Af Stefan Roy Frederiksen
 | 
landsformand, Liberal Alliances Ungdom

Mere borgernært demokrati, tak

“Det er undergravende for demokratiet, når partier stemmer for at give sig selv flere penge fra skatteyderne.”

Demokratiet er ikke et politisk museum, men noget, der er i konstant udvikling. Og jeg ser gerne, at borgernes dømmekraft bliver taget mere seriøst fremover. Derfor kommer jeg her med fem bud på, hvordan vi styrker vores demokrati.

Første bud handler om mere direkte demokrati og flere folkeafstemninger. Det er ikke indenfor alle emner,  at Folketinget repræsenterer befolkningen godt nok. Det så vi senest ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december 2015, hvor kun tre ud af ni folketingspartier var for et “nej”. Alligevel endte afstemningen med en sejr til nej-siden.

Jeg mener, at man i langt højere grad bør bruge direkte demokrati – og dermed folkeafstemninger – hvor det giver mening. Det sikrer, at befolkningen bliver hørt, og at beslutningerne rykker tættere på borgerne. Folkeafstemninger bidrager til at øge den demokratiske debat og sætte samtalen i fokus. For demokrati er mere end blot stemmeafgivning.

 “Det er undergravende for demokratiet, når partier stemmer for at give sig selv flere penge fra skatteyderne.”

Andet bud er at fjerne spærregrænsen ved folketingsvalg. Spærregrænser er decideret udemokratiske. Det hører ingen steder hjemme at nægte opstillingsberettigede partier pladser i Folketinget, fordi man ifølge valgloven skal have over 2 procent af stemmerne. Det betyder, at en betydelig del af vælgerne ikke høres, fordi deres stemmer risikerer ikke at tælle. Det mener vi i Liberal Alliances Ungdom er dybt urimeligt. Har et parti sikret sig stemmer til en plads i Folketinget, skal det naturligvis have denne.

Tredje bud går på at afskaffe den offentlige partistøtte. Langt de fleste folketingspartier modtager langt flere kroner i offentlig støtte, end de gør i privat støtte. Det er undergravende for demokratiet, når partier stemmer for at give sig selv flere penge fra skatteyderne.

Der er dog flere grunde til at afskaffe den offentlige partistøtte. Ligesom man heller ikke burde tvinges til at finansiere en bestemt religion over skatten, så burde man heller ikke tvinges til at finansiere partier, hvis politik man ikke kan stå inde for.

Derudover er den offentlige partistøtte med til at fastlåse det politiske landskab, da de store og gamle partier får millioner i støtte, mens de små må klare sig for meget mindre.

Fjerde bud bliver opsummeret i den gamle vending: ”There ain’t no such thing as a free lunch”. Selvom ingenting som bekendt er gratis, gør staten og kommunerne i høj grad brug af ordet alligevel. Og selvom jeg tror på, at mennesker er frie, selvstændige og fornuftige og godt ved, at ingenting er gratis, så udtrykker det en generel misforståelse samt respektløshed overfor borgernes skattekroner. For det er i høj grad respektløst, når man omtaler skattefinansierede services, ydelser og tilbud som gratis, når de hvert år koster mange af borgernes penge.

Endelig er mit femte bud, at der med underskrifter skal kunne sættes et emne på dagsordenen i Folketinget. Ofte er der enkelte sager, som betyder meget for mange mennesker i befolkningen, men som politikerne ikke tager op. Derfor bør det være muligt at pålægge Folketinget at diskutere et defineret emne, såfremt man har indsamlet 10.000 underskrifter. Ligeledes bør folk kunne få et defineret lovforslag til afstemning i Folketinget, hvis man har indsamlet 100.000 underskrifter.

Underskriftsindsamlinger sikrer, at politikerne ikke glemmer emner eller lovforslag, som har stor folkelig opbakning. På den måde sikrer vi, at befolkningen har mulighed for at få deres stemme hørt i højere grad, end de gør i dag gennem deres valgte repræsentanter.

Innovation

Organisation & ledelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57