Politik fra rødderne

Af Lars Trier Mogensen
 | 
Radiovært og kommentator
Lars Trier Mogensen er vært på debatprogrammet ’Det Røde Felt’ på Radio24syv. Han kommenterer også politik på dagbladet Information.

Midtervælgerne er et truet folkefærd

”Den mest opsigtsvækkende tendens ved årets midtvejsvalg har været, at de to partier, Demokraterne og Republikanerne, droppede det klassiske fokus på midtervælgerne for i stedet at forsøge at mobilisere basen af kernevælgere.”

De mest moderate politikere taber terræn inde i centrum. Elektriciteten i den politiske debat er ganske enkelt ved at forskyde sig ud mod yderfløjene og flamboyante kandidater, som med en blanding af karisma og iscenesættelse formår at tiltrække sig flygtig opmærksomhed i medierne. Netop sådan gik det ved det netop afsluttede midtvejsvalg i USA, og sådan er der også flere gode grunde til at forvente næste folketingsvalg vil udspille sig.

Amerikansk politik er stadig verdens førende laboratorium for nye tendenser i politisk markedsføring. Forud for tirsdagens midtvejsvalg i USA brugte kandidaterne og deres støtteorganisationer væsentlig over 20 milliarder kroner på avancerede valgkampagner, som traditionen tro vil sætte sig tydelige spor ved kommende valg her i Danmark. Ligesom modestrømningerne inden for forbrugerteknologi og cowboybukser i årtier er kommet fra USA, har de amerikanske kampagnefolk også dannet skole for politiske strategier i resten af Vesten.

  ”Den mest opsigtsvækkende tendens ved årets midtvejsvalg har været, at de to partier, Demokraterne og Republikanerne, droppede det klassiske fokus på midtervælgerne for i stedet at forsøge at mobilisere basen af kernevælgere.”

Den mest opsigtsvækkende tendens ved årets midtvejsvalg har været, at de to partier, Demokraterne og Republikanerne, droppede det klassiske fokus på midtervælgerne for i stedet at forsøge at mobilisere basen af kernevælgere. Fremfor at klumpe sig sammen på midten med enslydende budskaber er de to partier trukket skarpt fra hinanden og debatten er som følge heraf blevet voldsomt polariseret.

Midten er for kedelig

De mest ekstreme vælgere virker til at være langt mere tilbøjelige til at stemme end moderate vælgere. Læren fra midtvejsvalget er således, at moderne partier først og fremmest fokuserer på deres egen base af kernevælgere: For uden opbakning fra de mest opildnede vælgere er det umuligt at vinde, da valgdeltagelsen risikerer at falde drastisk.

Desillusion, apati og politikerlede er blevet en så altafgørende faktor, at enhver politiker med magtambitioner er nødt til at satse mest på at hidse de mere ideologiske vælgere så meget op, at de rent faktisk også går hen og stemmer på valgdagen. Det store tavse flertal af moderate vælgere virker tiltagende ligeglade og synes at have resigneret, mistet troen og givet op.

Engang lød den konventionelle visdom, at vælgerne fordeler sig i en normalfordelingskurve henover det politiske spektrum og partier derfor har mest at vinde ved at nærme sig modstanderne og derved kapre stemmer. Men hvis vælgerne – som tilfældet i stigende grad synes at være – mister interessen for den lidenskabsløse politik inde på midten, ja, så begynder partierne at miste vælgere ved at flytte sig mod midten og kan – omvendt – vinde flere stemmer ved at melde mere ideologisk og kompromisløst ud.

Undersøgelser fra Pew Research Centre viser, at både ultra-konservative og ultra-liberale vælgere er mere end dobbelt så tilbøjelige til at stemme som folk med ”blandede holdninger”. Så selvom der rent matematisk stadig er flest midtervælgere, giver det mest mening for kampagnemagerne at brænde krudtet af på at mobilisere ekstremerne – oftest ved brug af karikerede skræmmekampagner om modstanderne.

Comeback til ideologi

Tendensen til resignation hos midtervælgerne kan forklare SR-regeringens faldende popularitet herhjemme: Som generaler, der udkæmper tidligere tiders krige, har topministrene satset alt på at appellere til midtervælgerne – uden effekt – og har samtidig mistet opbakning fra egne kernevælgere, som har sat sig over i sofaen. Socialdemokraterne har endnu ikke formået at vinde ’Blå Bjarne’ over på deres side, og De Radikale har heller ikke kapret vælgere blandt de borgerlige.

I praktisk politik har SR-regeringen imidlertid formået at bryde med blokpolitikken fra 00’erne og på imponerende vis genskabt et samarbejdende folkestyre, hvor alle store reformer gennemføres med brede og skiftende flertal. Men vælgerne har ikke kvitteret positivt. Tværtimod.

I en krisetid, hvor forskellene mellem rød og blå blok er skrumpet – og embedsmændenes 'mulige kunst' kan være svær at forklare for menigmand – har det tydeligvis været en ulempe for statsminister Helle Thorning-Schmidt & co., at hele spændingsfeltet af principielle, holdningsbårne og ofte skingre markeringer har været overladt til den borgerlige opposition og Enhedslisten.

Hvis erfaringerne fra det amerikanske midtvejsvalg vanen tro bliver afprøvet ved det kommende folketingsvalg, er der skarpe værdipolitiske og følelsesmæssigt opflammende meldinger i vente. Bedømt ud fra de dyreste kampagner i USA er det en taberstrategi, når SR-regeringen holder fast i sine slogans om ansvarlighed og nødvendighed.

Folket – i hvert fald dem, der afgiver de afgørende stemmer – vil i stigende grad have fandenivoldskhed og temperament. Ideologi kan være på vej til et overraskende politisk comeback.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Jeg synes artiklen helt glemmer, at USA er meget forskellig fra Danmark på to afgørende områder: Valgdeltagelsen og partisystemet. Derfor kommer man galt afsted med et postulat om, at fordi de i USA "fokuserer på yderfløjene", så vil man også gøre det i Danmark. Valgdeltagelsen er i USA lav, rigtig lav: Endda så lav som 1/3 ved nogle af senatsvalgene i år. Kun i en situation med meget lav valgdeltagelse er strategien med at opildne sine kernvevælgere, fremfor at række ud efter nye, en mulig succes. Det er ren logik: Hvis der altid er 10 procentpoint af vælgerne, som er dine kernevælgere, så fylder de mere blandt dem der stemmer, når kun 33 % deltager i valgene, end hvis der, som i Danmark, er over 80 % der deltager. Endelig er det også i sådan en situation langt nemmere at fornægte midtervælgerne og fokusere på sine kernevælgere, når man kun har ét andet parti at konkurrere med. Det er oftest tilfældet i USAs to-partisystem, der er formet af et valgsystem, hvor man skal vinde i hver enkelt kreds/stat, for at få repræsentanter. Så hvis man i et tænkt eksempel får 40 % af stemmerne i 100 valgkredse, så får de 40 % af vælgerne 0 repræsentanter. I Danmark ville de, med den ganske komplicerede men retfærdige danske valglov, få ca. 40 % af repræsentanterne. Dermed er den danske valglov faktisk en underkendt ingrediens i, at den danske politiske kultur i modsætning til de fleste andre steder, generelt af præget af konsensus og samarbejde. I Danmark er der som bekendt mange flere partier, og dermed også flere partier der ville have mulighed for at "samle vælgere op", hvis et parti holdt op med at interessere sig for at tiltrække midtervælgere for i stedet at fokusere på sine kernevælgere. Der er et helt andet fokus på kernevælgerne i USA, og det kan man bl.a. se på udtrykket "get out the vote". At valgsejre i ligeså høj grad handler om at få *sine* vælgere ned og stemme, som det handler om at overbevise folk til at stemme på sig. Særligt Obamas organisation har med avanceret dataanalyse gjort det til en kunstform at få lige de ekstra par procentpoint vælgere ned og stemme, som måske endda har gjort en forskel i at afgøre to præsidentvalg. Jeg tror man bør være mere kritisk overfor tankestrengen "USA gør det, derfor kommer det til Danmark også". Især Socialdemokraterne eksperimenterede ved sidste valg med "Obama-strategi" med at banke på folks hoveddør. Jeg er ikke sikker på konklusionen er, at det var en ubetinget succes, for det koster mange ressourcer - især hvis det skal være kandidaten, der kommer på besøg (og det skal det for at have en effekt).

Peter Adolfsen Løhmann, 10. nov 2014


Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57