Politik fra rødderne

Af Dorte Toft
 | 

Teknologijournalist, blandt andet med fokus på kunstig intelligens og robotter. Dorte Toft skriver også om køn, uddannelse og magt

dorte-toft-2<br />Illustration: Ib Kjeldsmark.<br />
dorte-toft-2
Illustration: Ib Kjeldsmark.

Oprør er mange ting: Kom i gang!

”Tag et kig udover demokratiet. I Danmark har der næppe nogensinde været så mange politisk hjemløse, men ingen drager konsekvensen heraf.”

Host – host. Kunne vi ikke få lidt mere oprør? Lidt mere civil ulydighed? Lidt flere strejker? Der sker så meget alvorligt i disse år, som bekymrer mange, men dampen lukkes blot ud på de sociale medier, og så går livet videre, mens engagementet tager endnu et dyk, og politiker- og journalistleden stiger. På ”gammelmedierne” overlades stadig mere af pladsen til polariserende meningsmaskiner, der appellerer til smålighed.

  ”Tag et kig udover demokratiet. I Danmark har der næppe nogensinde været så mange politisk hjemløse, men ingen drager konsekvensen heraf.”

OK jeg overdriver, men … for forståelsen. Men jeg, der ikke var klog nok til at være ræverød som ung og mørkeblå som gammel, efterlyser alligevel mere offentligt oprør. Mit eget oprør har ellers været ret privat, såsom da jeg blev vippet ud af rødstrømperne for ikke at være rettænkende.

Vælgerforeningernes mikrokosmos

Men tag et kig udover demokratiet. I Danmark har der næppe nogensinde været så mange politisk hjemløse, men ingen drager konsekvensen heraf. Det skrumpende mikrokosmos, som vælgerforeningerne udgør, opstiller stadig færre af dem med reel erhvervserfaring, og politikerne har ét standpunkt, til et andet kan nuppe flere stemmer.

Den politiske hjemløshed synes mindre i kommunal sammenhæng, nærmere på borgerne, men det udgør ikke megen trøst, for hvis der breder sig yderligere en apati eller antipati overfor dem med allermest magt, kan det – som set – ende gruelig galt.

Stem Blankt-partiet

Vi burde måske have et ”Stem Blankt”-parti, der udelukkende har ét formål. For hvert mandat, det parti erobrer, skal der fjernes en af de 179 stole i Folketingssalen til skræk og advarsel for de tilbageværende. De er så mange i salen, så opmærksomhedssøgende og så understimulerede, nu hvor omkring en tredjedel af lovgivningen kommer fra EU, at de hitter på alt for mange ”fingeraftryk”.

MF’erne anser sig vist også for klogere på borgerne end kommunalpolitikerne. Kunne vi ikke få lidt oprør her?

Vedrørende Folketinget sendte jeg en prøveballon op ved det forrige valg netop vedrørende oprettelse af et ”Stem Blankt”-protestparti, men intet gik viralt.

Antallet af blanke stemmer ved valget udviste heller ikke en bemærkelsesværdig stigning. For mig blev det første gang, jeg stemte blankt, men jeg så intet alternativ. Siden har vi så fået ”Alternativet” – også som en slags protestparti, men det er lige godt for alternativt for mig. En ”stoleleg” tror jeg vil ændre mere.

Klemt frontpersonale i det offentlige

Men de oprør, som jeg efterlyser, gælder ikke mindst kvinder og mænd, der står for den direkte borgerkontakt blandt de 800.000 offentligt ansatte - hvordan er deres identifikation med arbejdspladsen efterhånden? Deres stolthed over arbejdet?

Tænk på sosu’en med det stramme tidsskema. Hende, der kun må skifte de gamles sengetøj hver tredje uge, hvilket alene husstøvmiderne, der har allergier på samvittigheden, påskønner.

Tænk på socialrådgiveren, der nu må presse på for at få etableret fattiggårde til folk, der sættes ud fra hus og hjem.

Tænk på asylcentermedarbejderen, der stod med ansvaret for livet i telte i snevejr, mens gode bygninger stod tomme.

Tænk på, hvor megen tid kontrolkrav og registrering æder fra de kommunalt ansatte for slet ikke at snakke om regionernes læger og sygeplejersker.

Tænk også på, hvorfor den nyuddannede sygeplejerske med tre års uddannelse – kun på SU – spises af med 2.000 kroner mindre om måneden end lokomotivførere med 10 måneders uddannelse og 21.000 kroner i løn hver måned under uddannelsen.

Tænk på nedskæringerne i daginstitutionerne og folkeskolen et cetera, et cetera.

Væk med empati og ytringsfrihed

Det kan synes, som om uddannelser til offentlige hverv har behov for et udvidet pensum i retning af ”Sådan reducerer du din empati, så du ikke ødelægges af jobbet”, ”Sådan lærer du selvcensur, så du ikke risikerer at blive udstillet som en brokrøv eller fyret som illoyal” og ”Sådan lærer du at elske, at kvindearbejde lønnes dårligere end mandearbejde”.

Borgere rammes også i den grad, men hvorfor er man holdt op med at gå på barrikaderne? Er folk syltet så meget ind i økonomiske forpligtelser i ejerboligen, at de ikke tør sætte noget på spil? Har de mest privilegerede det simpelthen for godt til at gide? Er vi blevet for individualistiske til at handle kollektivt?

I det private erhvervsliv er bankerne er en ”oprørende” historie i sig selv, men ikke alene. Ordet ”robusthed” er kommet langt op i jobannoncerne, arbejdsomfanget udvisket, og stadig flere må nøjes med projektansættelser til lousy løn. Alt imens produktiviteten er stagneret, går aktionærerne smilende hele vejen til banken og den fyrede topdirektør ligeså. Der er grunde nok til at lave lidt mere ballade i gaden.

Fra rød til blålilla

Jeg lyder ræverød, men det skyldes, at jeg har holdt mig til de sager, som flest bekymrer sig over på Facebook. Farven ville skifte til lilla, måske med blåtonet overvægt, hvis jeg også ytrede mig om uddannelse som misbrugt gratis luksusbuffet, venstrefløjspolitikere, der er fastfrosset i 70’erne, overemsige kontrollanter og regler, der spænder ben for små næringsdrivende med videre.

Der er flere end mig, der efterlyser oprør, hvilket stod klart, da jeg luftede tanken på Facebook. En person savnede eksempler som aktionen på Nørreport, hvor kvinder selv lavede en barnevognssliske, og da en flok kvinder kun ville betale 80  procent af busbilletten.

En anden efterlyser noget lig det, vi lige så udspille sig i USA, da medvirkende i musicalen Hamilton, inspireret af en af mændene bag den amerikanske forfatning, henvendte sig direkte til den kommende vicepræsident med en appel om fortsat at forsvare ordene om, at alle mennesker er skabt lige.

Sexstrejke, anyone?

Der er også en i kommentarfeltet, der henviser til det klassiske skuespil Lysistrate, der handler om, hvorledes kvinder nægter deres mænd sex, indtil der sættes en stopper for Den Peloponnesiske Krig. ”Sådan en omgang ville kunne gøre underværker i dag”, lød det i kommentarfeltet.

Den garvede erhvervsjournalist Susanne Sayers [skriver også i disse spalter - red.] har imidlertid et helt andet bud, og dette er gengivet med hendes tilladelse:

”Måske ville den stærkeste civile ulydighed være at erkende, at økonomiske teorier er følgende:

Punkt 1: teorier

Punkt 2: stærkt politiske

Punkt 3: ikke eksakt videnskab

Vi har som samfund underlagt os en række økonomiske teorier, som i mange tilfælde er utilstrækkeligt bevist. Blandt de mest populære er, at mennesket er rationelt (så ville ingen nogensinde købe en gammel, utæt, stråtækt rønne tæt ved en sø), og at vi hovedsagelig er motiveret af økonomisk gevinst. Begge dele er modbevist i forskellige videnskabelige studier. Ikke desto mindre ligger netop de rationaler til grund for en lang række politiske beslutninger, som lige nu undergraver både velfærden, glæden ved at arbejde, evnen til at skabe, fællesskabet og tilliden.”

Hvordan gør man mon oprør mod økonomiske teorier?

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Hej igen Flemming Kjærulf. Jeg synes, du ignorerer det faktum, at en tredjedel af dagbladenes journalister er væk. "Professionsbacheloren" (med halvandet års praktik) fra det, der i gamle dage hed Danmarks Journalisthøjskole, er helt tilbage fra starten af 70'erne, så intet nyt der. Måske vedrører din anke journalister fra SDU/RUC, der har kortere praktiktid. I øvrigt er antallet af kommunikationsansatte jo eksploderet samtidig med fyringerne i journalistskaren. Med den flid, som politikere optræder med klummer, kronikker m.v., viser, samt den flittige opsendelse af prøveballoner, viser at kommunikationsfolk også har kronede tider i politik. Jeg tror stadig, at et "Stem Blankt-parti" ville have mere rensende effekt både blandt politikere og borgere. Vedr. presset fra partier, der får andre partier til at flytte sig. Alene det, at politikere og medier i en uhellig alliance har fået danskerne til at tro og fortælle Gallup, at Danmarks største problem er indvandring. Come on! Nu skal jeg nævne, hvad jeg finder er de vigtigste problemer: Et digitaliseret system i Danmark og verden over, hvor angreb (om af kriminelle eller stater) kan lamme banker ned, el-værker, sygehuse på no time - og via fake news påvirke valgudfald. Klimaforandringer og udryddelse af arter hurtigere end nogensinde. Beskæftigelse i en tid, hvor stadig flere end allerede i dag vil blive udbrugbare på grund af en teknologisk udvikling, der afviger fra de tidligere. Stigmatiseringen af grupper - en stigmatisering, som fortæller, at politikere ikke en gang gider tænke 70-80 år tilbage i tiden, fordi de ikke tænker længere end til næste valg. Big Time skatteunddragelse via skattely. Nå - jeg kunne fortsætte, men det har jeg ikke tid til. I øvrigt mener jeg, at spærregrænsen bør ligge på 4 procent, nøjagtig f.ex. i Sverige. Jeg ser ikke at 9-10 partier er bedre for demokratiet, men jeg ser, at det er en helvedes masse fingeraftryk, der igen øger politikerleden, fordi det så klart er fingeraftryk, det handler om. Hold kæft bolcher. PS: Da din partifælle, Lars Løkke Rasmussen for få måneder siden forklarede, at Danmark i modsætning til f.eks. Sverige, Norge og Tyskland, ikke har en minister med ansvar for it, var det fordi at en lille regering samarbejder bedre end en stor. Da var der 17 ministre, nu 22! Løkke Rasmussen mente så også, at det rigtige er, at it-ansvaret i stedet ligger i alle ministerier. Prøv du lige at foreslå CEOerne for f.eks. Novo, Mærsk og Lego, at de skrotter på koncernhold at have en it-direktør, og i stedet overdrager det fulde ansvar til datterselskaberne. Reaktionen vil enten være, at de falder sammen af grin eller at de ser på dig, som om du ikke fatter en døjt.

Dorte Toft, 7. dec 2016


Kære Dorte Ja netop - vi skal ikke være enige. Demokratiets inderste væsen er dialogen når den går hånd i hånd med respekten for uenigheden. Derfor er Christiania og andre fossile konsensus fælleskaber heller ikke demokrati. Den ny eksempelsamling har præcis samme fællesnævner som den første: at et spadestik nede, er de slet ikke så sort/hvide, som din formulering giver indtryk af. Derfor kan de kun løses ved oplyst dialog. Platformen for dette mangler vi. Journalistuddannelsen var tidligere en mesterlære. I dag gør den krav på at være en akademisk uddannelse. Noblesse oblige! så kan man ikke bare begræde den trykte presses deroute og det at flere journalister i dag er spindoktorer og PR medarbejdere end de der arbejder i demokratiets tjeneste, uden også at komme med forslag til hvad der bør være anderledes. "Stem blankt" duer ikke fordi kun han/hun på det yderste mandat vil blive ked af det, når der forsvandt en plads. Ingen føler sig ansvarlig selv hvis 25% af stemmerne er blanke. Der er ingen "over stat" der bliver bekymret når borgerne har ondt i demokratiet. Der er kun du og jeg(som er kommunalpolitiker) og alle de andre. De der tror på vor nuværende demokratiform vil blot ryste på hovedet ad de som har meldt sig ud, og de populistiske stemmefiskere vil ikke ane hvilken madding der skal på krogen. De øvrige vil aldrig få det at vide. Så er der anderledes musik i at stemme på yderfløjene. Det er god gammel håndværker viden, at skal men dreje en møtrik der er tung at dreje, skal man tage fat yderst ude på skruenøglen. De har fået fuld valuta for pengene. Den eneste grund til at Socialdemokratiet er rykket til højre er, at deres kernevælgere stemte på DF. Den eneste grund til at SF tog et 180 graders venstresving, at Radikale er rykket til venstre og at Alternativet opstod, er at deres vælgere stemte på Enhedslisten. Det vil vi kun få mere af, hvis ikke der sker en ændring. Det kunne være hvis journaliststanden en bloc blev enige om at formidle substans frem for fodfejl. Altså bort med skurvognskulturen, når nu uddannelsen er til de bonede gulve. m.v.h. Flemming Kjærulf

Flemming Kjærulf, 6. dec 2016


Kære Flemming Kjærulf, Tak fordi du tog dig tid til at kommentere, men jeg er nok den sidste der ville udråbe de sociale medier (SoMe) som en vigtig platform for demokratiet. Håbet var der en gang, men det er for længst slukket. SoMe bidrager mere til at splitte folk ad end til at samle dem også om at værne om demokratiet. At jeg citerer visse holdninger fra sociale medier er en anden ting. Jeg kunne også have citeret den sosu-medhjælper, der i Berlingske i dag fortæller om vigtigheden af at sikre døende og deres pårørende en værdig afslutning, sat i relation til nedskæringer. Jeg kunne have citeret fra en ansat ved en kommune, hvor praksis er, at der kun skiftes sengetøj hos de gamle hver 3. uge (hvor ofte skifter I derhjemme?). Jeg kunne have citeret fra en sygeplejeelev, der trods sit ønske om at kunne bidrage til samfundet via dette fag, ikke kan få ind i hovedet, hvorfor hendes fag er så lavtlønnet i forhold til et mandefag, ansvaret taget i betragtning. Netop det problem har været påpeget i årevis i "seriøs politisk diskussion" - også før de sociale medier bredte sig - uden resultat. Men som du, ser jeg også et problem i, at "gammelmedierne" er stagneret i gamle dages journalistiske værdisæt, der på visse punkter slet ikke kan håndtere nutidens udfordringer. Det hjælper så ikke, at der er fyret omkring en tredjedel af journalisterne i den trykte presse, samtidig med at produktionen er fordoblet. Et håbløs udvikling styret af de store økonomiske problemer ved bl.a. andet at være et alt for lille sprogområde, og af at Facebook og Google har erobret store dele af annonceindtægterne. Du synes så, at det er et sundhedstegn, at jeg ikke gik genklang for et "Stem Blankt-parti". Jeg tror såmænd, det kunne have været sundere, end nu hvor stadig flere stemmer ender på de yderste fløje som udtryk for ren protest. Men vi behøver jo heller ikke være enige. med venlig hilsen Dorte Toft

Dorte Toft, 6. dec 2016


Hej Dorte Det er faktisk et sundhedstegn at du ikke lykkedes med "stem blankt" initiativ. Fælles for alle de sager du nævner er, at de blot ved et enkelt spadestik viser sig ikke at være så enkle som de forekommer i de sociale mediers sort/hvide belysning. Der er desværre en tendens til at udråbe de sociale medier som en vigtig platform for demokratiet. Intet kan være mere forkert. Kun i lukkede fora (og så er det vel ikke demokrati) kan man føre en seriøs politisk diskussion. I det åbne rum invaderes enhver dialog af de lette, forsimplede og ansvarsfri udfald. Facebook - og dermed formentlig også mange af de øvrige sociale medier er "over the hill". De bruges nu kun til reklamer, af politikere til envejskommunikation og af socialgruppe 4/5 som underholdning. De enorme krav til afkast og vækst kan ikke honoreres fremover og fører uvægerligt til dinosaurernes kollaps under egen vægt. Den politiske debat mangler et ståsted med det trykte presses tilbagegang, TV mediets forfladigelse og journaliststandens totale apati med hensyn til at finde nye veje for den journalistiske samfundsopgave. Det de flest journalister laver i dag kræver reelt set ikke en journalistisk uddannelse og/eller -drive. Man kan ikke gøre oprør mod økonomiske teorier eller Einsteins relativitetsteori, men man kan diskutere dem med kompetente parter, hvis der findes et rum hvor man kan få ørenlyd. m.v.h. Flemming Kjærulf

Flemming Kjærulf, 6. dec 2016


Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57