Af Michael Kjærgård
 | 
Journalist på kommunen.dk og dknyt

Min Amanda var fra KMD

Kristendemokraterne fandt det klogest at tage rollen som den voksne i klassen og overtage det uofficielle ordførerskab for den digitale vælgererklæringsutålmodighed.

Man husker altid den første, og den første var Dora.

Datastyret Optagelse, Redigering og Afvikling fra Chr. Rovsing til DR. Hun kom aldrig til at virke; faktisk var hun så besværlig, at DR-medarbejderne måtte udføre hendes opgaver som håndarbejde og derfor kaldte hende Manuella.

Man husker også altid den største, og den største var Amanda.

Den oprindelige Amanda var fra Datacentralen (senere CSC) til Arbejdsformidlingen, men i stedet for at gøre arbejdsgangene enklere og hurtigere blev de mere indviklede og tidkrævende. Og så kostede hun en milliard kroner og blev skrottet efter fem års hakkende drift.

Efter det blev man lidt tilbageholdende med pigenavnene, men selv under andre navne fortsatte it-fadæserne i en lind strøm. Forsvarets DACCIS og DeMars. Domstolsstyrelsens digitale tinglysning og Civilstraffe. Politiets Polsag, Skats EFI og Arbejdsskadestyrelsens PROASK.

Men Amanda var og blev den største og blev endda kåret som Danmarks største offentlige it-skandale. Tillige lever navnet videre i hadeprisen Årets Amanda og i det hele taget som fællesbetegnelse for tvivlsomme it-eventyr af enhver art.

Så selvom Amanda oprindelig var fra Datacentralen, så er hun i dag fra KMD. For det er KMD, der står bag systemet med digitale vælgererklæringer, der skal gøre livet lettere for nye partier ved at forenkle og tidsmæssigt forkorte den godkendelsesprocedure, de skal igennem for at kunne stille op til folketingsvalg.

Lyder det som noget, man har hørt før? I så fald gør udfaldet det også.

I hvor høj grad det ikke er lykkedes, fik blandt andre Nationalpartiet gjort godt og grundigt opmærksom på i sidste uge. Partiets stunt med først at erklære sig opstillingsparat og derefter forresten alligevel ikke være i besiddelse af et tilstrækkelig antal vælgererklæringer, fordi man af alle ting selv havde makuleret dem, bragte mindelser om dengang Dukkepartiet på lignende vis bevidst løj sig til opstillingsparathed.

Med manøvren afskrev Dukkepartiet endegyldigt sig selv som noget, man kunne tage alvorligt. Der er vi nok ikke helt med Nationalpartiet endnu alene af den grund, at det faktisk har noget at have kritikken af den digitale vælgererklærings-løsning i. Den skulle ifølge den oprindelige frist have været i drift fra årsskiftet 2014/2015, men vi kom 12 dage ind i 2016, før løsningen blev lanceret. Og det bliver først ‘i løbet af sommerferien’, den vil ‘være oppe at køre ordentligt og sikkert’, som indenrigsminister Karen Ellemann har formuleret det.

Op til FV15 ramte forsinkelserne de to nyskabelser Alternativet og Nationalpartiet, idet førstnævnte som bekendt alligevel klarede både vælgererklærings-hurdlen og den virkelige hurdle med at blive valgt. Nationalpartiet klarede derimod ikke nogen af dem, hvad enten det så skyldtes forsinkelsen af den digitale vælgererklærings-løsning eller noget andet. Men der kommer vel også et FV19 engang, og både Nationalpartiet og flere andre står og tripper for, at de digitale vælgererklæringer skal gøre livet lettere for dem.

Blandt dem finder vi den, som de andre ikke må lege med, Danskernes Parti, hvis stifter Daniel Carlsen er en af de få, mod hvem man kan trække nazikortet uden risiko for at blive ramt af Godwins Lov. Han oplevede i sidste uge undtagelsesvis, at nogen godt ville lege med ham, nemlig Nationalpartiet, som efter sit stunt med de vælgererklæringer, som partiet alligevel ikke havde, havde brug for et sandhedsvidne, der kunne bekræfte, at alle Nationalpartiets fortrædeligheder var nogle andres skyld, in casu Indenrigsministeriets.

Ikke at der er noget nyt i, at Nationalpartiet i egen optik er forfulgt, men denne gang havde det brug for nogen til at bekræfte det, og af alle var Daniel Carlsen åbenbart det bedste bud. Man kan gætte på, at det var medvirkende årsag til, at Kristendemokraterne fandt det klogest at tage rollen som den voksne i klassen og overtage det uofficielle ordførerskab for den digitale vælgererklærings-utålmodighed.

Men uanset hvem der står for beklagelserne, kommer det til at tage den tid, det tager, og hvis ministerens bedste gæt er ‘i løbet af sommerferien’, så er der, som ministeren lakonisk har konstateret, ‘selvfølgelig lige nogle måneder endnu’. I offentlig it-sammenhæng kun et kort øjeblik, uanset hvor sent sommerferien lægges.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57