Politik fra rødderne
Af Rasmus Jønsson
 | 
"Sagerne med kontormøblerne og CV’et vil de fleste politikere kunne overleve i offentligheden, men Grünfeld havde internt i Alternative så dårlig en stjerne, at balladen blev brugt til at presse ham ud," skriver Rasmus Jønsson.
Foto: Asger Ladefoged, Ritzau Scanpix

Fem ting kommunalpolitikere kan lære af Grünfeld-sagen

"En god regel er, at hvis man har gjort noget galt, skal man falde på knæ med det samme og undskylde."

Det er åbenbart ved at være en tradition, at der skal være ballade på Københavns Rådhus i efterårsferien. Sidste år rasede stormen om Anna Mee Allerslev, i denne efterårsferie var det Alternativets Niko Grünfeld, der blev væltet som borgmester af en voldsom mediestorm, udløst af køb af kontormøbler og CV-fusk.

Er man beskæftiget med kommunalpolitik, er det altid en god ide at nærstudere de kriser, der udspiller sig. Først og fremmest fortæller de noget om, hvor medierne og offentlighedens moralske kompas bevæger sig hen. Overtrædelse af de ”moralske regler” i politik udløser ofte mediekriser, der er mere voldsomme end overtrædelse af de ”juridiske regler”. Derudover kan krisestudierne også bruges til at få et indblik i god og dårlige håndtering, når det brænder rundt om kommunalpolitikerne. I sagen om Niko Grünfeld er der særligt fem ting, kommunalpolitikere kan tage ved lære af:

Venner kan være de værste
Ens politiske venner burde egentlig være dem, der bakkede en op, når det hele brænder på. Men sådan er det langtfra altid i politik.

Niko Grünfeld blev presset ud af sine egne partifæller på rådhuset. Sagerne med kontormøblerne og CV’et vil de fleste politikere kunne overleve i offentligheden, men Grünfeld havde internt i Alternative så dårlig en stjerne, at balladen blev brugt til at presse ham ud.

På den måde minder forløbet om det, der ramte Anna Mee Allerslev. Hendes sager var heller ikke i en liga, der krævede hendes exit, men et internt pres udløste det. Allerede da balladen brød ud, kunne man se, at Grünfeld ikke stod stærkt i baglandet. På de sociale medier var der ikke meget opbakning at hente, og på intet tidspunkt virkede det, som om Alternativet proaktivt forsøgte at hjælpe ham ud af problemerne.

Når de politiske skandaler ruller, er det politiske bagland en af de værste ”dræbere”. Så det er en god idé at kigge sig godt over skulderen i disse situationer, da det tit er fra den kant, de skarpeste knive kommer.

Fald på knæ med det samme
Jo kortere tid en krise varer i medierne, des mindre skade laver den. Grünfeld var alt for længe om at reagere på de dårlige sager.

Det tog ham mange dage først at svare og sidenhen at komme frem til, at han ville undskylde det hele. Først sprællede Grünfeld med forskellige forklaringer, både om indkøbet af kontormøblerne og røverhistorierne om hans CV. Da han endelig faldt på knæ og sagde undskyld, virkede det hele en smule utroværdigt.

En god regel er, at hvis man har gjort noget galt, skal man falde på knæ med det samme og undskylde. I sådanne situationer er selv timer helt afgørende for, hvor meget imageskade, krisen kan nå at forvolde.

Dagsformen skal holdes oppe
En af de væsentligste faktorer for, hvor stor skade en krisesituation gør på en politikers image, er politikerens dagsform på popularitetsskalaen.

Niko Grünfeld stod ikke særlig stærkt, da krisen ramte. For det første havde han et halvt år forinden været udsat for offentlig kritik, da han fravalgte den noget tungere beskæftigelses- og integrationsborgmesterpost. For det andet havde han ikke nogen store politiske resultater at stå på under balladen.

Havde han leveret en perlerække af synlige politiske trofæer som kultur- og fritidsborgmester, ville han have haft et stærkere personligt, politisk brand, der kunne have hjulpet ham til at overleve krisen. Men Grünfeld havde ikke taget københavnerne med storm i sin første tid som borgmester, derfor var han også lettere at vælte.

Hvad ikke kan forklares, skal ikke forsvares
Grünfelds skiftende og mystiske forklaringer om blandt andet udskiftning af et glasbord, om at kontoret skulle bruges af alle københavnerne og om, hvordan ”fejlene” i CV’et var opstået, gav meget negativ omtale både i medierne og på de sociale medier. Grünfeld-sagen er et klokkeklart bevis på, at de valg, man som politiker foretager, også skal kunne forklares på en ordentlig og troværdig måde.

Hvis man ikke kan forklare sine beslutninger, må de tilbage på værkstedet og have en tur til.

CV’er skader langt mere, end de gavner
Fejl, mangler og overdrivelser på politikeres CV er efterhånden ved at være en klassiker, når det handler om at få skovlen under tilliden til folkevalgte. Inger Støjberg, Bendt Bendsen og Esben Lunde Larsen er andre eksempler på politikere, der er kommet i fedtefadet på grund af problemer med deres CV.

I betragtning af hvor få mennesker, der bruger tid på at nærstudere politikeres CV’er, har de gennem tiden skabt uforholdsmæssig så megen ballade, at en logisk konklusion må være, at man som politker minimerer eller helt dropper offentliggørelse af sit CV.

Kommunikation

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57