper længere. Magten slår igen med maskeringsforbud, og visse steder, såsom i Hongkong, forbydes også ansigtsmaling. 

Men selv i fredelige regioner kan ansigtsgenkendelse blive et problem for borgerne. Alene det at kunne blive fulgt, hvor man end går, kan føles som en invasion af privatlivets fred. Og fejlidentifikationer kan udvikle sig i kafkask retning.

Politi verden over har imidlertid stor appetit på brug af ansigtsgenkendelse som et dagligt arbejdsredskab, og herhjemme har Københavns Politi åbnet ballet ved at fremsætte ønske om brug af teknologien. Ønsket støttes blandt andet af landets to næststørste partier, Venstre og Dansk Folkeparti.

Lyder trygt, men ...
Maskeringsforbud er allerede indført herhjemme. VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet brugte de ganske få kvinder, der bærer burka i Danmark, som legitimering.

Nu har den nye regering bebudet installation af flere videokameraer i offentligt rum plus krav om, at butikker og private borgere registrerer deres videokameraer centralt hos politiet, så optagelserne eventuelt kan bruges. Socialdemokraternes argumentation er, at livet er farligt, men at partiet sørger for trygheden.

   Nogle frygter, at det, der starter med blot at skulle bruges til at fange butikstyven og de få livsfarlige, bliver en glidebane  mod masseovervågning af borgerne. Historien og nutiden viser, at det er en fristelse, som mange politikere har svært ved at modstå. 'Tillid er godt, men kontrol er bedre.' 

'Det lyder da også fornuftigt,' siger hr. menigmand til den, der advarer mod ansigtsgenkendelse. Han er ingen ballademager, og han synes, det vil være sikrere at kunne åbne mobilen og netbanken med ansigtet i stedet for med koder. 

'Du er måske imod, at vi kan fange terrorister? Har du ikke noget at skjule, har du intet at frygte,' tilføjer hr. menigmand ligesom alle andre, der har lyttet i timen til, hvad et flertal af politikere har messet, hver gang der skrues op for overvågningen af borgerne via mobilmaster, nummerpladescannere eller kunstig intelligens.

Stemmer i øget kontrol
Ja, hvem ønsker ikke at fange samfundets afskum; terroristerne, bandemedlemmerne og de pædofile? Sidstnævnte gruppe er endnu ikke nævnt i relation til ansigtsgenkendelse, men det kommer sikkert, ligesom da Dansk Folkeparti krævede et DNA-register over alle i Danmark – et andet risikabelt tiltag.

Der er en årsag til, at bystyret i San Francisco samt i Somerville ved Boston og senest Oakland i Californien har vedtaget et forbud mod politiets og andre myndigheders brug af ansigtsgenkendelse på gader og stræder. 

Frygten er typisk, at der vendes rundt på princippet om, at man er uskyldig indtil dømt skyldig, at for mange uskyldige kommer under mistanke og at der stoles alt for meget på teknologien, der ikke kan forhøres i vidneskranken. 

Nogle frygter, at det, der starter med blot at skulle bruges til at fange butikstyven og de få livsfarlige, bliver en glidebane  mod masseovervågning af borgerne. Historien og nutiden viser, at det er en fristelse, som mange politikere har svært ved at modstå. 'Tillid er godt, men kontrol er bedre.' 

Herhjemme bruges selv folks Netflix-brug og Facebook-indlæg imod dem. 


Testet på kongresmedlemmer
Mit forslag, der måske kan få lovgivere og udøvere til at tænke efter en ekstra gang, lyder derfor: Kør de 179 folketingsmedlemmers ansigter op mod politiets forbryderregister samt mod registret over alle kørekortsindehavere. Gør det samme med de 98 borgmestre og de 50 øverste i politihierarkiet. Hvilke resultater giver det? Og hvor præcise er de? 

Noget lignende skete i USA sidste år, da gruppen ACLU (American Civil Liberties Union) testede ansigtsgenkendelsessoftware svarende til den, som techgiganten Amazon.com sælger til amerikansk politi. 

28 ud af de 535 medlemmer af den amerikanske kongres blev fejlagtigt identificeret som personer, der havde været arresteret mistænkt for kriminelle handlinger.

ACLU havde kørt billederne op mod en database med blot 25.000 forbryderfotos, tilgængelige mug shots, som blandt andet stammede fra tidligere efterlysninger. Havde det været den samlede database over kriminelle i USA, ville resultatet have været endnu mere urovækkende. Amazon har dog afvist eksperimentet med, at de anvendte indstillinger var forkerte.


Mørkhudede og kvinder i farezonen
Fejlidentifikationen ramte afro-amerikanere og latinamerikanere hårdest, hvilket ikke kommer bag på forskerne. Der er flest såkaldt falske positive blandt mørke og kvinder. Faktisk fejlidentificerer den kunstige intelligens kvinder og mørke fem til ti gange så ofte som hvide mænd, jævnfør undersøgelser foretaget af amerikanske myndigheder.

Og hvad så? Hvad hvis Naser Khader via et tåget foto taget fra et overvågningskamera identificeres som efterlyst terrorist? Hvad hvis Trine Bramsen identificeres som butikstyven i Magasin?

For den almindelige borger bliver det op til den enkelte at bevise, at man ikke var på det sted på det tidspunkt. Og selv i Danmark kan det gå galt med teknologisk baseret bevismateriale, senest illustrereret af skandalen med fejlagtige telemast-oplysninger.


92,7 pct. fejlskud
Vidste du i øvrigt, at Facebook ønsker at lave ansigtsgenkendelse på alle de fotos, du uploader? Vidste du, at politiet i visse lande alene ud fra folks ansigt kan finde de pågældendes konti på sociale medier, så der kan snages? Vidste du, at den ansigtsgenkendelse, som politiet i South Wales brugte i 2017 til at spore kriminelle blandt publikum til en Champions League kamp i Cardiff mellem Real Madrid og Juventus, tog fejl i 92,7 pct. af tilfældene? 

Teknologien er siden forbedret væsentligt, men hvordan går det hos Brøndby IF, der fik lov til at bruge ansigtsgenkendelse for at forhindre adgang for ballademagere i karantæne? Har nogen spurgt om fejlraten?

Der er områder, hvor ansigtsgenkendelse er ekstremt præcis og vil være på sin plads, når fordele og risici er afvejet, men endnu vides ikke nok til bred brug. 

Politikerne selv er tilmed dobbeltmoralske i relation til argumentet 'har du intet at skjule....'  

Nogle af dem nægter at redegøre for brugen af skattefri tillæg.

Nogle af dem nægter at sikre gennemsigtighed i egne økonomiske interesser og hverv.

Værst er dog den meget lave sigtbarhed, de ønsker for deres lovgivningsarbejde, og som de har effektueret ved den skærpede offentlighedslov. 

Demokrati

Politikerliv

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57