Politik fra rødderne

Af Morten Marinus Jørgensen
 | 
Kommunalordfører for DF
Kommunalordfører for Dansk Folkeparti

Nej til lavere valgretsalder

Jeg vil kategorisk afvise at eksperimentere med den danske valgretsalder ved kommende valg og folkeafstemninger, hvilket nogle – specielt på venstrefløjen – har luftet idéer om.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, at valgretsalderen skal følge den juridiske myndighedsalder, der som bekendt i dag er 18 år. Hvis man beslutter at sænke valgretsalderen til 16 år, vil valgbarhedsalderen per automatik følge med, ellers vil det kræve en ændring i grundloven i henhold til § 30, stk. 1, der foreskriver, at de to følges ad. Dette vil i praksis betyde, at en 16-årig der endnu ikke er myndig og dermed stadig er underlagt sine forældres bestemmelse, vil kunne opstille til for eksempel et folketingsvalg. Da barnet endnu ikke er myndigt, vil det betyde, at det har pligt til at følge sine forældres ønsker og ikke sin egen overbevisning, så hvis man vil nedsætte valgretsalderen, må myndighedsalderen naturligvis skulle følge med. Dette er der med undtagelse af Enhedslisten ikke nogen af de politiske partier, der synes er en god idé. Derfor ser jeg forslaget om at eksperimentere med valgretsalderen som et udslag af ren populisme, men glæder mig dog samtidig over, at venstrefløjen ikke ønsker, at 16-årige skal kunne indgå bindende kontrakter, hæfte fuldt ud for deres økonomiske dispositioner eller straffes på linje med voksne.

Man kan være tilbøjelig til at tro, at venstrefløjens ønske om at eksperimentere med en lavere valgretsalder er et forsøg på at erobre flere vælgere. Men valgundersøgelser viser faktisk, at 16-17-årige stemmer næsten ligesom resten af befolkningen, så det vil formentlig ikke rykke nogen mandater. Kun 47,1 procent af de unge mellem 19 og 29 år stemte ved forrige kommunalvalg, og jeg tvivler på, at tallet vil være højere blandt de 16-17-årige. Dermed giver man de unge en forpligtelse som flertallet slet ikke ønsker.

 Jeg tror, at de færreste mener, at alle 16-17-årige er klar til at agere fuldt ud som voksne i juridisk såvel som praktisk forstand grundet deres manglende livserfaring, fysiologiske samt mentale udvikling.

Derfor er der gode saglige grunde til at fastholde en myndigheds- og valgretsalder på 18 år. Alt andet vil være at lade folk få indflydelse på landets og kommunernes styring, mens de i alle væsentlige forhold kører på frihjul. Teenagere skal først til at finde deres egne ben at stå på, og vil være alt for nemt påvirkelige af f.eks. overfladiske faktorer eller falske løfter.

I stedet for at fokusere på at sænke valgretsalderen synes jeg, det vil være mere væsentligt at have fokus på hvordan vi får flere unge til at stemme, så de kan blive lige så engageret i samfundet som resten af befolkningen.

Ifølge flere valgforskere drejer det sig om, at få de unge til at se det fornuftige i demokrati og det vigtige i, at man deltager. Det kan desværre være vanskeligt, hvis den politiske linje er uklar, hvilket den jo meget ofte er i dansk lokalpolitik.

Det er min opfattelse, at mange unge godt vil være en del af den politiske verden, men den politiske verden giver ikke noget fornuftigt svar til de unge på, hvor den står og hvorledes det gavner dem. Derfor er det op til os politikere, at gøre det mere gennemskueligt og håndterbart, så de unge har nemmere ved at engagere sig i valgene. 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57