Politik fra rødderne

Af Anders Lyck Fogh-Schultz
 | 
Seniorkonsulent & netværksleder, Danish.Care og CareNet
 

 

Forflytningsteknologi, badestole og vasketoiletter bliver stadig mere udbredte på plejehjem og i ældres private hjem, hvor de både skal  lette livet for de ældre og spare ressourcer.
Forflytningsteknologi, badestole og vasketoiletter bliver stadig mere udbredte på plejehjem og i ældres private hjem, hvor de både skal lette livet for de ældre og spare ressourcer.
Foto: Katrine Marie Kragh, Ritzau Foto

Velfærdsteknologi ændrer arbejdskulturen i kommunerne

Blandt andet i ældresektoren kan medarbejderne blive nødt til at redefinere egen faglighed, når flere ældre skal lære at blive mere selvhjulpne med ny teknologi.

Det går fremad med udbredelsen af velfærdsteknologi i de danske kommuner. Især inden for fire konkrete indsatsområder, nemlig forflytningsteknologi, hvor teknologi gør det muligt for én medarbejder at flytte en borger, hvor der tidligere skulle to til, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler begynder vi at se gode effektiviseringsgevinster.

I CareNet – Nationalt netværk for Velfærdsteknologi arbejder vi målrettet med at udbrede og implementere velfærdsteknologi i de danske kommuner. Vores mange kommune-medlemmer har i løbet de seneste ti år tænkt ny teknologi ind i arbejdet med sundhed, pleje og omsorg. Især indenfor ældreplejen har borgere, personale og den kommunale ledelse rundt om i landet gjort vigtige erfaringer. Der tegner sig herfra et billede af fortsat stigning i kommunernes implementering af velfærdsteknologier.

Større frihed og mere værdighed

Men arbejdet med at indføre ny teknologi i opgaveløsningen er ikke kun et projekt, der handler om effektivisering og økonomi. Rigtig mange af CareNets medlemmer, som vi møder på temadage og arrangementer rundt om i landet, fortæller at velfærdsteknologi i mindst lige så høj grad handler om de kvalitative gevinster, nemlig at borgerne bedre kan klare sig selv og tage ansvar for egne forløb. Dette kommer til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for den enkelte borger samt en aflastning af ægtefæller og andre pårørende, mens det for kommunens medarbejdere hovedsageligt handler om bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen.

At indføre velfærdsteknologi bliver ikke mindst på det organisatoriske område ofte et arbejde med kulturforandringer og kulturændringer. Medarbejderne må ofte ændre deres måde at tilgå arbejdet på. I nogle tilfælde må de også nå frem til en ny forståelse af egen faglig indsats. Et af vores mangeårige medlemmer, Køge Kommune, var for nylig vært ved en temadag om at bruge af sanseteknologier på demensområdet og andre områder. Her mødte jeg Køge Kommunes velfærdsteknologi-konsulent Jette Flarup, som netop har gjort sig en række erfaringer med kulturforandringerne i velfærdsteknologi.

Implementering tager tid

Også hun oplever, at processen at få implementeret en ny teknologi kræver et kontinuerligt fokus i praksis, stærk ledelsesopbakning og ressourcer, der i processen går fra andre opgaver. Og netop dette er et dilemma i en driftsorganisation. 

"Implementering af velfærdsteknologi er en lang forandringsproces, der tager tid. Det er meget sjældent, at man blot indfører en ny teknologi, og så det bare kører," må Jette Flarup konstatere.

"Hvis vi gør, ’som vi plejer’, og ikke implementerer de nye teknologier, så udvikler vi os aldrig. Så bliver velfærdsteknologi aldrig en del af kommunens metoder til at imødekomme borgernes behov. For os er velfærdsteknologi en naturlig del af fremtidens velfærdssamfund, hvor de kommunale ressourcer er under pres. Vi har som mange andre en stor og stigende ældrebefolkning, og derfor er vi nød til at sætte fokus på- og prioritere den her forandringsproces," forklarer hun.

Der skal opbygges en ny kultur

Køge Kommune har valgt at arbejde med velfærdsteknologi ud fra en strategisk tilgang. Kommunens velfærdsteknologiske potentiale indfries imed udgangspunkt i den enkelte borgers livskvalitet, et konkret behov hos enten borgeren eller kommunen, en målsætning om, at velfærdsteknologi skal fremme effektiviseringer i drift samt et ønske om at fremme en kultur, hvor teknologi bruges og udvikles. Især det sidste er, ifølge Jette Flarup, helt centralt for implementeringsarbejdet, idet det involverer både borgere, medarbejdere og ledelse. 

Gennem dialog og samarbejde mellem CareNet og eksempelvis Køge Kommune bliver netværket klogere på, hvad man med rette kan kalde ’succesfuld implementering af specifikke velfærdsteknologier i praksis’.  

Velfærdsteknologi er netop, som eksemplet med Køge Kommune også viser, både et teknologiprojekt og et kulturprojekt. På Teknologisk Institut vurderer vi, at teknologien i velfærdsteknologi billedlig talt kun fylder 20 procent, mens de resterende 80 procent handler om organisationens kultur, paradigmer, strategi, holdninger, værdier og parathed, motivation, arbejdsgange, arbejdsmiljø, etik og så videre.

Afgørende opbakning fra ledelsen

Køge Kommune ser med rette implementering af velfærdsteknologi som en lang forandringsproces, der både foregår i kommunens organisation og i den enkelte afdeling. Vores erfaringer viser, at de nødvendige kulturændringer blandt andet kræver markant opbakning fra en dedikeret ledelse, der er bevidst om medarbejdernes kompetenceudvikling og behov for at kunne styre og navigere i de velfærdsteknologiske forandringsprocesser.

Både i CareNet og Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi er vi bevidste om, at både borger og organisation i sidste ende skal nyttiggøre den teknologiske udvikling til alles fordel. Borgeren skal tilegne sig teknologierne og mestre eget liv bedre ved hjælpe af teknologiunderstøttelse, og medarbejdere og ledelse skal arbejde målrettet og fokuseret med implementering af specifikke teknologier især gennem kompetenceudvikling og dokumentation af indsatsen. Dette vil styrke velfærdsteknologiens potentiale både kvalitativt og i kroner og øre i årene fremover.

Arbejdet med velfærdsteknologi er nemlig aldrig ’som vi plejer’. Det kræver fokus, fagligt mod og tid. En pæn portion nysgerrighed og teknologibegejstring kan også fremme processen.

Anders Lyck Fogh-Schultz er netværksleder i CareNet, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut og fast blogger om velfærdsteknologi på kommunen.dk.

 

Innovation

Social & sundhed

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57