Politik fra rødderne

Af Omar Ahmad Marzouk
 | 
Dansk standupkomiker med rødder i Egypten – født i Cairo i 1973. Han har markeret sig med one-man shows og flere tv-programmer.
omar 2WEB|5411b66f19b3d-wpcf_150x150<br />Illustration: IB Kjeldsmark|<br />
omar 2WEB|5411b66f19b3d-wpcf_150x150
Illustration: IB Kjeldsmark|

Min ekstreme tro skal mine børn arve

”Jeg forstår godt, hvorfor IS kan virke tiltrækkende på nogle unge mennesker. Faktisk har jeg sværere ved at forstå vores modsvar til denne ekstreme ideologi.”

Jeg er opvokset i et hjem, hvor religion var et meget centralt omdrejningspunkt: Min far er et stærkt troende menneske. Op gennem min barndom var religion noget, som blev diskuteret daglig, og vi missede aldrig en fredagsbøn, hvis ikke jeg var i skole. Ramadanen var en fest, og jeg insisterede på at faste, fra solen stod op og til den gik ned, allerede fra jeg var 9 år gammel.

Jeg havde dog altid en lille knude i maven, når vi skulle i moskeen – ikke på grund af imamens prædiken, som jeg ofte ikke forstod noget af, men fordi min far næsten altid endte i en ophedet diskussion med de andre bedende.

Noget af det, min far foragter allermest, er muslimer, som er ekstreme i deres tro. Og han sagde fra. Som barn syntes jeg, min far var noget af det mest pinlige i verden, når han efter fredagsbønnen, ofte højlydt, diskuterede religion, hykleri og muslimers evne til at snakke mere end at handle.

Min far er ekstrem i sin tro. For ham handlede Islam om ens indre kamp mod ens eget hovmod, bedrevidenhed, grådighed og lyst. Islam handler meget om ens intentioner: Gør du en god gerning ud fra egoistiske intentioner, så gælder det ikke. For min far handlede det om at gøre noget for andre og specielt for de mindrebemidlede mennesker i samfundet og om altid at ønske det bedste for ens medmennesker, uanset hvad de så troede på.

Når min far snakkede om et kalifat, så var det et sted, hvor ingen mennesker gik sultne i seng og hvor mennesker var frie til at være det, de gerne ville være. På mange måder mindede hans drøm om kalifatet om vores danske velfærdssamfund bortset fra, at selv IS’ kalifat har en dagpenge-genoptjeningsperiode på hele 4 år – det kan vi da kun misunde.

Jeg er selv ikke særlig religiøs. Jeg begyndte at miste troen, da jeg begyndte at lave stand-up. Min fars modvilje imod, at jeg skulle optræde i lokaler fyldt med alkohol og kvinder skabte en følelse af hykleri i bedste Yahya Hassan-stil: “Hvor blev den tolerance af, som du hele tiden prædiker om?” I takt med, at jeg er blevet ældre og selv fået børn, er det gået op for mig, at det nok var mere frygt end hykleri, der drev bruddet imellem min far og jeg.

 ”Jeg forstår godt, hvorfor IS kan virke tiltrækkende på nogle unge mennesker. Faktisk har jeg sværere ved at forstå vores modsvar til denne ekstreme ideologi.”

Som ung mand i starten af 20'erne følte jeg, at ”danskerne” var mere tolerante – de gav mig plads til at være mig, eller rettere sagt: Jeg troede, at danskerne så mig som den jeg er, indtil jeg også begyndte at møde den danske intolerance. Det skabte samme følelse af hykleri og forrædderi mod de værdier, som danskerne selv prædiker. Jeg var en meget vred ung mand, som syntes, at hele verden var værdiløs og hyklerisk, og havde jeg ikke opdaget standup, kunne jeg selv have været IS-kandidat.

Måske tænker du, at det er ekstremt; jeg vil påstå, at det er ganske menneskeligt. For så simpelt er vi mennesker indrettet. Får vi ikke en følelse af at måtte være med i fællesskabet, bliver vi destruktive. Se bare på børn, som ikke må være med, når de andre leger. De gør alt for at ødelægge den leg, de ikke må være med til.

Jeg forstår godt, hvorfor IS kan virke tiltrækkende på nogle unge mennesker. Faktisk har jeg sværere ved at forstå vores modsvar til denne ekstreme ideologi.

Indtil videre så er det politiske modsvar til IS: ”Så tager vi sgu statsborgerskabet fra de mennesker, som tager til Irak for at kæmpe” – ikke en særlig stærk trussel, når de er villige til at give deres liv for sagen.

Måske er det politikernes måde at fraskrive sig et ansvar: ”De er jo muslimer – det har ikke noget med Danmark at gøre, selvom det er i vores land, disse unge mennesker er blevet radikaliseret.”

Ingen Kählervaser, intet asyl

I den offentlige debat diskuterer vi muslimer som om alle er ekstremister: Vi bevæbner kurderne, men sætter ROJ TV på terrorlisten, vi deltager i krige på tvivlsomme grundlag, som på en eller anden måde har været med til at skabe fundamentet for, at IS har kunnet gro frem.

Nu sætter vi kløgtigt militæret ind mod IS, men det skaber også et dilemma: At vi nu er med i en væbnet konflikt, hvor danske soldater kan komme til at skyde danske statsborgere i et fremmed land.

Al den krig skaber store flygtningestrømme, men i Danmark diskuterer vi, hvordan vi kan lukke grænserne for disse mennesker. Der er slet ikke Kählervaser nok i butikkerne til, at vi kan tage imod flere flygtninge. Og ja, flygtninge er ikke og bliver aldrig en økonomisk gevinst – men det er jo heller ikke i økonomisk øjemed, vi skal tage imod dem. Det er helt fair at diskutere, hvor mange vi har råd til at tage imod, men den værdipolitiske overbygning om, at vores kultur bliver rendt over ende, er bare med til yderligere at radikalisere vores samfund på begge sider.

Vi skal diskutere IS, ja, men det er på høje tid, vi diskuterer radikalisering i vores eget samfund. Jeg er ikke et specielt religiøst menneske, synes jeg selv. Jeg har et meget afslappet forhold til mange af de dogmer, der er i min religion. Alligevel oplever jeg i stigende grad at blive sat i bås med islamister, fordi jeg har et andet syn på vores offentlige debat om dette emne. Jeg oplever eksempelvis i stigende grad, at min Facebook-profil bliver besat af danske højrenationalister, der synes, jeg skal smides ud af landet, hvis jeg på nogen måde omtaler islam i positive vendinger.

Jeg oplever, at vi bliver et mere og mere frygtfuldt samfund.

Frygten er IS’ stærkeste våben – min rygmarvsreaktion er at latterliggøre det frygtindgydende. Da jeg så den amerikanske journalist blive halshugget af en mand med tyk engelsk accent, tænkte jeg: ”… med så tyk engelsk accent, tager det ikke lang tid for efterretningstjenesterne at finde ud af, hvem bødlen er” – der gik da heller ikke mere end et par dage, før de havde sat navn på bødlen. Så han er muligvis den sidste terrorist, vi ser tale på disse halshugnings-videoer; i fremtiden vil vi se dem mime deres foragt for Vesten ... og det kan kun blive underholdende.

Det er ikke for at gøre grin med den halshuggede, men det er vigtigt, at vi latterligør dem, der ønsker at sprede frygt.

Uheldigvis er frygten også visse danske politiske partiers stærkeste aktiv: frygten for det fremmede. Og jeg har tænkt mig at tale imod den frygt, så længe nogen gider at høre på mig.

Sikkert også efter, at folk er holdt op med at lytte.

Måske er jeg også selv blevet radikaliseret. Jeg hader at indrømme det, men jeg har nok arvet min fars ekstreme tro på mine medmennesker, og det værste er, at jeg har tænkt mig at give den arv videre til mine børn.

Integration


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Kære Mads, Har du læst Koranen? Hvis svaret er nej, læs den, og find ud af om det virkelige er fra koranen, de har deres 'program' fra.

Ahlem, 28. sep 2014


Debatten strander for det meste i en dem og os sondring, hvor "de andre", de der er forskellige fra os selv parkeres i en begrebslig kasse adskilt fra virkeligheden som vi selv definerer den. Der kan spindes mange teorier over, hvorfor og hvordan "de andre" er forskellige fra os selv, men nytteværdien i dette er skisme begrænset. Måske booster opfattelsen af denne gruppe via kontrast en positiv selvopfattelse af dig selv som rationelt tænkende, selvkørende individ. I Vesten er det uafhængige, autonome og intellektuelt uafhængige individ i høj kurs. Vi kan godt lide at "nurse" illusionen om at være uafhængige fra andre, ja omverdenen generelt qua vores fænomenale evner til at ræsonnere og være i kontakt med sin individualitet. Selvdefinition er nøglen. Så vi frygter og ser ned på totalitære systemer, for det truer alt vi værdsætter, inklusive vores selvopfattelse som de her fænomenale, selvkørende individer. Det er især i høj kurs efter nedbrydningen af de store fortællinger som religion og politik, der har efterladt mennesket alene til at begribe hvorfor og hvordan man skal begå sig i en uforudsigelig og kompleks verden. Og her er min pointe: man kan dømme at mennesker forskellige fra een selv er alt muligt, men man kommer ikke nærmere forståelse eller tilnærmelse af en løsning. Det mener jeg kun man kan nå ved en erkendelse af at der er noget almentmenneskeligt på spil og derved finder lighedspunkter, fremfor forskelle. Jeg tror vi som mennesker har et iboende behov for mening, for tilhørighed og for at reducere kompleksitet og uforudsigelighed i mødet med verden. Det er vel ikke så underligt, at unge mænd der vokser op i en fremmed kultur og på forhånd er definerede som forkerte, vælger at identificere sig med en overbevisning som giver identitet, retning i tilværelsen og forenkler en udfordrende virkelighed? Måske er vestlig tankegang det stik modsatte, måske frygter vi alt, der indebærer afhængighed, konformitet og opløsning af individet til fordel for gruppen eller et højere formål? Jeg mener man er bedst tjent med at forsøge at forstå det uforståelige ved at anerkende det fællesmenneskelige. I dette tilfælde et helt grundlæggende behov for mening, tilhør og retning-uanset om vi kan tilslutte adfærden eller ej. Dæmonisering ændrer intet, så.....

Tine Færch, 21. sep 2014


@Omars komentar: Hvis islam ikke er problemet, hvor er det så IS får deres "program" fra. Gør de noget, der ikke kommer fra koranen?

Mads, 20. sep 2014


OK - det her blev langt - det må I undskylde. Kort resume: Jeg synes religion er en lænke om foden på vores udvikling som mennesker. Kære Omar, (og I andre) Som du også nævner i sin artikel, så er problemet dogmatisk tænkning. Men for mig ER religionen derfor også problemet. Religionen ER problemet. KULTUREN er ikke. De hænger naturligvis meget sammen, men de er heldigvis ikke det samme. Jeg deler kultur med en indremissionsk jyde, men jeg deler ikke religion. Du deler religion med en Indonesisk ris-bonde, men du deler ikke kultur. Religionen er det der holder folk nede. Religioner er traditionsbærere, når de er bedst, men de er også moralske udviklingshæmmere. Det er jo det du selv bemærker. Din far så igennem alle de fine tomme ord uden handling, som er så almindelig blandt religiøse, men han blev stadig holdt tilbage af sin religion når det kom til din optræden foran mennesker med en anden religion. Jeg har haft præcis samme beskrivelse af en venindes far, som var katolik. Han kæmpede hårdt imod det hykleri han så i sin kirke, men som alligevel blev skræmt fra vid og sans da hans datter ville gifte sig med en muslim. Det er min påstand at han og din far ville have været ligeså moralske og gode mennesker uden deres religion - og oven i købet have været mere frie i deres eget sind og tanker. Religion holder folk fra at udvikle sig, som vi ellers gør i alle andre sammenhænge. Livet er en flod der kæmper sig fremad, religionen er mudder og sten der gør det hele mudret og besværligt. Hvem ville i dag synes det er en god ide at slå 5000 tilfældige mennesker ihjel som straf for at have bygget en statue? Hvem ville i dag synes det var en god ide at holde slaver? Hvem ville i dag synes at man skal kræve skat af folk der ikke mener det samme som magthaverne? Hvem ville i dag synes at man skal slå mænd og kvinder ihjel fordi de har haft en affære? Hvem ville i dag tro at man ville kunne nyde et liv i himlen hvis andre mennesker led for evigt, blot fordi de ikke troede på den samme gud som dig? Eller slet ikke troede? Ingen, hvis det ikke var for religioner. Og religioner er ikke det eneste problem vi har som mennesker - men de er et unødvendigt problem. De tjente måske et formål for 1000 år siden, men det gør de ikke længere. Venlig hilsen, Magnus PS: Nu lyder det måske som om jeg synes vi skal afskaffe religion "ved lov". Men jeg er meget mere på linje med Omar her. Religion skal grines ud. Eller begrænses til hyggelige traditioner og folkesagn. Julemanden, Thor, den Afskyelige Snemand, Abrahams ørkengud, Godzilla, Ra, Khali, Enhjørninger, de er allesammen meget sjove at tænke på, så længe ingen tager dem rigtigt alvorligt.

Magnus Nygaard, 17. sep 2014


Lars Din omtalte elefant har vi set og hørt på til bevidstløshed i årevis. Det kan umuligt have undgået din opmærksomhed, da netop dine argumenter er en meget stor del af ,specielt højrefløjens,indlæg i udlændingedebatten. Og NEJ, jeg kalder dig IKKE hverken racist eller højrefløjsaktivist på det grundlag, men måske offer for en skræmmekampagne blandet med en vis uvidenhed? KUNNE det tænkes? Jeg mener afgjort, at Omar har en pointe her. Det siger jo sig selv, at hvis man lige fra barndommen af får at vide, at man ikke hører til, oplever at blive set ned på, høre sig selv og sin kultur blive svinet til i Pressen i én uendelig, ja så bliver man da bitter. Og det er dén bitterhed, vi må til livs ved at opføre os civiliseret eller i det mindste sætte os ind i de ting, vi udtaler os så nedsættende om, som det oplyste folkefærd, vi plejer at prale af, vi er. Tryk avler modtryk. Det er logik for burhøns.

Dorthe Jørgensen, 16. sep 2014


Lars Pallesen. Gode betragtninger. Man ser jo hvordan stort set samtlige danske imamer kvier sig ved at skulle tage afstand til IS, fordi det ville være at tage afstand til deres egen religiøse grundtekster. Jeg stoler ikke en kæft på de toneangivende muslimske overhoveder herhjemme, og de er med til at fastholde de øvrige i trosfællesskabet, i et evigt problemfelt, uden nytænkning og reformvenlighed. Og please, kan vi ikke nok få religion tilbage til at være et udelukkende personligt anliggende igen? Jeg er træt af lovreligionen Islam og dens særkrav og hærgen verden over.

Jesper, 16. sep 2014


Kære Lars, Du må sige det så tosset du vil at det er Islam som er problemet, men det gøre det bare ikke mere rigtigt. De mennesker som bekæmper IS på front linen hverdag er jo muslimer, de mennesker som lider aller mest under IS er muslimer. IS er en ekstremistisk gruppe – længere er den ikke, har ikke noget med Islam at gøre. Du kan godt prøve med Islam er et tabu, men det noget bullshit, vi har stort set ikke snakket om andet de sidste 14 år.

omar marzouk, 16. sep 2014


Tak Lars Pallesen... Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Holger, 16. sep 2014


Hvorfor taler vi ikke om elefanten i rummet? Vi VED jo hvem det er, og hvor det er disse unge muslimske mænd får den "gode idé" at blive mordere og martyrer!? Hvorfor holder vi konsekvent kikkerten for det blinde øje og begynde at skose f.eks. de danske politikere for at løbe fra deres ansvar for den islamistiske radikalisering af disse unge muslimer? (Fordi det foregår i Danmark, så er det de danske politikernes ansvar at unge muslimer bliver islamistiske terrorister!!? Give me a fucking break!) Jo, grunden til at vi ikke taler om elefanten i rummet er, at der er politisk konsensus om, at "det er jo ikke deres religion, som er problemet". Det må man ikke sige. For så er man nemlig rascist. Så vi nøler og møler rundt om den varme grød imens sandheden stirrer os lige i fjæset og råber "Allahu Akhbar!" imens den skærer halsen over på endnu en uskyldig vestlig journalist for rullende kamera! Lad mig formulere et modspørgsmål, så behersket som jeg overhovedet formår: Er det MULIGT at der er en sammenhæng mellem, at man af de toneangivende autoriteter (mænd!) i ens lokalsamfund har fået tudet ørerne fulde til hver fredagsbøn om, at man er en stor helt, hvis man ofrer sit liv for Allah og bekæmper "Islams fjender", og så det faktum, at unge muslimske mænd fra disse områder lige nu melder sig som jihadister i IS? KUNNE man forestille sig, at religion måske spiller en større rolle i "denne beklagelige udvikling" end vi "pæne danskere" har for vane at indrømme, når vi drøfter det med vores pæne venner i PH-lampens skær? At det måske IKKE har så meget at gøre med, at der ikke var bordtennisborde og underholdningstilbud nok til de unge i Gellerup eller Ishøj eller Vollsmose, men at det MÅSKE havde noget at gøre med (tør man sige det højt?) deres fucked up religiøse ideer og idealer, som de får bekræftet af såvel forældre, onkler og tanter, som den lokale imam, og de hadprædikende TV-mullah'er fra Saudi Arabien på satellitboxen 24/7, 365 dage om året? Måske? Eventuelt ... ?

Lars Pallesen, 16. sep 2014


Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57