Politik fra rødderne

Af Susanne Eilersen
 | 

Omprioritering: Aktiv eller hæmsko?

”Jeg håber og tror på, at kommunerne i den kommende forhandling med regeringen om budgettet for 2017 vil tage konstruktivt imod den mulighed, de her har fået for selv at kunne pege på områder, hvor kernevelfærden er presset, og på, hvilke kommuner der er mere presset end andre.”

Den 16. marts vedtog Dansk Folkeparti og Venstre Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse efter forespørgsel om omprioriteringsbidraget i Folketinget.

Ordlyden i forslaget er: ”Folketinget fastslår, at frigjorte midler i 2017 som følge af det kommunale omprioriteringsbidrag bør bruges til at sikre kernevelfærden i kommunerne. Midlerne skal således prioriteres anvendt der, hvor behovet er størst. Den konkrete udmøntning sker i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi og finanslovsforhandlingerne”.

Det vil med andre ord sige, at kommunerne nu kan være helt sikre på, at midlerne fra omprioriteringsbidraget bliver i kommunerne også i 2017 og ikke, som nogle partier ønsker at give udtryk for, skal bruges til skattelettelser til de rigeste.

 ”Jeg håber og tror på, at kommunerne i den kommende forhandling med regeringen om budgettet for 2017 vil tage konstruktivt imod den mulighed, de her har fået for selv at kunne pege på områder, hvor kernevelfærden er presset, og på, hvilke kommuner der er mere presset end andre.”

For det andet kan både borgerne og kommunerne også være sikre på, at pengene nu er øremærket til kernevelfærd, og som der står i vedtagelsen: ”hvor behovet er størst”. Da vi ved, at der er kommuner især i yderområderne, der er mere udfordret end andre. Både når vi taler negativ befolkningstilvækst og rent socioøkonomisk. Jeg er meget glad for, at vi her får mulighed for at lave en lille form for en ny udligningsmodel, mens vi afventer regeringens tiltag til at se på hele udligningsreformen på en ny måde, da det er tiltrængt.

For det tredje har vi med vedtagelsen givet kommunerne meget større indflydelse på, hvordan kommunerne selv ønsker omprioriteringsbidraget anvendt. Kommunerne får i de kommende kommuneforhandlinger med regeringen nu mulighed for selv at prioritere de områder, hvor kommunerne ser størst behov for kernevelfærd.

Jeg håber og tror på, at kommunerne i den kommende forhandling med regeringen om budgettet for 2017 vil tage konstruktivt imod den mulighed, de her har fået for selv at kunne pege på områder, hvor kernevelfærden er presset, og på, hvilke kommuner der er mere presset end andre. Jeg håber, at Københavns overborgmester Frank Jensen, der repræsenterer landets største kommune, vil gå forrest og ændre sin retorik og tilgang til de kommende kommuneforhandlinger, sådan at et samlet KL har fuld opbakning til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne med regeringen til gavn for borgerne.

Det undrer mig meget, at Socialdemokraterne – landets største parti, der også kalder sig for et arbejderparti – ikke ønsker at bakke op om dette forslag, der giver kommunerne mere indflydelse samtidig med, at borgerne kan være sikre på, at pengene bliver ude i kommunerne, og at de nu er øremærket til den kernevelfærd, der er så vigtig for den enkelte borger. Selvom den danske økonomi er presset på andre områder, er kernevelfærd et af de områder, vi ikke vil skære ned på.

De kommende økonomiaftaler mellem KL og regeringen er lige på trapperne; en vigtig aftale, der lægger budgettet og rammerne for kommunernes økonomi i 2017. En aftale, hvor kernevelfærd forhåbentlig får en central rolle med  en fordelingsnøgle, der gør, at borgerne kan forvente samme serviceniveau uanset postnummer. I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af, at vi får et så ensartet serviceniveau for borgerne som muligt – i hele landet.

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57