Politik fra rødderne

Af Anders Kjærulff
 | 
Teknologikritiker, etisk hacker og journalist, aflyttet.dk
I Svendborg er en Steiner-børnehave kommet på kant med kommunens digitaliseringsstrategi, fordi man ikke vil bruge iPads eller computere. Men måske er et larme-rum også mindst lige så godt for børnene eller bedre? Det var det for Anders Kjærulff.
Foto: Michael Engman / Polfoto<br />
I Svendborg er en Steiner-børnehave kommet på kant med kommunens digitaliseringsstrategi, fordi man ikke vil bruge iPads eller computere. Men måske er et larme-rum også mindst lige så godt for børnene eller bedre? Det var det for Anders Kjærulff. Foto: Michael Engman / Polfoto

Noter fra mit larme-rum til de 0-årige med iPad

"I dag var jeg uden tvivl blevet ADHD-medicineret og havde fået stukket en iPad med noget ‘Minecraft’ på i hånden. Det havde sikkert OGSÅ virket, medmindre jeg havde skilt iPad’en ad på samme måde, som jeg splittede alt mulig andet til atomer i den alder - inklusive en Remington-skrivemaskine, min mormors meget dyre radiogrammofon og mit vækkeur."

Jeg kom aldrig i børnehave.

De var ellers i sin vorden, da jeg var i den alder, og mens far og mor arbejdede, tilbragte jeg i stedet mine første år i massiv forkælelse hos min elskede mormor, der til gengæld lærte mig at vaske op, rydde op efter mig selv, gemme mig i bambussen i baghaven, alt om glæden ved at fodre ænder i parken og magien i at tage bussen rundt i byen og få lov til at trykke på STOP-knappen det rigtige sted og se, at bussen så faktisk stoppede.

Fjernsyn var der meget lidt af. Der var kun Danmarks Radio, og de sendte præcis en halv time hver dag. Det var det eneste, jeg så, bortset fra dengang, USA landede på månen og jeg sad klinet til skærmen i flere dage i træk, i øvrigt på 60 centimeters afstand, fordi jeg var vanvittig nærsynet, noget, ingen opdagede, før jeg var 12 år gammel …

 "I dag var jeg uden tvivl blevet ADHD-medicineret og havde fået stukket en iPad med noget ‘Minecraft’ på i hånden. Det havde sikkert OGSÅ virket, medmindre jeg havde skilt iPad’en ad på samme måde, som jeg splittede alt mulig andet til atomer i den alder - inklusive en Remington-skrivemaskine, min mormors meget dyre radiogrammofon og mit vækkeur."

Men ingen børnehave eller vuggestue.

Til gengæld nåede jeg et år i det, man dengang kaldte børnehaveklassen.

Det var et dejligt sted, som jeg tilbragte i det såkaldte 'larmerum', et gummicelleagtigt tilstødende lokale med brydemåtter på gulvet og ringe, man kunne hænge i, i loftet. Her fulgte pædagogerne os overaktive drenge, indtil vi havde afreageret med lidt råberi og skrigen og rullen på gulvet og svingen i ringe, og det føltes aldrig som en straf, snarere en befrielse fra malebøger og ler og sanglege.

Jeg elskede det rum lige så meget som pædagogerne, der så fik fred til at beskæftige sig med de mere rolige børn og bagefter også havde energi til mig, som de pligtskyldigt kiggede ind til hvert kvarter og spurgte, om jeg nu havde larmet NOK?

Første computer som 26-årig

I dag var jeg uden tvivl blevet ADHD-medicineret og havde fået stukket en iPad med noget ‘Minecraft’ på i hånden. Det havde sikkert OGSÅ virket, medmindre jeg havde skilt iPad’en ad på samme måde, som jeg splittede alt mulig andet til atomer i den alder - inklusive en Remington-skrivemaskine, min mormors meget dyre radiogrammofon og mit vækkeur. Men muligvis ville det så ikke være mig, der nu sidder pænt koncentreret som nogenlunde velfungerende skatteborger og familiefar med en ren straffeattest og skriver denne klumme?

Grundet tidernes langsommelighed og mine forældres manglende forståelse for mine basale behov fik jeg faktisk først min første rigtige computer som 26-årig, da jeg selv havde råd til at købe den. Det var en IBM Thinkpad, og jeg var meget glad for den efter gennem mange år at have nasset på mine venners Commodore 64’ere - ikke for at være digital, men for at kunne SPILLE, noget, jeg resten af tiden fik afløb for på diverse grillbarer til 2 kroner per spil. Også det er set i bakspejlet endt relativt fornuftigt.

Men sådan kan det naturligvis ikke blive ved med at være.

Skal pinedød bruge iPads

Svendborg Kommune mener for eksempel, at man skal have en computer i hånden, så snart man kan. Børnehaven ‘Askelæ’ er en såkaldt Steiner-børnehave.  Her har man altid været skeptisk og afventende overfor ny teknologi, men den går sørme ikke længere:

“Svendborg Kommune kom i december måned sidste år på tilsynsbesøg. Her blev det klart, at børnehaven ikke kunne bestå kommunens tilsyn, fordi man altså har afslået at indføre læring via for eksempel computer eller iPad,” skrev TV2 Fyn i en meget delt artikel fra sidste uge.

Kommunen har nemlig ligesom mange andre vedtaget en digital politik for børn fra 0 til 18 år, og hvis man - som Børnehaven Askelæ - nægter at følge med tiden, ja, så overvejer kommunen at tage deres tilskud!

Hele balladen starter i 2014, hvor Svendborg Kommune vedtager en såkaldt ‘Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i  Svendborg Kommune’.

Heri står der såmænd, at kommunen forpligter sig til at lære børnene: “at udnytte digitaliseringens og informationsteknologiens læringsmuligheder. Det kan være at søge og forholde sig kritisk til informationer, træne færdigheder, kommunikere og samarbejde med kammerater og professionelle, være skabende, deltagende og kunne formidle viden. Et væsentligt element er digital dannelse og etik, der blandt andet indeholder evnen til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitale verden.”  Og tager man det for pålydende og lader det omfatte helt små børn fra 0 år og opefter, ja, så er konsekvensen tilsyneladende noget med nogle iPads, som børnene pinedød skal bruge. Hvilken slags dannelse og etik det vil medføre, er der til gengæld ikke mange ord omkring. For det er som bekendt ikke dimsen selv, der gør en klogere eller bedre til at klare sig i verden.

Nul-skærm-politik

Det er der rigtig mange andre, der allerede har fundet ud af. Således går den digitale elite i Silicon Valley - dem, der designer de der iPads - i den stik modsatte retning: Det største uddannelseshit ‘over there’ er nemlig ‘Waldorf School of the Peninsula’ i Los Altos, Californien, og forældrene til børnene, der tæller ledende medarbejdere hos Google, Apple og Yahoo (faktisk er tre ud af fire forældre mennesker med stærk tilknytning til tech-branchen), har grundlæggende den indstilling, at de nok selv skal få lært børnene om computere, når tid er. Waldorf-skolerne kører nemlig en total nul-skærm-politik. Al undervisning foregår med gammeldags tavler og papir og blyant og bunkevis af analoge leksika på hylderne. Børnene bliver i øvrigt også undervist i at strikke!

Og i England, ja, der er der nogle, der er gået endnu videre: På ‘Morden School’ i London er der forbud mod at bruge computere og smartphones og se film, hvis man er under 12 år gammel. Også i fritiden og i ferierne. Når man bliver 12, må man se dokumentarudsendelser udvalgt af forældrene, og først når man er 14, må man se film i fjernsynet! Internettet - ja, det er helt forbudt, til man bliver 16 år gammel - både i skolen og derhjemme.

Hvem genindfører larme-rum?

Det kan virke meget reaktionært, men skoleledelsen hævder, at det hjælper børnene med at udvikle evner som kreativitet og koncentration. De får rygvind af ny forskning fra London School of Economics, hvor en stor ny undersøgelse viste, at 6,41 procent af eleverne opnåede bedre testresultater efter indførelsen af mobilforbud, og hvis man tog de svageste elever, så blev deres testresultater 14,23 procent bedre!

Og som de siger på Morden: Det meste af den teknologi, vi i dag regner for topmoderne, kommer sandsynligvis til at virke primitiv og klodset i fremtiden.

Herhjemme pippes der også svagt i hjørnerne om, hvorvidt den der digitale kejser egentlig har noget tøj på.

På Sct. Knuds Skole i Fredericia indsamler skolen alle elevers mobiltelefoner i en særlig metalkuffert hver morgen. Det har ifølge både lærere og elever skabt mere koncentration om undervisningen. Og som en elev siger: ‘Så sidder man heller ikke hele tiden og venter på, om der kommer et opslag på Facebook’.

Hos børnehaven ‘Askelæ’ nægter man at give sig og har en enig forældrebestyrelse i ryggen, mens Svendborg Kommune holder på deres.

Jeg spekulerer kun på én ting: Hvem bliver de første til at genindføre larmerum i børnehaverne? Og må jeg kigge forbi bare en gang imellem? ….

 

Børn & unge


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57