Politik fra rødderne
Af Martin Lidegaard
 | 
MF, kommunalordfører, Radikale Venstre

Tidligere klima- og energiminister og udenrigsminister.

Pædagoger, lærere, læger, plejepersonale og håndværkere er allerede en mangelvare mange steder. Og inden længe skal en ret stor del af de offentligt ansatte pensioneres, peger Martin Lidegaard på.
Foto: Pelle Rink, Ritzau Scanpix

Brug for flere hænder til at løfte fremtidens velfærd

Martin Lidegaard finder det ubegribeligt, at stigende problemer med at finde medarbejdere til den offentlige sektor ikke fylder mere i den politiske debat. 

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

   Men om få år vil problemet eksplodere. Antallet af ældre over 80 år forventes at stige med mere end 50 procent til 150.000 danskere, og samtidig vokser antallet af fødte børn fra 61.000 til 72.000 om året.


Alle kommuner ved det. De fleste kommuner kæmper med det. Og dog fylder manglen på medarbejdere i den offentlige sektor forbløffende lidt i den politiske debat om fremtidens velfærd.

Allerede i dag mangler kommunerne tusindvis af pædagoger, lærere og sosu’er, ligesom der er for få  sygeplejersker, læger og jordemødre. Men om få år vil problemet eksplodere. Antallet af ældre over 80 år forventes at stige med mere end 50 procent til 150.000 danskere, og samtidig vokser antallet af fødte børn fra 61.000 til 72.000 om året. Begge dele vil øge behovet for offentlig service dramatisk, samtidig med at hundredtusindvis af ældre medarbejdere forlader den offentlige sektor. 

Nyt paradoks
Alt dette ved politikerne jo godt. Det er derfor, vi hører forslag om at uddanne flere pædagoger, sygeplejersker, politifolk og hvad ved jeg. Det øger bare ikke det samlede antal mennesker på arbejdsmarkedet. Også på det private arbejdsmarked ser vi en stribe flaskehalse, ikke mindst inden for bygge,- og anlægsbranchen, som kommunerne også er stærkt afhængige af. Begynder man at rekruttere og uddanne målrettet efter pædagoger og sygeplejersker, skaber det altså bare problemer andre steder, for eksempel antallet af lærerstuderende eller elever på erhvervsskolerne. 

Det er som om, alvoren ikke helt er gået op for os, måske fordi vi aldrig har stået i denne situation før. Da jeg startede i politik, var vores største problemer den udenlandske gæld, det kroniske underskud på de offentlige budgetter og den tårnhøje arbejdsløshed. De problemer har vi løst, takket være en fremsynet økonomisk politik. Nu er vores største spændetrøje manglen på arbejdskraft. Det er den, der sætter snævre grænser for, hvor langt vi kan drømme vores offentlige service. Det er den, der nødvendiggør budgetlofter, anlægslofter og serviceramme. Skruer vi op for det ene, skruer vi indirekte ned for det andet. Der er ikke medarbejdere til det hele. Samtidig er det manglen på kolleger, der mange steder gør arbejdet surt og svært for de medarbejdere, der rent faktisk er til stede, fordi de skal løbe så meget desto hurtigere.  

Brug for flere indsatser
Og hvad kan man så gøre ved det? 

Ja, første skridt er i hvert fald at anerkende problemet og dets kompleksitet. Der er ikke én løsning, der kan fikse alt. Tværtimod er der brug for en række indsatser: 

Vi må og skal have uddannet flere unge. Sidste år havde 100.000 unge mellem 18 og 25 år ingen ungdomsuddannelse. Det er vi nødt til at gøre bedre. Der skal ikke skæres på uddannelse, der skal oprustes.

Samtidig er der behov for en langt mere ambitiøs indsats fra kommunerne selv for at få flere voksne med på arbejdsmarkedet, og her har flere kommuner vist, at det kan betale sig at investere i mennesker. Ikke mindst ser der ud til at være et stort potentiale i at få flere flygtninge og indvandrere med, for eksempel i plejesektoren.

Også større brug af udenlandsk arbejdskraft er nødvendig og allerede en realitet for at den offentlige sektor overhovedet kan hænge sammen.

Og endelig er vi nødt til at spørge de offentlige medarbejdere, der er ved godt helbred, om de har mulighed for at tage nogle måneder ekstra på arbejdsmarkedet for at gøre noget for de danskere, der ikke er i stand til det.  

Mange partier vil gerne frasortere ét eller flere af disse forslag. Men det er ikke et enten-eller. Skal vi løse vor tids største trussel mod velfærden, må vi spille på alle strenge.

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Integration

Undersøgelse

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57